Kinesisk storbyferie i lækre, historiske omgivelser! På denne Albatrosrejse til Beijing bor du på det verdensberømte, femstjernede Hotel Beijing, der i et halvt århundrede har dannet ramme om alle vigtige statsbesøg i Kina. Centralt placeret og i gåafstand fra Den Himmelske Freds Plads er hotellet samtidig et perfekt udgangspunkt, når vi tager på opdagelse blandt Beijings mange berømte historiske kulturseværdigheder og de nye aspekter af byen. Den Kinesiske Mur skal vi naturligvis også opleve – og vi nyder et glas kølig champagne i de storslåede omgivelser.
I det hele taget skal smagsløgene forkæles på denne rejse, hvor hver dag er et nyt bekendtskab med det kinesiske køkken og madkulturen i en af Kinas mange regioner: fra den nordkinesiske hotpot og østkystens lækre maritime køkken til det søde, velkendte sydkinesiske og det stærkt krydrede vestkinesiske cuisine.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Beijing og afslapning.
Dag 3 Den Himmelske Freds Plads, Maos Mausoleum, Folkets Hal, Byplanmuseet, Den Forbudte By, Kulhøjen og tehus.
Dag 4 Tai-chi, Himlens Tempel, Trommetårnet, hutongbesøg, teaterskole og akrobatik-show.
Dag 5 Den Kinesiske Mur, frokost ved Den Kinesiske Mur og landsbybesøg.
Dag 6 Beijing Zoo, Det Olympiske Stadion og kunsthallerne 798 Space.
Dag 7 Cloisonnéfabrik, Minggravene og Sommerpaladset.
Dag 8 Tid på egen hånd, pekingand-middag.
Dag 9 Lamatemplet, hjemrejse og ankomst til Danmark.