Rejsen er underlagt: "Albatros Travels almindelige bestemmelser", som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Pas/visum
Pas skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejse dato. Det er praktisk at medbringe en fotokopi af passets informationsside, således at man ikke behøver at tage selve passet frem, hver gang man skal bruge sit pasnummer, f.eks. ved registrering på hoteller. Til Peru, Boliva, Argentina og Brasilien er der ikke visumpligt for danske statsborgere som skal på turistrejse i landet.
Vaccinationer og sundhed
For at gennemføre rejsen Det Bedste af Sydamerika skal man være i almindelig god form.
Såfremt der skal vises særlige helbredsmæssige hensyn på rejsen, skal vi henstille til den rejsende, at rejsebureauet underrettes allerede ved rejsens bestilling. Rejsen er ikke egnet til personer som er dårligt gående, sidder i kørestol eller bruger rollator. Inden turen bør man sikre sig, at man har de nødvendige vaccinationer. En god start vil altid være et kig på seruminstituttets hjemmeside www.vaccination.dk
Forsikring
Selvom Sydamerika ikke er et farligt område at rejse i, kan der opstå sygdom eller andre situationer hvor man får brug for hjælp. Det er derfor obligatorisk at været sikret gennem en rejseforsikring, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser til Sydamerika. Det tilrådes at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage, som udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.
Albatros Travel er gerne behjælpelig med tegning af en Gouda rejseforsikring.
Er man 70 år eller derover skal dette oplyses til Albatros Travel, da der inden forsikringen kan tegnes, skal indhentes en forhåndsgodkendelse fra Gouda.
Lider man af kroniske sygdomme, bør man kontakte forsikringsselskabet for at afklare dækningsgraden ved eventuel sygdom.
Husk det er Deres ansvar, at forsikringen har den fornødne dækning.
Gouda rejseforsikring
For personer som er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, er det en forudsætning, at man har søgt og fået forhåndstilsagn. Man skal derfor udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at man udfylder sammen med sin egen læge. Helbredserklæringen fås ved henvendelse til Albatros Travel, og skal indsendes til Gouda. Først når man har modtaget forhåndstilsagn fra Gouda gælder forsikringen.
Tidsforskel
Peru er der 7 timer tidsforskel, således at Peru er 7 timer bagefter dansk tid. Om vinteren er tidsforskellen 6 timer efter dansk tid.
Gældende for Argentina og Brasilien: Sommer -5. Vinter -4
Valuta
Argentina: Den argentinske møntfod hedder Pesos (ARS) (1 Peso = 100 Centavos).
Brasiliens: Møntfod hedder Real – i flertal Reais (BRL) (1Real = 100Centavos).
Man kan medbringe BRL (brasilianske Reais) ARS (argentinske Pesos) med fra FOREX hvis lager haves. Ellers bestilles valuta god tid i forvejen.
I Peru hedder møntfoden Sol (Peruvian Nuevo Sol/PEN) (1Sol = 100Céntimos). .
De mest udbredte kreditkort er Mastercard, Visa, og American Express og er anvendelige som betalingsmiddel på de store hoteller og i visse butikker i de større byer, flere steder lægges 5-8% oven i prisen når man betaler med kort. Man kan normalt hæve kontanter med kreditkort i hæveautomater i Lima og i Cuzco.
I Bolivia er møntenheden boliviano.
Elektricitet
Argentina, Bolivia og Peru har ligesom Danmark 220 volt vekselstrøm, men til tider forskellige typer stik, specielt flade stik.
Brasilien har flere forskellige elektricitetssystemer såsom Bahia (Salvador) og Manaus med 127 volt AC, 60Hz, Brasília og Recife 220 volt AC, 60Hz, Rio de Janeiro og São Paulo 110 eller 220 volt AC, 60Hz. Stikdåserne er to-bens med flade stik.
Telefon, fax, e-mail og post
Telefon- og kommunikationsnettet udbygges med stor hast i denne del af Sydamerika. Generelt betyder det, at det bliver nemmere og billigere at ringe ud af landet, ligesom adgangen til internettet bliver mere og mere udbredt.
Internet caféer er generelt udbredt, men det er vores erfaring, at der ikke er megen tid til at besøge sådanne steder, undtagen på fridage eller efter endt program. På nogle hoteller er det muligt at få adgang til computer med internet-forbindelse.
Breve og postkort kan med få undtagelser sendes fra hotellerne vi benytter. Frimærker kan dog være et problem, da de som regel kun sælges på posthuse. Postgangen er meget variabel. Det kan tage fra 4 dage til 4 uger for et postkort at nå Danmark.
Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.
Turist med ansvar
Sydamerika har en stigende turistindustri, som i dag udgør en ikke ubetydelig del af landenes samlede økonomi. Selvom vi således giver beskæftigelse til mange mennesker, skal vi altid huske på, at vi er gæster i et andet land og naturligvis respektere befolkningen og deres kultur. Det er også vigtigt at huske, at de naturområder vi besøger, ofte er totalfredede reservater, oprettet til beskyttelse af dyr, planter og økosystemer. Det er strengt forbudt at indsamle eller beskadige planter, at forstyrre dyrs adfærd samt at færdes udenfor de afmærkede stier i disse områder. Al form for affald skal indsamles og bringes med tilbage til parkens affaldsbeholdere.
Helbred - højde
I denne tur er der en del vandring og det er en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp. Turen er ikke egnet for folk som er dårligt gående, anvender rolator eller kørestol. Det meste transport foregår med bus, men der er her og der mulighed for at bruge benene lidt. Det skal dog nævnes, at dele af rejsen (Peru og Bolivia) foregår i forholdsvis stor højde, hvilket påvirker alle mennesker betydeligt. De fleste symptomer kan undgås, hvis man iagttager følgende forholdsregler: tager det helt med ro ved ankomsten, undgår alkohol, og drikker 5 liter vand o.l. om dagen de første 3-4 dage. Yderligere forbedring sker ved indtagelse Diamox (recept) og/eller Gingo Biloba (naturpræparat). Endvidere skal man være opmærksom på at det i højderne ligeledes kan være køligt, især om vinteren (juni-juli).