Svalbard har så at sige ingen veje, hvorfor der ikke er de store muligheder for at komme rundt uden et skib. Vi sejler langs Spitsbergens vestkyst med smukke fjorde omkranset af store bræer (norsk for gletsjere). Nogle af de mest interessante områder i naturmæssig forstand ligger nord for Ny Ålesund, i Magdalenefjorden, på Danskøya og de store fjordsystemer syd for hvalrosøen Moffen, hvor der meget ofte ses isbjørne på drivisen. For at beskytte naturen og dyrelivet på Svalbard er der oprettet nationalparker, natur- og fuglereservater samt plantefredningsområder, og vi går i land i flere af disse Det helt karakteristiske for Svalbard er, at vildtet har været fredet i mange år, og at det derfor er muligt at komme meget tæt på fugle og pattedyr.
Det eventyrlige krydstogt begynder og slutter i Longyearbyen, den største by på øgruppen.
Navnet “Svalbard” betyder ”den kolde kyst”, og dukkede op i de islandske sagaer i 1100-tallet. Øgruppen ligger i Ishavet mellem 74. og 81. nordlig breddegrad, og omfatter 9 større og 90 mindre øer, fra Bjørnøya i syd til Rossøya i nord. som er Europas nordligste punkt på 80.49 nordlig breddegrad. Et samlet areal på ca. 63.000 kvadratkilometer. 60% af Svalbards areal er dækket af evig is, og de isfri områder findes langs kysterne.
Polarkrydstogt
Rejsen er forholdsvis komfortabel og uden obligatoriske strabadser. Vi medbringer 6 store Zodiac-gummiflåder, som vil transportere os ind på øde kyststrækninger, langs gletsjerfronter og på hvalcruise. En af denne rejses særlige kvaliteter er det forholdsvist lave antal deltagere og vor store mobilitet.
Dagsprogram i hovedtræk
Dag 1. København til Longyearbyen.
Vi flyver fra København med SAS. Efter en kort mellemlanding i Oslo flyves videre til Longyearbyen på Spitsbergen - det nordligste sted i verden, du kan komme med rutefly. Her er vi fremme lige efter middag, Turen tager alt i alt små fem timer.
Er man forvirret over, at ”Spitsbergen” og ”Svalbard” tilsyneladende bruges i flæng, kan dette forklares ved, at skønt øgruppen allerede døbes ”Svalbard” i de islandske sagaer i år 1194, så blev det ”Spitsbergen”, som Willem Barentsz i 1596 kaldte øerne, der hang ved helt op til efter 1. verdenskrig. Spitsbergen er i dag navnet på den største ø i Svalbardøgruppen.
Vi kører de syv kilometer fra lufthavnen til vores hotel i Longyearbyen. Vi har valgt at benytte det hyggelige og nyrenoverede Spitsbergen Guesthouse under vores to-dages ophold i Longyearbyen. Hotellet er beliggende i Nybyen øverst i Longyeardalen, tæt på fjeld og gletsjer. Et let måltid serveres ved ankomsten.
Dag 2. Longyearbyen
Longyearbyen er Svalbards administrative centrum og sæde for øgruppens øverste myndighed, Sysselmannen. Byen ligger midtvejs inde i den 100 kilometer lange isfjord på Spitsbergens vestside, og den blev grundlagt af amerikaneren John Longyear i året 1906. Allerede i 1916 blev byen overtaget af et norsk kulkompagni, og minedrift har præget området helt op til vore dage. I dag har byen cirka 1.100 indbyggere, hovedsageligt nordmænd, og den tidligere så dominerende minedrift er ikke længere byens hovedaktivitet. Longyearbyens beboere er i dag mest beskæftiget med forskning, undervisning og med den beskedne turisme, der eksisterer i området.
Vi har hele dagen i byen, og det er oplagt at udnytte muligheden for at deltage i en af de mange udflugter, der udgår fra byen. Vi kan foreslå:
Kulturhistorisk møde med Longyearbyen
Guidet tur gennem Longyearbyen og stedets spændende historie. På turen besøger man Svalbard Museum og Galleri Svalbard. Emner, som vil blive belyst, er historie, geologi, flora, fauna og dagens samfund. Svalbard Museum er et natur- og kulturhistorisk museum, som præsenterer brudstykker fra Svalbards over 400 år lange historie.
Varighed ca. 3 timer. Pris 400,- kr.
M/S Langøysund til Esmarkbreen og Barentsburg
Vi krydser fjorden og sejler op mod den kælvende bræfront af Esmarkbræen. Varm frokost serveres på vej mod Grønfjorden og Barentsburg. En gammel strategisk post og kulmineby, der i dag hensygner en kummerlig tilværelse uden de store forsyninger fra moderlandet. Guiden i byen er russisk og engelsktalende. Der er afsat tid til på egen hånd til at opleve Barentsburg. Der er fotosafari på turen tilbage langs fuglefjeld og de nedlagte russiske bosætninger i Colesbukta og Grumant.
Varighed 9 - 10 timer. Pris 1.400 kr.
For at muliggøre fuldt udbytte af dagen, hvad enten man er på udflugt eller på egen hånd, udleveres der frokostpakker om morgenen.
Om aftenen er der velkomstmiddag på en restaurant i midtbyen. Der er arrangeret bustransport tilbage til Spitsbergen Guesthouse - men man kan naturligvis også gå de ca. 3 km.
Dag 3. Longyearbyen og ombordstigning
Formiddagen er afsat til, at man på egen hånd kan opleve byen – og måske gøre lidt indkøb inden togtet mod nord. Frokostpakker udleveres om morgenen. Først på eftermiddagen er der kørsel med bus fra hotellet til havnen og vores skib Clipper Adventurer.
Ekspeditionslederen vil efter anvisning af kahytter informere om togtet og skibets daglige og sikkerhedsmæssige rutiner samt sikkerhedsudstyr. Herefter påbegyndes sejladsen gennem Isfjorden mod Tryghamna, hvor der er rester af en engelsk hvalstation fra 1700-tallet.
Dag 4. Krossfjorden og Ny Ålesund
Vi har forladt Isfjorden og i løbet af den lyse nat sat kursen nordpå, vest om Prins Karls Forland. Om morgenen når vi til Krossfjorden, en af Svalbards smukkeste fjorde. Vi går ombord i vore Zodiac-gummiflåder, og sejler så tæt som det forsvarligt er muligt langs 14. juli Gletsjerens imponerende ismur.
På de overraskende frodige fjeldskråninger tæt på gletsjeren blomstrer en meget spraglet palet af blomster og mos, og selv græs finder man, medens store skarer af rider og polarlomvier holder til på fjeldvæggene. Her er ligeledes gode muligheder for at opleve de opportunistiske arktiske ræve, der patruljerer ved fjeldets fod på udkig efter fugleunger, der måtte falde ud af rederne. Også mange sæler boltrer sig i fjorden tæt på gletsjeren.
Om eftermiddagen sætter vi kursen mod Ny Ålesund, verdens nordligste by og indehaver af flere lignende titler: Verdens nordligste posthus, nordligste museum og nordligste kunstgalleri er alle beliggende her. Dette er en utroligt barsk beliggenhed for en by, men samtidig er Ny Ålesund et atmosfærefyldt og interessant sted. Byen var i sin tid Amundsen og Nobiles sidste stop før flyvningen over Nordpolen, og Kings Bay Kull Company drev minedrift her frem til den store ulykke i 1962, som forårsagede, at den norske regering måtte gå af. Ny Ålesund er i dag et internationalt center for arktisk forskning, og hver sommer er omkring 100 videnskabsfolk af flere forskellige nationaliteter fuldt beskæftiget med at undersøge alt fra mikrobiologi til det globale klima.
Tundraen uden for byen er særdeles smuk og et godt sted at se nogle af Svalbards naturlige seværdigheder. Vi har for eksempel gode chancer for at se vilde Svalbardrensdyr på nært hold samt ænder og vadefugle som havlit, lom og thorshane. Midt mellem husene ligger bramgæs på rede, og gæssenes æg og unger tiltrækker polarræve og kjover.
Dag 5. Smeerenburg og Fuglesangen
Ved Smeerenburg på Amsterdamøya, lige nord for Danskøya, vil vi i dag besøge resterne af en stor hvalfangerstation, oprindeligt oprettet i år 1617 som fælles hollandskdansk projekt. De store trankogekar er i dag omgivet af hundredvis af træstammer, skyllet i land efter deres lange færd fra Sibirien. Hvalfangernes yndlingsbytte var dengang Grønlandshval og nordkaper, da de var rige på tran og desuden ret langsomme, så man kunne komme ganske tæt på dem. Af samme grund er de i dag uhyre sjældne.
I begyndelsen af 1600-tallet kom hvalfangere fra Holland, Spanien, England, Tyskland og Frankrig til Spitsbergen for at fange hvaler og hvalrosser, og ikke længe efter kom også danskere og nordmænd til. Fangsten blev drevet uden hensyn til naturressourcer, og der gik ikke mange årtier før de fleste hvaler var forsvundet, og de store sæler var så fåtallige, at videre fangst blev urentabel. Fangsteventyret var således hurtigt ovre, men vi kan stadig se sporene efter denne hektiske periode, kirkegården samt ruinerne af husene fra det 17. århundrede.
Hvis det er muligt, går vi også i land på Danskøya, der er beliggende umiddelbart syd for Amterdamøya. Her finder man resterne af svenskeren Andrés ballonhus, hvorfra han i 1897 fløj mod nord på en skæbnesvanger færd. Tre dage senere styrtede ballonen ned på pakisen, og beretningen om de tre mænds håbløse vandring mod syd er en legende blandt arktiske beretninger.
Om eftermiddagen besøger vi søkongekolonien Fuglesangen.
Dag 6. Liefdefjord, Andøya og Monacogletsjeren
Afhængig af vejret prøver vi at runde Velkomstpynten og sejle ind i Woodfjorden, mod Liefdefjordens udmunding, hvor vi eventuelt vil gå i land på Andøya og kigge nærmere på den tidløse, barske tundra. Mange edderfugle, knortegæs og rødstrubet lom yngler her, og også den sjældne kongeedderfugl kan man være heldig at støde på. Vi håber at kunne fortsætte helt ind i bunden af Liefdefjorden, hvor den enorme 5 kilometer brede Monacogletsjer hæver sig. Tusindvis af rider fouragerer i de dybblå vande foran denne mægtige gletsjerfront. På vore tidligere rejser hertil har det også været her, at nogle af de bedste fotos af isbjørne er blevet taget, når bjørnene har poseret på gletsjerkanten.
Dag 7. Hinlopenstrædet og Augustabukta
Hvis forholdene i ishavet tillader det, fortsætter vi mod sydøst mod Hinlopenstrædet. Da Hinlopenstrædet er voldsomt påvirket af de kolde polarstrømme, der fører vand fra Nordpolen til Barentshavet, foregår sejladsen her ofte mellem store isflager, og det er ikke altid muligt at komme ned ad denne rute.
Ruten, vi gennemsejler, vil naturligvis være en afspejling af isforholdene. Skulle Hinlopenstrædet således være helt dækket af is, kunne en mulighed være i stedet at sejle langs med Nordaustlandets fantastisk flotte kyst.
Vi passerer storslåede scenerier, hvor kystens gletsjere går i ét med havets is, og hvor ringsælerne holder deres åndehuller åbne eller hviler på isflagerne. Ringsælen er den nordligst forekommende af alle sæler og er samtidigt et af isbjørnens foretrukne byttedyr. Det er derfor også her i strædet, vi har gode chancer for at se dette prægtige rovdyr. Vi får også mulighed for at stifte bekendtskab med den meget smukke ismåge, der er helt hvid som fuldvoksen og ikke kan forveksles med andre måger.
Dag 8. Raudfjord og Ytre Norskøya
På vor vej tilbage vestpå bliver Raudfjord det næste stop. Raudfjord, der er beliggende på Spitsbergens nordside, er karakteriseret ved spektakulære gletsjere, rig vegetation og kolonier af havfugle. Måger, kjover og lomvier kan vi se i massevis her, og vi har tid til at nyde det pragtfulde landskab og fuglene, inden vi fortsætter mod Ytre Norskøya.
På Ytre Norskøya besøger vi et hollandsk hvalfangststed, hvis store kirkegård fortæller lidt om, hvor barsk og farlig en tilværelse man tidligere fristede her. Stedet har nogle af togtets største fuglekolonier – vi kan beundre talrige havfugle så som søkonge, tejst, lunde, polarlomvi og kjove.
Dag 9. Isfjorden, Alkhornet og Borebukta
Vi sejler videre sydpå til Isfjordens munding, hvor dagens første landgang bliver ved Alkhornet. Udsigten er præget af søfuglenes myldren til og fra rederne på klippehylderne og med dem også den arktiske rævs søgen efter æg nedenunder. I det relativt frodige landskab finder vi som regel mange græssende Svalbardrensdyr. Rensdyrene kan måske virke uforstyrrede af menneskers tilstedeværelse – det er imidlertid ikke rigtig tilfældet; for at overleve de barske vintre prøver dyrene at så vidt muligt at spare på energien, og flygter kun hvis de virkeligt føler sig truede.
Om eftermiddagen sejler vi gennem den smukke Borebukta og følger en sidste imponerende gletsjerfront, før kursen sættes direkte mod Longyearbyen.
Dag 10. Ankomst til Longyearbyen og hjemrejse til København
Meget tidligt om morgenen er vi tilbage i havnen i Longyearbyen og går fra borde efter nogle fantastiske oplevelser i midnatssolens land. Vores fly letter tidligt om morgenen, og efter en kort mellemlanding i Oslo ankommer vi først på eftermiddagen til København.
Hvad er et polarkrydstogt?
Dette krydstogt stiller ikke særlige krav til deltagerne, men det forudsættes dog, at man er rask og rørig (mobil) og har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Man bør være opmærksom på, at rejsen adskiller sig væsentligt fra almindelige turistrejser og krydstogter, idet vi ikke har samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og ruten bestemmes i vid udstrækning af vind, is og strømforhold. Rutebeskrivelsen bør ses som det ideelle mål, men den vil med sikkerhed ikke blive overholdt, selvom vi skulle opleve 8 dage med højtryk og bragende solskin.
Det er yderst sparsomt med turisme på disse kanter, og hele strækningen, vi planlægger at sejle, har ingen organiseret form for turisme, og meget få andre skibe lægger ind her. Vi er derfor helt afhængige af Albatros’ egne erfaringer og de nye, vi gør os undervejs.
Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn rute- og dagsprogram undervejs, og vil derved sikre det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold. Sejler vi eksempelvis pludselig gennem en flok hvaler, kan dagsprogrammet meget vel blive ændret på stedet.
En vigtig del af rejsen er krydstogt og landgange i de medbragte gummibåde af Zodiac-klassen, som er konstrueret til professionel brug. Skibet er forsynet med en udvendig platform, hvorfra der er adgang til gummiflåderne, der er forsynet med en kraftig motor. Skibet sejler så tæt som muligt på seværdigheder, gletsjere, fuglefjelde, og herefter stiger vi om bord i gummiflåderne for at gå i land. Det er forholdsvist nemt for alle med fuld førlighed, men kan være et problem for handicappede. Så kan det i øvrigt også til tider være en ganske kold og våd fornøjelse.