Men vi skal også ud i naturen og begiver os ud i ørkenen syd for Jerusalem. Her ser vi grotterne, hvor de 800 Dødehavsruller blev fundet og gav ny indsigt i den tidlige jødedom. Vi skal også på besøg i Herodes den Stores kæmpemæssige fæstning Masada. Her ser vi det store ruinkompleks, nyder udsigten over ørkenen fra toppen af den 400 meter høje klippe og hører den gribende historie om zeloternes heroiske forsvar af fæstningen. Ørkenstøvet vasker vi af i Det Døde Havs salte vand.
Herefter siger vi farvel til vores hotel i Jerusalem og begiver os ud i området, der står som kristendommen vugge. I Nazaret ser vi Mellemøstens største kirke bygget på det sted, hvor Maria ifølge traditionen blev informeret om sin forestående fødsel. Vi går et skridt videre i kristendommens historie til tiden, hvor Jesus udførte de mirakler, vi kan læse om i Det Nye Testamente. Området omkring Genesaret Sø er fyldt med kirker og andre mindesmærker bygget på de steder, hvor miraklerne fandt sted. Vi tager en tur rundt og ser de mest interessante og hører de fascinerende historier. Inden vi slutter rejsen i livsnydernes hovedstad, Tel Aviv, når vi at se et par korsridderbyer, et romersk amfiteater og en smuk have anlagt til ære for grundlæggeren af en af verdens yngste religioner, bahai-troen.
Bemærk at det ved nogle af de religiøse seværdigheder, vi skal se, er nødvendigt at have tækkeligt tøj på. Du behøver ikke være helt tildækket, men bare skuldre og lår er ikke en god ide.
Video fra Israel
Vil du se nogle af de oplevelser, der venter dig i Israel, i levende billeder? En Albatros-rejsende har optaget denne video fra en rejse til Israel med opera på klippefæstningen Masada og oplevelser i Jerusalem. Se den her www.albatros-travel.dk/gaestebog
Dagsprogram
Dag 1. København – Tel Aviv. Videre til Jerusalem
Vi flyver fra København direkte til Tel Aviv og kører efter ankomsten videre til Jerusalem. Her tjekker vi ind på hotellet og spiser middag sammen.
Dag 2. Jerusalems gamle bydel, Fødselskirken i Betlehem
I dag er det tid til at kigge nærmere på Jerusalem og alle dens religiøse seværdigheder. Vi begynder på toppen af Oliebjerget, hvorfra vi kan se ud over hele den gamle bydel. Bjerget udgøres hovedsageligt af en jødisk gravplads, som stammer fra Biblens tid og stadig bruges i dag. For foden af bjerget ligger Getsemane Have, hvor Judas gav Jesus det berømte kys. Oliventræerne i haven er gamle nok til at have bevidnet dette kys – en alder der i øvrigt er ganske usædvanlig for oliventræer. Hvis haven er åben, går vi en lille tur herinde.
Vi kommer ind i den gamle by via Mødding-porten, der efter sigende har sit navn, fordi det var herigennem, Jerusalems affald blev transporteret ud i byens unge dage. Porten ligger kun en kort gåtur fra Grædemuren, der er jødedommens helligste sted. Grædemuren kaldes også Vestmuren, fordi den var støttemur for den vestlige side af jødernes store tempel. Der er en evig strøm af jødiske pilgrimme ved denne sidste rest af tempelkomplekset, hvor de begræder det store tab og stikker små sedler med bønner ind i sprækkerne på den 15 meter høje mur.
Fra Grædemuren går vi op på Tempelbjerget, som er Jerusalems vigtigste attraktion. Bjerget er opkaldt efter Salomons Tempel, som jøderne mistede, da romerne udplyndrede byen. Ifølge overleveringen var det her, Abraham nær havde ofret Isak, David anbragte pagtens ark, og her, Muhammed satte til himmels på sin ædle ganger, hvis aftryk stadig kan ses på klippens overflade.
Tempelbjerget har efterhånden været hjemsted for en del hellige bygninger. Da romerne havde revet Salomons Tempel ned, byggede de et romersk tempel på stedet. Under det islamiske herredømme blev romernes tempel skiftet ud med en moske, som blev omdannet til en kirke, da Jerusalem kom på korsriddernes hænder. Efter sultan Saladins erobring af byen i 1187 blev kirkens kors igen skiftet ud med en stjerne, og siden har den guldkuplede Klippemoske været islams vigtigste helligdom uden for Mekka. Ved siden af Klippemoskeen ligger Al Aksa-moskeen med den sølvfarvede kuppel.
Nede fra Tempelbjerget igen skal vi gå en tur ad en vej, som de fleste af os har hørt om i skolens undervisning i kristendomskundskab. Vi skal nemlig vandre ad Via Dolorosa, hvor Jesus ifølge traditionen slæbte sit kors for 2.000 år siden. Vejen begynder i Det Muslimske Kvarter, går forbi ’De ti stationer på Korsets Vej’ og ender i Det Kristne Kvarter ved Gravkirken. Kirken er bygget på det sted, hvor Jesus ifølge overleveringen blev begravet. Ligesom så mange andre religiøse bygninger i Jerusalem har Gravkirken været bygget, revet ned og genopbygget utallige gange. Den kirke, vi ser i dag, blev bygget af korsridderne i 1100-tallet, og siden da er flere tilbygninger og ændringer kommet til.
Fra Gravkirken bevæger vi os gennem de sidste to kvarterer i den gamle by, Det Jødiske og Det Armenske, til Zions Bjerg, der ligger lige uden for den gamle bymur. Bjerget var i mange år symbolet på jødernes håb om en hjemstat, og det har lagt navn til den nationale frihedsbevægelse. Her ser vi stedet, hvor Jesus og hans disciple ifølge traditionen indtog den sidste nadver, Coenaculum. Det store rum med det hvælvede loft, vi ser i dag, er 1100-tallets korsridderes værk, men udgravninger under bygningen tyder på, at dette faktisk godt kunne være stedet, hvor et af verdens mest berømte måltider blev indtaget. Lige ved siden af står Dormition-klosteret, bygget på stedet hvor jomfru Maria begyndte sin ”evige søvn” – deraf navnet.
Om eftermiddagen kører vi den korte tur sydpå til Betlehem, hvor Jesus blev født, og David salvet af Samuel. Da Israel blev grundlagt var de fleste beboere i Betlehem kristne, i dag er størstedelen af byens indbyggere dog muslimer. Vores besøg i byen begynder på Hyrdernes Mark, hvor englen forkyndte Jesu fødsel for fårehyrderne. Derefter tager vi til stedet, hvor det hele begyndte, nemlig Fødselskirken. Her i verdens ældste kirke, der stadig er i brug, skal vi igennem ydmyghedens dør, som kun er en meter høj. En trappe i kirken fører ned til Fødselsgrotten, hvor en sølvstjerne i gulvet markerer det præcise sted for Jesu fødsel. Hernede findes tilmed en krybbe, som menes at være den, vi alle har hørt om i Juleevangeliet.
Dag 3. Jerusalems nye bydel, holocaust-mindesmærket Yad Vashem, Johannes Døberens fødeby Ein Kerem
I går så vi Jerusalems samling af helligdomme for verdens tre store monoteistiske religioner. I dag skal vi ud at se, hvad Jerusalem også er, nemlig en moderne storby pulserende af liv. Altså bortset fra perioden fra solnedgang fredag aften til solnedgang lørdag aften, for også det nye Jerusalem er en jødisk by, hvor sabbatten omhyggeligt overholdes.
Vi begynder i Vestjerusalem, der har et moderne, europæisk præg, og hvor vi finder Israels parlament, Knesset. Navnet Knesset er hebræisk for ’forsamling’, og efter sigende henviser navnet til begivenheden Knesset Ha-Gdola (’Den store forsamling’), hvor 120 jøder mødtes i Jerusalem og samlede teksterne til Det Gamle Testamente. Ligesom denne bibelske begivenhed består det moderne israelske parlament af 120 medlemmer. Det er aldrig lykkedes et enkelt parti at få absolut flertal i Knesset, og Israels regering har derfor siden statens oprettelse i 1948 bestået af koalitioner. Uden for parlamentsbygningen står en statue af en syvarmet lysestage (en såkaldt menorah), som er udsmykket med scener fra den jødiske historie.
Efter turen i parlamentet kører vi til en seværdighed, der ikke kan undgå at gøre et stærkt indtryk. Vi skal nemlig til Yad Vashem, det officielle mindesmærke for ofrene for holocaust. Besøget er oplysende, men det er svært at bevare det gode humør, mens man går rundt i det enorme kompleks. Blandt andet kan vi i en af Yad Vashems haller se navnene på alle de seks millioner jødiske ofre indgraveret i gulv og vægge.
Næste punkt på dagens program bliver forhåbentlig mere opløftende. Vi skal til Ein Kerem – på bibelsk tid en lille landsby, der nu mere har karakter af en Jerusalem’sk bydel. Det var her, Johannes Døberen blev født. Det præcise sted markeres af en gammel mosaik i Johanneskirkens gulv. Denne katolske kirke er blot en ud af utallige kirker og klostre, som er skudt op i denne by, der fostrede manden, som evangelierne fremstiller som en slags forløber for Jesus. Vi ser Johanneskirken og går en tur rundt i det pittoreske område, der slænger sig op ad bakkerne, og som modtager en million pilgrimsrejsende hvert år.
Dag 4. Grotterne i Qumran, klippefæstningen Masada, Det Døde Hav
Fra Jerusalems beliggenhed 800 meter over havet går det i dag nedad mod det dybeste sted på kloden. Vi skal til Det Døde Hav 400 meter under havets overflade. Turen herned går gennem golde, storslåede ørkenområder, og vi mærker tydeligt, at det går nedad – også på temperaturen.
Vores første stop bliver i Qumran få kilometer fra bredden af den enorme saltsø. I 11 grotter her i området fandt en beduindreng på jagt efter en bortløbet ged i 1947 den første af mange skriftruller – Dødehavsrullerne. Frem til 1956 dukkede i alt 800 pergament- og papyrusruller op indeholdende bibelske tekster, fortolkninger af Det Gamle Testamente og det lokale samfunds love fra århundrederne før og lige efter vor tidsregning. I 1990 begyndte tydningen af skriftrullerne, og i dag befinder de sig på Israel Museum i Jerusalem.
Vi bevæger os nu højt op over ørkenen, når vi kører sydpå langs Det Døde Havs bred. Snart dukker fæstningen Masada op på toppen af en klippe 441 meter over os. Her fandt i 74 e.Kr. en begivenhed sted, der har givet stedet en evig plads i den moderne israelers sind. På toppen af det bådformede klippeplateau med frit udsyn til alle sider opførte kong Herodes den Store et mægtigt palads og forsvarsværk. Han var bange for, at hans undersåtter skulle gøre oprør, og det øde plateau højt oppe over den flade ørken virkede som det perfekte, uindtagelige tilflugtssted. Og selv under Roms belejring af Jerusalem forblev Masada på jødiske hænder i flere år. Men da de knap 1000 jødiske oprørere (zeloterne), der havde forskanset sig i Herodes’ gamle palads, fik besøg af en 15.000 mand stor romersk hær, der trængte ind i fæstningen ved hjælp af en kæmpemæssig rampe, måtte de se deres nederlag i øjnene. I stedet for at overgive sig og ende som romerske slaver begik zeloterne kollektivt selvmord, og da de sejrsikre romere indtog fæstningen, lå ligene af forsvarerne i sirlige rækker. Denne drabelige historie har gjort Masada til det moderne Israels symbol på national forsvarsvilje, og flyvevåbenets rekrutter sværger stadig deres troskabsed her.
Vi tager kabelbanen op til ruinerne af fæstningen, hvorfra der er en storslået udsigt til den varmeflimrende ørken, Det Døde Havs blanke overflade og Edoms bjerge i baggrunden. Det tre etager høje fæstningspalads med fine mosaikker, enorme forrådskamre og gigantiske vandcisterner, der på genial vis blev forsynet fra damme i ørkenens wadi’er, blev udgravet i 1960’erne.
Efter at have bevæget os langs Det Døde Hav hele dagen er det nu blevet tid til lidt nærkontakt med denne særprægede sø. Besynderlige spredte saltvækster, forvitrede sandstensformationer og rødgule klipper former det eventyrlige landskab omkring søen. Vi hopper ned i dette naturens wellnesscenter og mærker den særprægede fornemmelse af at svømme i det ekstremt saltholdige og helsebringende vand. Bortset fra nogle enkelte, sjældne mikroorganismer er saltsøen helt livløs – hvis vi da ser bort fra badegæsterne, der flyder rundt i vandoverfladen.
Vi kører tilbage gennem ørkenen til Jerusalem, hvor vi spiser middag og overnatter.
Dag 5. Cæsarea, Nazaret, Genesaret Sø
I dag tager vi op og kigger på det nordlige Israel, som er spækket med stednavne, der vækker minder fra kristendomsundervisningen: Nazaret, Genesaret Sø og Kana, hvor der engang blev holdt et bryllup med en meget berømt gæst. Vi begynder dagen i byen Cæsarea, som både har været romersk koloni og korsridderby. Herodes den Store, hvis byggeglæde vi også nød godt af i går, grundlagde byen i 22 f.Kr. og navngav den til ære for kejser Augustus. Fra denne tid stammer byens romerske amfiteater, som er blevet smukt restaureret og i dag bruges til koncerter og operaforestillinger om sommeren. Vi ser også byens korsridderborg, hvor romerske søjler er genbrugt som fundament og stikker frem mellem murbrokkerne ud mod Middelhavet.
Fra Cæsarea kører vi ind i landet igen og kommer til Nazaret, byen hvor Jesus voksede op. Dengang var byen en overset landsby. I dag er den en hektisk by med 60.000 indbyggere – og pudsigt nok har denne kristendommens vugge flere arabiske indbyggere end nogen anden by i Israel. Vi ser den imponerende Bebudelseskirke, Mellemøstens største kirke. Kirken blev bygget i 1968 på det sted, hvor ærkeenglen Gabriel fortalte jomfru Maria om hendes forestående fødsel. Kirken er udsmykket med mosaikker af Maria skænket af mange forskellige lande. Her kan vi blandt andet se Maria i japansk kimono og med umiskendeligt asiatiske træk. Vi kigger også forbi Marias Kilde, som den græsk-ortodokse kirke mener er stedet for bebudelsen, og som tilskrives helbredende kræfter.
Området omkring Nazaret og Genesaret Sø er spækket med steder, hvor Jesus skal have udført mirakler, og vi tager nu på en slags mirakel-rundtur og ser de mest berømte af stederne. Vi begynder i landsbyen Kana, hvor et bryllup hos en fattig familie pludselig blev lidt festligere, da Jesus forvandlede vandkandernes indhold til vin. Vi fortsætter til Genesaret Sø, hvor Jesus gik på vandet, besøger Tabgha, hvor han fik fem brød og to fisk til at strække til 5000 sultne troende, og ender i Kapernaum. Her boede Jesus en overgang, og her skal han have udrettet flere mirakler end noget andet sted. Vi ser ruinerne af en synagoge fra det 2. århundrede, som angiveligt er bygget i samme stil som den oprindelige, hvor Jesus prædikede. Byen huser også resterne af Sankt Peters hus og ruinerne af en gammel kirke bygget på stedet, hvor Jesus boede. Vi slutter af på den bakketop med udsigt over Genesaret Sø, hvor Jesus holdt sin Bjergprædiken. På stedet ligger i dag Saligprisningernes Kirke.
Vi spiser middag og overnatter i Tiberias, Genesaret Søs ”hovedstad”, der er en yndet feriedestination for både eventyrlystne vandsportsdyrkere og ortodokse jøder på pilgrimsrejse mellem områdets mange grave efter jødiske vismænd.
Dag 6. Safed, Akko, Haifa
Efter morgenmad på hotellet kører vi op nord for Genesaret Sø, hvor vi finder den stemningsfulde by Safed – centrum for den jødiske mystik, kabbala. Byen har en gribende atmosfære, og vi går en tur mellem de historiske synagoger, der alle har en fascinerende legende tilknyttet, og i det store kunstnerkvarter, hvor atelierer og gallerier ligger tæt i labyrinten af gyder.
Vi kører herefter ud til Middelhavskysten, hvor korsridderbyen Akko ligger som et charmerende stykke levende historie. De fleste af korsriddernes bygninger er dog blevet ”fornyet” under byens osmanniske herredømme. Vi kan derfor se mange af korsriddernes frembringelser genbrugt som byggemateriale i tyrkernes 1700-tals-bygninger. Det gælder blandt andet Pasha Ahmad al-Jazzars (’Slagteren’) bymur, citadellet og selv den elegante, grønkuplede al-Jazzar Moske. Et stykke af korsriddernes by har dog fået lov at blive stående under jorden. Hernede forbinder et system af tunneller havnen med et tidligere korsridderpalads.
Næste stop bliver i Haifa, Israels tredjestørste by, der gennem årene er krøbet længere og længere op ad Karmelbjerget fra sin oprindelige position ved Middelhavets kyst. Ud over at være en moderne industriby er Haifa også centrum for bahai-troen. Dette er en af verdens yngste religioner, som opstod i Iran i 1800-tallet, da en vis Mirza Ali Mohammed erklærede sig for al-Bab (’Porten') – en af de budbringere, som Gud havde sendt som efterfølger for Moses, Buddha, Jesus og Muhammed. De prædikede ifølge bahai-troen alle samme lære. I dag har bahai-troen angiveligt fem millioner tilhængere, der dog ikke har haft en helt så fremtræden lederskikkelse, siden al-Bab blev henrettet for vantro i 1850. Han ligger begravet i en gyldenkuplet helligdom midt i den overdådige Bahai-have i Haifa. Her kan vi spadsere rundt på stisystemet mellem de sirlige bede og klukkende springvand, der udgør den terrassedelte have.
Efter en køretur sydpå ender vi i Tel Aviv, hvor vi skal tilbringe natten.
Dag 7. Tel Aviv på egen hånd
Tel Aviv er Israels næststørste by efter Jerusalem og en hel verden væk fra dennes historiske, religiøse stemning. I Tel Aviv nyder man livet. Går på bar, restaurant, natklub. Solbader på en af striben af strande ud mod Middelhavet. Bruger nogle shekel i byens små designerbutikker, glitrende shoppingcentre eller hyggelige markeder. Er du til klassisk storbyliv krydret med skønne Middelhavsstrande, får du ikke problemer med at få tiden til at gå på denne ’fridag’ i Tel Aviv. Er du til det lidt mere kulturelle, kan du blive klogere på jødisk eksilhistorie på Beit Hatefutsoth (Diasporamuseet). Eller gå en tur rundt og led efter byens mange eksempler på hvide, funktionalistiske Bauhaus-bygninger.
Dag 8. Tel Aviv – København
Det er blevet tid til at sige farvel til Israel, og efter morgenmad kører vi til Ben Gurion Lufthavn og flyver hjem til Danmark igen.