Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:
Kr. 41.990,-
16 dage
Fra København

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 12 personer og maksimalt 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Enkeltværelse
Det er ikke muligt at bestille enkeltkahyt på Galapagoskrydstogtet, og enkeltværelsestillægget dækker derfor kun for enkeltværelse, mens vi er på fastlandet. Så vidt muligt vil alenerejsende komme til at dele kahyt med en person af samme køn, men dette kan dog ikke garanteres. På nuværende tidspunkt er det muligt at få enkeltværelse på junglelodgen, men ved senere bookinger kan vi komme i den situation, at enkeltværelse ikke længere er muligt, da lodgen har begrænset plads. I så fald vil der være en prisreduktion. 

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.

Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres. Afrejse fra Billund er først endelig bekræftet, når KLM har bekræftet plads og pris.

Snorkleudstyr
Der er snorkleudstyr på båden til rådighed for Albatros' gæster. Men da disse vil være af forskellig størrelse, kan vi ikke garantere, at der i alle tilfælde vil være snorkleudstyr, som passer til samtlige gæster om bord. Hvis du vil være 100 % sikker på at have snorkleudstyr, som passer, skal du medbringe dit eget.

Turist med ansvar
Ecuador har en stærkt stigende turistindustri, som i dag udgør en væsentlig del af landets samlede økonomi.

Selvom vi således giver beskæftigelse til mange mennesker, skal vi altid huske på, at vi er gæster i et andet land og naturligvis respektere befolkningen og dens kultur. Der findes f.eks. stadig mange indianere, som ikke ønsker at blive fotograferet.

Det er også vigtigt at huske, at de naturområder, vi besøger, er totalfredede reservater, oprettet til beskyttelse af dyr, planter og økosystemer. Det er strengt forbudt at indsamle eller beskadige planter, at forstyrre dyrs adfærd, samt at færdes uden for de afmærkede stier. Al form for affald skal indsamles og bringes med tilbage.

Sejlruten i forbindelse med Galapagoskrydstogt
Sejlruten i dagsprogrammet er vejledende, da Darwin-instituttet i sidste øjeblik kan ændre sejlplanen for vores skib grundet lokal fredning af dyrene o.l. Da Albatros Travel ikke har indflydelse på denne afgørelse, vil man være nødt til at følge disse ruteændringer.

Rejsemål
Ecuador

fakta om ecuador

Hovedstad: Quito
Indbyggere: 15 mio.
Sprog: spansk, indianske sprog
Religion: katolicisme
Valuta: amerikansk dollar
Klima: tropisk ved kysterne og i junglen, køligere i højderne

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00