Ud over Den Volga-Baltiske Kanal, som russiske herskere siden Peter den Store har arbejdet på at etablere, skal vi sejle på Europas længste flod, Volga, på floderne Svir og Neva og gennem Europas to største søer, Onega og Ladoga. Desuden skal vi gennem flere sluser. Vi sejler med et velrenommeret russisk krydstogtselskab, hvis skibe ikke medtager flere passagerer, end at besætningen har god tid til at gøre vores ophold yderst komfortabelt. Selve sejladsen er i sig selv en stor del af nydelsen på denne rejse – fra skibets restaurant eller udendørs dæk kan vi nyde livet, mens skove, landsbyer og floddale langsomt glider forbi.
OBS! Vi tager forbehold for ændringer i rækkefølgen af udflugtsprogrammet i henholdsvis Skt. Petersborg og Moskva. Hele eller dele af byrundturene kan således blive flyttet til en anden dag end den anførte, men alle programførte aktiviteter vil under alle omstændigheder blive gennemført. I tilfælde af ændringer informerer rejselederen om dette i Rusland.
Dagsprogram
Dag 1. København – Skt. Petersborg. Check-in på skibet
Vi flyver fra København direkte til Skt. Petersborg. Ved ankomsten kører vi direkte til vores skib og tjekker ind.
Skt. Petersborg blev grundlagt i 1703 af Peter den Store som Ruslands vindue mod vest. I dag er Skt. 
Petersborg Ruslands næststørste by med knap fem millioner indbyggere. Under kommunismen hed byen Leningrad, men ved Sovjetunionens sammenbrud i 1991 tog byen igen sit oprindelige navn, Skt. Petersborg. Byen kaldes også Nordens Venedig på grund af de mange kanaler, der gennemskærer den. Kanalerne er sammen med de brede boulevarder med til at give byen et luftigt præg. Og så er Skt. Petersborg et overflødighedshorn af kulturrigdomme og seværdigheder fra zartiden.
Overalt i Piter, som den kaldes i daglig tale, ses gule, grønne, røde og blå pastelfarvede facader, forgyldte spir og kupler, pragtfulde paladser, kirker og broer, som er så karakteristiske for denne kontrasternes storby, der har overlevet krige og kommunisme. Hovedgaden Nevskij Prospekt med de mange imponerende bygninger, Blodskirken, Isaakkatedralen, Smolnijklostret, panserkrydseren Aurora og Peter-Paul-fæstningen, hvor Skt. Petersborg blev grundlagt, er blot nogle af de mange seværdigheder.
Dag 2. Skt. Petersborg. Byrundtur inkl. Peter-Paul-fæstningen og Vinterpaladset/Eremitagemuseet Efter morgenmad tager vi på byrundtur i bus og ser nogle af byens allerstørste seværdigheder. Under kørslen vil vi kunne nyde udsigten til en række af de pragtfulde palæer og paladser, som var hjem for både zarfamilien og de adelige familier, og man kan se, hvordan nyt og gammelt i Skt. Petersborg forenes i en skøn blanding af flotte barokbygninger og dyre modeforretninger.
Efter en række kortere stop ved blandt andet den pragtfuldt udsmykkede Blodskirke besøger vi Peter-Paul-fæstningen med tilhørende kirke, hvor kejserinde Maria Fjodorovna, alias prinsesse Dagmar, nu ligger begravet. Den sekskantede fæstning er bygget i 1703 og er dermed byens ældste bygning. Den er konstrueret af Peter den Store selv som forsvarsværk mod invaderende svenskere, men svenskerne holdt sig væk, og fæstningen blev aldrig brugt til det, den var tiltænkt. Derimod fungerede den helt frem til Februarrevolutionen i 1917 som fængsel for politiske fanger. Kendisser som forfatteren Dostojevskij, revolutionæren Trotskij og Lenins storebror, Aleksandr Uljanov, har alle opholdt sig her. Det mægtige bygningsværk på Neva-flodens bred indeholder – ud over sin imponerende størrelse, spændende historie og smukke beliggenhed – masser af seværdigheder. Først og fremmest Peter-Paul-katedralen med det sylespidse og 122 meter høje spir, som Peter den Store lod opføre som gravkirke for sig selv og sine efterkommere på den russiske trone. Her skal vi naturligvis se kejserinde Maria Fjodorovnas grav (født prinsesse Dagmar af Danmark) og det meget omdiskuterede sidekapel, der er indrettet til minde for den sidste russiske zar, Nikolaj II, og hans familie.
Den lille stribe land mellem fæstningsmuren og floden er nu om dage et populært sted at solbade. De hårdføre russere behøver hverken ret meget sol eller ret meget plads til denne aktivitet – for man står da op og solbader!
Herefter skal vi opleve en af rejsens helt store højdepunkter og byens allerstørste stolthed: det opulente hvide, mintgrønne og gyldne Eremitagemuseum. Denne overdådighed af et museum består af ikke mindre end fem bygningsværker, deriblandt det navnkundige Vinterpalads, hvor skiftende zarer og zarinaer har holdt deres hof. Museets samlinger giver en næsten komplet oversigt over vesteuropæisk kunsthistorie, men man må nok indstille sig på at skulle vælge dele af historien fra, for her er udstillet mere end tre millioner kunstværker.
Vinterpaladset med de 1.786 døre og 1.945 vinduer blev bygget i 1754, og dets indre er siden blevet ændret nogle gange alt efter den regerende families smag. Katarina den Store gav de 1.057 værelser den største overhaling i slutningen af 1700-tallet. Det var også denne snu kejserinde, der for alvor startede de kunstsamlinger, som i dag pryder paladset. Blandt de repræsenterede kunstnere er da Vinci, Rembrandt, Rubens, Monet, Picasso og flere andre af verdens helt store malere og billedhuggere.
Offentligheden har adgang til de fleste af paladsets værelser, heriblandt Militærgalleriet med en samling portrætter af den russiske hærs militære ledere under Napoleons invasion af Rusland. I den 800 kvadratmeter store tronsal står den kejserlige trone, og her får man fornemmelse af den overdådighed, der skulle indgyde respekt hos de tilrejsende undersåtter. Pavillonsalen med det ekstravagante ur i orientalske omgivelser er et mindesmærke for Katarina den Stores militære sejr over tyrkerne. Malakitsalen, Den Gyldne Sal og Den Hvide Sal, som alle var en del af de private kejserlige gemakker, viser tydeligt, hvilke kolossale rigdomme hoffet og adelen sad på, hvilket da også var medvirkende til at udløse den russiske revolution.
Pladsen foran Vinterpaladset er Skt. Petersborgs centrale plads. Den er omgivet af Generalstabsbygningen, der tidligere var hovedkvarter for den russiske hær, og på midten af pladsen står Aleksander-søjlen, som er et minde om Aleksander I’s sejr over Napoleon i 1812. Pladsen har været skueplads for store historiske begivenheder, såsom demonstrationerne på Den blodige Søndag, der blev startskuddet til den første russiske revolution i 1905. Igen i 1917 indtog pladsen en central rolle, da bolsjevikkerne stormede pladsen, indtog paladset og arresterede regeringen. I dag er pladsen helt anderledes rolig med souvenirboder, udendørs caféer og hestetrukne vogne.
Dag 3. Skt. Petersborg. Tid til egne eventyr og afsejling
Afsejling kl. 19.00
Dagen i dag er som udgangspunkt på egen hånd, men vi tager forbehold for eventuel flytning af hele eller dele af programmet fra dag 2 til i dag. Først på aftenen stævner vi ud på vores flodeventyr.
Dag 4. Kunsthåndværkerlandsbyen Mandrogi
I løbet af natten passerer vi Ladoga-søen, Nordeuropas største ferskvandssø, og lægger til i den lille landsby Mandrogi ved floden Svir. Dette besøg er et lille afbræk fra de store seværdigheder og prægtige bygningsværker, vi har set i Skt. Petersborg. Mandrogi er en lille, hyggelig by, som har tiltrukket kunsthåndværkere fra hele Rusland, og her sælges et stort udvalg af kunsthåndværk og souvenirs.
Efter besøget i Mandrogi kan resten af dagen bruges til at slappe af om bord og benytte skibets faciliteter. Landskabet flyder forbi, og vi får ro til at fordøje de foregående dages mange indtryk, eventuelt ledsaget af et glas champagne i baren eller med en god bog på dækket.
Dag 5. Kizji. Museumsøen
I nattens løb krydser vi den mægtige Onegasø. I den 10.000 kvadratkilometer store sø ligger mere end 1.600 øer, og vi lægger til ved én, der er helt speciel, nemlig Kizji. I 1100-tallet kom en lille flok bosættere til den ubeboede ø og opbyggede et lille samfund samt et væld af huse og kirker bygget udelukkende i træ. De oprindelige kirker er desværre alle gået tabt, men andre bygningsværker er føjet til siden. Kizji har været et valfartssted for pilgrimme siden de første bosætteres tid, og den bør stadig være det for alle, der er interesseret i særpræget arkitektur – og alle andre, for den sags skyld.
Især Forklarelseskirken fra 1714 er en helt speciel oplevelse. Dens tækkespåner af aspetræ reflekterer solens stråler i fantastiske farvenuancer, og taget er konstrueret så sindrigt, at dets dekorationer og hele 23 kupler holder hver en regndråbe væk fra de skrøbelige trævægge. Hele kirken er naturligvis opført uden brug af et eneste søm. Ved siden af denne perle står Forbønskirken med sine ni kors-prydede kupler, og indenfor venter en fin samling af ikoner fra 1500-1700-tallet. Disse to kirker har sammen med det ottekantede klokketårn imellem dem skaffet Kizji en plads på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Man bør dog ikke snyde sig selv for en gåtur rundt til resten af øens gamle kirker, kapeller, vindmøller og boliger. Alene de gamle bygningers perfekte harmoni med naturen på den smalle, grønne ø er nok til at gøre rundturen til en helt særlig og smuk oplevelse.
De gamle træbygninger og øen i sin helhed skulle efter sigende have en helbredende virkning. Derudover giver en dag på dette levende frilandsmuseum et godt indblik i livet i Rusland for hundreder af år siden.
Dag 6. Goritzy. Kiril-Belozejskij-klostret
Vores skib lægger i dag til ved Goritzy, der ligger smukt ved bredden af Sjeksna-floden, en biflod til Volga. På dagens udflugt tager vi lidt ind i landet til den lille by Kirillov med det kæmpemæssige Kiril-Belozejskij-kloster (Skt. Kyril af Hvidesøens Kloster), der i sin tid var det største kloster i det nordlige Rusland. Opførelsen af klostret blev påbegyndt i 1397 af munken Kiril, der også har givet navn til klostret, og som er en af de mest ærede helgener i den russiskortodokse kirke. Ifølge legenden havde munken en højtstående plads på Moskvas mest indflydelsesrige kloster, da han i en åbenbaring så Jomfru Maria vise ham tårnene på et endnu ikkeeksisterende kloster. Det tog Kiril som et tegn og rejste nordpå for at grundlægge dette mægtige bygningsværk. Det majestætiske kloster ligger yndefuldt på bredden af Siverskoje-søen, i hvis overflade den spejler sine irgrønne kupler og spir. De syv meter tykke mure omslutter et enormt område, der indeholder to priorater og hele 11 kirker.
Efter at have været hengemt i mange år under kommunismen har ikonerne igen fået en fremtrædende plads i den blomstrende russiskortodokse kirke i det moderne Rusland, og her i klostret får vi lejlighed til at besøge en samling med ældgamle og aldeles uvurderlige ikoner.
Ud over et besøg i et af Ruslands mest betydningsfulde middelalderklostre er dagens udflugt en god chance for at få et indtryk af livet på landet. Her går udviklingen knap så hurtigt som i byerne, og de små landsbyer er gennemsyret af den lidenskabelige melankoli, der er så kendetegnende for den russiske folkesjæl.
Dag 7. Uglitj. Byvandring inkl. Blodskirken og Kreml
Vi lægger i dag til ved den maleriske provinsby Uglitj i Den Gyldne Ring. Denne betegnelse bruges om den ring af fæstningsbyer, der i middelalderen blev opført omkring Moskva som ekstra beskyttelse af hovedstaden, der blev truet af stammer fra nord. Tilnavnet “gylden” har ringen fået senere på grund af de arkitektoniske og kunstneriske rigdomme, der pryder byerne. Jaroslavl var Ruslands hovedstad i en kort periode under Forvirringens Tid i begyndelsen af 1600-tallet.
Uglitj blev således grundlagt i middelalderen, men fik en hård start. På grund af sin status som grænseby for storfyrstendømmet Moskva blev Uglitj gentagne gange brændt ned af både litauere og tatarer, der havde et godt øje til den nærliggende storby. Uglitj fik dog snart mere medgang, da de moskovitiske storfyrster yndede at give herredømmet over den lille grænseby til deres brødre og andre familiemedlemmer. I 1500-tallet gennemgik Uglitj en blomstringsperiode, og mange af byens bygninger stammer fra denne epoke.
På vores gåtur til byens kremlfæstning ser vi Dmitrij Blodskirke, hvis navn henviser til Ivan den Grusommes søn, Dmitrij. Han spiller den ulyksalige hovedrolle i den mest berømte hændelse i byens historie. I 1591 blev den kun 10-årige dreng nemlig fundet med halsen skåret over i paladsets gård. Da Dmitrij var Ivan den Grusommes eneste søn og dermed den sidste slægtning i Rurikdynastiet, der havde regeret Rusland siden 800-tallet, faldt mistanken straks på zarens rådgiver og landets egentlige hersker, Boris Godunov. Efterfølgende undersøgelser fastslog dog, at Dmitrijs død var et resultat af den uheldige kombination af epilepsianfald og leg med kniv. Men Uglitjs beboere er vist aldrig blevet helt overbevist om den forklaring.
100 år efter Dmitrijs død fik zarerne i Romanovdynastiet den idé at helgenkåre Dmitrij og gøre Uglitj til et mål for pilgrimsrejser. Derfor blev der på det sted, hvor drengens lig blev fundet, opført en kirke til Dmitrijs ære. Den dramatiske historie står i stærk kontrast til kirkens eventyragtige udseende med de rød-hvide mure og himmelblå kupler med gyldne stjerner. Hvis vi på vores vej rundt i Uglitj støder på byens røde våbenskjold, vil vi igen blive mindet om den grusomme historie om Dmitrij, da den myrdede dreng er afbildet herpå – komplet med krone, glorie og den fatale kniv.
Inde i byens kreml ligger den imponerende Forklarelses-katedral (Preobrazjenskij sobor) med de fem mørkegrønne kupler hvilende smukt på den hvide og gule katedral. Indenfor kan vi nyde en sand velsignelse af fresker og de ikoner, der er så typiske for den russiskortodokse kirke, og som vi på denne rejse vil lære rigtig godt at kende.
I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selvom tiden nu synes at være gået lidt i stå for urproduktionen.
Dag 8. Moskva. Byrundtur inkl. Den Røde Plads og Novodjevitjij-klostret
Vi ankommer i dag til Moskva, Ruslands store og mægtige hovedstad, og tager på opdagelse her i Ruslands største by, der har omtrent ti millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1147 af Jurij Dolgorukij (hvis navn kan oversættes til Jurij Langarm) og var hovedstad frem til 1712 og igen fra 1918.
Vi starter med at besøge Novodjevitjij-klostret (eller Nyjomfruklostret), som blev grundlagt i 1524 som et monument over befrielsen af Smolensk, der havde været på polske hænder. Arkitekturen er kraftigt inspireret af blandt andet Kreml, og klostret blev opført som en del af det halvcirkelformede forsvar omkring byen. UNESCO optog i 2004 klostret på sin liste over verdens kulturarv. Vi går en lille tur på klosterkirkegården, der siden grundlæggelsen har været et efterstræbt begravelsessted for Moskvas finere selskab. Går man en tur rundt på kirkegården, vil man kunne finde gravstene med navne på berømtheder som forfatterne Anton Tjekhov og Nikolaj Gogol, Raisa Maksimovna Gorbatjova, som var gift med Mikhail Gorbatjov, samt Boris Jeltsin.
Herefter lægger vi vejen forbi Den Røde Plads, hvor zaren og kirken i sin tid kundgjorde sine bekendtgørelser, og hvor Sovjetunionens propagandabannere blev båret med stolthed ved de store parader. Pladsens ene side udgøres af den røde Kremlmur, i baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen med sine bolsjefarvede kupler, og nærved ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, hvor der bliver lejlighed til at indsnuse det moderne Rusland.
Dag 9. Moskva. Tid på egen hånd og Kreml
I Rusland siges det, at alle veje fører til Kreml, og det gør vores vej også i dag. Vi begiver os således ind på Kreml-området, der siden byens grundlæggelse har været både dens religiøse og verdslige hovedsæde. Kreml er Moskvas absolutte centrum – både i fysisk og overført forstand. Gennem tiderne har fyrster, zarer, 
Sovjetledere og nu den russiske præsident haft til huse i den befæstede bydel. Størstedelen af bygningerne inden for den 2,25 kilometer lange mur er paladser, kirker og katedraler, men de religiøse bygninger blev i Sovjetperioden omdannet til museer. Det store område er fyldt med interessant arkitektur og kunst, og den begivenhedsrige historie titter frem fra ethvert hjørne. Herfra udøvede Ivan den Grusomme og Stalin terror på deres egen befolkning, og herfra regerede Krustjov, Bresjnev og Gorbatjov under den kolde krig. Vi går på opdagelse i områdets spændende historie og besøger en af Kremls katedraler.
Efter en spændende formiddag i historiens tegn er resten af dagen øremærket egne eventyr. Vi tager dog forbehold for eventuel flytning af hele eller dele af byrundturen fra dag 9 til i dag.
Dag 10. Hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til vores skib og dets besætning. Vi bliver hentet i bus og kører til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.
Ophold i byerne Mandrogi, Kizji, Goritzy og Uglitj er typisk af 3-5 timers varighed. Ændringer i sejlplanen kan forekomme, ligesom de nævnte udflugter kan blive gennemført i en anden rækkefølge end beskrevet. Alle programførte aktiviteter vil dog blive gennemført.