Basen for din drømmeferie i eksotiske Mozambique er Dugong Beach Lodge – en skøn 4-stjernet strand-lodge, der ligger så afsides, at det nemmeste er at sejle hertil fra lufthavnen. Fra lodgens 12 luksuriøst indrettede, stråtækte hytter tilbagelægges de få meter til stranden via individuelle gangstier. Trænger du til afveksling fra driverlivet på stranden, har lodgen naturligvis en lækker swimmingpool med liggestole, bar og uforlignelig udsigt. Rejsen er med helpension, og middagen kan nydes i lodgens restaurant, på stranden eller i solnedgangens skær på din private terrasse, hvor du også kan slappe af med en wellness-behandling.
Dugong Beach Lodge ligger på halvøen São Sebastião inden for grænserne af Vilanculos Kystreservat, der er oprettet for at beskytte de mange dyre- og plantearter i området. Reservatet dækker over 25.000 hektar hav og landjord med koralrev, småøer, mangrovesumpe, floddeltaer, savanne, skove og sandklitter. Her lever hvaler, flamingoer, zebraer, antiloper, giraffer og masser af fuglearter.
Rejsen er uden dansk rejseleder, men du transporteres mellem lufthavnen og lodgen ved ankomst og afrejse.
DAGSPROGRAM
Dag 1. København/Billund – Johannesburg, Sydafrika
Der er afrejse fra København eller Billund om morgenen med fly via Amsterdam. Flyet lander i Johannesburg om aftenen, hvorefter du bliver kørt til et af byens hoteller.
Dag 2. Fly Johannesburg – Vilanculos, Mozambique, med båd til Dugong Beach Lodge
Efter en god nattesøvn og morgenmad går turen tilbage til lufthavnen i Johannesburg, hvorfra der er to timers flyvetur til Vilanculos på kysten i Mozambique. Her venter en repræsentant fra Dugong Beach Lodge, som sejler dig videre til lodgen med båd. Fremme på Lodgen får du en introduktion til stedet og de forskellige muligheder, der findes her.
Dag 3-9. Afslapning og oplevelser på Dugong Beach Lodge
Dagene er til fri disposition. Du kan skrue helt op for afslapningen og bruge tiden på stranden eller vælge nogle af disse aktiviteter, der alle er inkluderet i rejsens pris:
- Sundowner-sejltur gennem mangroverne i dhow-båd
- Safari i World’s View mellem zebraer, giraffer, aber og antiloper
- Sejltur i dhow-båd til Bangwe-øen
- Guidet vandretur i Vilanculos Kystreservat
- Udflugt til Cowry Point med indsamling af strandskaller og porcelænssnegle, der engang blev brugt som penge
- Massage eller skønhedsbehandling, 30 min.
- Sejltur til øen Pansy
- Besøg i lokal fiskerby
- Besøg i lokal landsby
- Udflugt til fyrtårnet
- Diverse vandsportsaktiviteter som windsurfing, sejltur med sejlkatamaran (Hobie Cat), snorkling og kajak-sejlture
Dag 9. Afrejse fra Vilanculos
Det er nu blevet tid til at forlade paradiset. Der er afgang fra lodgen efter frokost med kursen sat tilbage til Vilanculos og derfra videre til Danmark via Johannesburg.
Dag 10. Ankomst til København/Billund
Der er ankomst i København eller Billund midt på dagen.
Rejseforlængelser og udflugter
Forlæng din rejse ved Victoria Falls’ vandmasser, i Det Indiske Oceans lune bølger, mellem Cape Towns kulturtilbud eller på Mozambiques lækre strande.
Vælg mellem fire eksotiske rejseforlængelser