En ring af ild 

Rejsen fører os på tværs af Indonesiens 13.000 øer, der omfatter alt fra små forrevne, ubeboede atoller til kæmpeøer med 100 millioner indbyggere og udgør verdens største ørige. Størstedelen af Indonesiens umådelige udstrækning på over 5.000 kilometer er stort set uberørt af turisme på trods af ganske fantastiske muligheder.

Alligevel er landet begavet med alt, hvad der kan tiltrække den eventyrlystne rejsende: store regnskove, hvor man stadig kan møde naturfolk helt uden kontakt med jakkesæt og dvd-afspillere, utilgængelige naturreservater med sjældne og fremmedartede dyrearter som javanæsehorn, sumatratiger og komodovaran, hundreder af etniske grupper med ganske specielle traditioner, farvestrålende koralrev, utallige vulkaner med smukke kratersøer og fabelagtige sandstrande, som man ellers kun ser i reklamer.

Denne rejse kan kun gennemføres med skib. Mange af de steder, vi besøger, har ingen veje eller andre regelmæssige forbindelser til civilisationen. Vi har derfor lejet det lille luksuskrydstogtskib Island Sky. Skibet kan medtage godt hundrede rejsende i lækre, førsteklasses kahytter med privat bad og toilet. Dermed bliver rejsen også den ultimative rejse for lænestolseventyrere. Rejsen arrangeres kun denne ene gang.

Dagsprogram
19. januar 2010. Afrejse fra København
Vi letter fra Kastrup og sætter kursen mod Bali.

20. januar 2010. Ankomst til Bali og ombordstigning
Vi starter vor odyssé fra Bali, den velkendt ferieø i det mægtige indonesiske øhav, hvor man kan kombinere mange af den klassiske drømmerejses vigtigste elementer: eksotisk og afslappende strandferie, kulturelle oplevelser af høj klasse, spændende og udfordrende natur, dykning, vandsport og golf, samt en utrolig imødekommende og altid glad befolkning. Den efter indonesiske forhold lille ø på størrelse med Sjælland har med god grund en fremtrædende plads på de eventyrlystnes verdenskort. De frodige, grønne risterrasser pløjes på gammeldags vis med okseforspand under åget, og langs markernes kanter ligger dagens hinduistiske offergaver og beder om god høst og et lykkeligt og fredsommeligt liv. Mere end tusinde små og store hindutempler besøges dagligt af Balis beboere, og gæsterne fra det store udland er yderst velkomne til at betragte den lokale kulturskat.

Efter ankomsten til Bali går vi om bord på vores dejlige skib og kan nu hvile ud efter den lange rejse. Om aftenen stævner vi ud på havet og kan nyde vores første fremragende middag om bord.

21. januar 2010. Moyo og Satonda
Vi krydser Wallacelinjen, der går ned gennem Det Indiske Ocean mellem Bali og Lombok. Linjen markerer en dyregeografisk skillelinje mellem asiatiske og australasiatiske dyrearter. Selvom kun en smal stribe vand adskiller arterne på begge sider af linjen, er forskellene mellem dyrene på hver side meget påfaldende. Om morgenen er vi ankret op ved øen Moyo, som næsten er helt dækket af et beskyttet naturreservat, hvor man netop støder på mange nye sjældne fuglearter, der ikke ses længere vestpå. Der er naturligvis også forskellige pattedyr, om end disse kan være svære at finde. Reservatets største attraktion er formentlig dyrelivet under havets overflade. Strandene og koralrevet her anses for et af verdens smukkeste med en ufattelig høj artsmængde. Vi forventer både at få mulighed for at svømme, snorkle og tage på bådsafari i vores robuste zodiac-gummibåde, som skibet medbringer til landgange, hvor det ikke kan komme i havn.

Efter frokosten besøger vi den lille, ubeboede ø Satonda, der er resterne af en forhistorisk vulkan, men i dag har en spændende og mystisk kratersø lige ved stranden. 

22. januar 2010. Sumbawa og Rinca
Øen Sumbawa er formentlig mest kendt for Tambora-vulkanen, der leverede verdens største udbrud i historisk tid i 1815, fire gange større end det berømte udbrud på Krakatau i 1883. Udbruddet udslettede kongeriget Tambora fra jordens overflade og skabte udtrykket ”året uden sommer”. Vulkanudbruddet var så voldsomt, og de mængder svovl der blev slynget ud i atmosfæren så store, at det medførte en kortvarig klimaændring på hele kloden. Udtrykket ”året uden sommer” blev brugt om sommeren 1816, hvor de fleste afgrøder i såvel USA som Europa blev ødelagt af en usædvanlig kulde.

Sumbawa har været under indflydelse fra Indien via Majapahit-imperiet på Java og senere også fra hollændere og japanerne. Derudover har øen altid været frodig og rig på afgrøder, hvilket kombineret med en højtudviklet bådebyggerkultur har bragt øens befolkning i kontakt med talrige andre kulturer.

Vi skal netop bruge morgenen og formiddagen til et besøg i en af de spændende bådebyggerlandsbyer, hvor vi har mulighed for at se forskellige faser af bådenes konstruktion.

Senere på dagen går vi i land på øen Rinca og skal på en tur rundt i nationalparken af samme navn. Hele øen og det omgivende vand er ubeboet naturområde, hvor der lever vilde heste, vandbøfler, hjorte, vildsvin og sjældne fugle. Der vil naturligvis også være mulighed for en dukkert i det klare vand.

23. januar 2010. Komodo – Dragernes Ø
Mange drømmer om at opleve Komodo, men det er kun de færreste beskåret, da øen ligger uden for de gængse turistruter. Den helt store seværdighed er naturligvis de enorme kæmpefirben, komodovaranerne, der uundgåeligt vil få os til at tænke på øglernes tidsalder for 65 millioner år siden. De blodtørstige krabater kan snildt opnå en størrelse på tre meter, men er ikke så farlige, som rygterne siger. Vi går i land i nationalparken og medbringer et antal parkbetjente til at holde vildtet fra livet. Vi vandrer gennem junglen og støder med garanti på et ret stort antal varaner, mens vi samtidig kigger efter de smukke kakaduer og måske ser nogle hjorte, der holder sig i behørig afstand af ”dragerne”. Vi slutter dagen på den lyserøde strand, Pantai Merah, navngivet efter de røde koraller i havet, der også spores i sandet.

24. januar 2010. Flores
I dag besøger vi den langstrakte ø Flores, hvis navn betyder ”blomsterøen” og formentlig stammer fra portugisisk. De portugisiske sejlskibe kom hertil i begyndelsen af 1500-tallet, ganske få år efter de havde rundet Kap det Gode Håb i jagten på søvejen til Indien. Deres indflydelse kan fortsat spores i tilstedeværelsen af katolske grupper midt i dette muslimske område.

Flores er en frodig vulkanø præget af terrassedyrkning, grønne bjergsider og meget aktive vulkaner. Vi er kommet den moderne verden et skridt nærmere, og alligevel forekommer alt fremmedartet. Der bor relativt mange mennesker fordelt i talrige landsbyer, hvor dagligdagen går i et meget sindigt tempo. Ingen har travlt. Kvinderne væver smukke klæder af naturfarvet og håndspundet garn og maler korn med gammeldags kværn, mens børnene spæner rundt omkring dem fuldt optagede af deres leg. Mændene ser vi til gengæld oftest siddende i færd med at drøfte alvorlige sager – et billede man kender fra andre steder i verden. Vi går i land i havnen i Maumere på øens nordkyst og kører herfra op i bjergene til landsbyen Watubalpi. Vi vil sandsynligvis vække stor opsigt – ikke mange besøgende kommer her. Skolebørnene samler sig omkring os – for skolen er formentlig lukket, nu hvor der er kommet så prominent besøg. I Watubalpi skal vi opleve dans, krigere der tester hinandens reflekser over for spidse bambusspyd, sang og ofring til risguden. Vi skal nok også prøve lokale delikatesser som betelnødder, palmebladscigaretter og ris. Der er i øvrigt også mulighed for pragtfulde bade- og snorkeloplevelser omkring Flores.         

25. januar 2010. Øhavet Solor Alor
Vi nu nået til en af de mange komplicerede civilisationer, hvor Asiens velorganiserede kongedømmer fra 1400-1500-tallet har sat sine tydelige spor. I øhavet Solor Alor har de oprindelige stammefolk således bevaret den traditionelle kultur omkring Moko-trommen, som er langt mere end bare en tromme. De store bronzetrommer er i dag fredede og må under ingen omstændigheder fjernes fra landsbyerne, hvor de fortsat bruges i rituelle sammenhænge. De kan dateres tilbage til det javanesiske Majapahit-kongedømme i det 15. århundrede og har sandsynligvis også forbindelse til den vietnamesiske Dongson-trommekultur.

Betegnelsen ”trommekultur” refererer til, at disse kostbare trommer ikke blot har været brugt som musikinstrumenter, men også har spillet en vigtig rolle i lovgivning og ritualer (adat) og tillige indgået i brudepriser. Vi skal besøge en af de landsbyer, hvor Moko-kulturen har været fremherskende, nemlig landsbyen Tapala på toppen af en lille bakke. Stammefolkene her går klædt i tøj fremstillet af bark eller de smukt vævede ikat-tekstiler og lever hovedsageligt af fiskeri. De vulkanrige øer i dette område og længere mod vest er yderst frugtbare. Derfor vil vi nu begynde at opleve mere og mere opdyrket land, og især majs har afløst en stor del af den oprindelige flora.

26. januar 2010. Hvalfolket på Lomblen/Lembata 
På øen Lembata, tidligere kendt som Lomblen, i det centrale indonesiske øhav findes stadig to landsbyer, der lever af traditionel hvalfangst. Byerne er undtaget fra det internationale forbud mod fangst, fordi de stadig bruger de helt gamle, manuelle fangstmetoder og i øvrigt anvender hver eneste stump af hvalerne. Vi besøger landsbyen Lamalera, hvor man specielt lever af de enorme kaskelothvaler, der kommer her for at jage kæmpeblæksprutter i de dybe havområder, der her når tæt ind under land.

Landsbyen er også velkendt for sit smukke væveri af ikat-tekstiler, hvor alt laves fra grunden. Tekstilernes motiver er naturligvis alt det, der betyder mest for landsbyen: hvaler og hvalbåde, den smukke pledang der betjenes af 15 hvalfangere og kombinerer årer og sejl vævet af palmefibre. Hvalbådene spejder efter hvalernes blåst og spreder sig derefter i neddykningsområdet, hvor hvalen normalt kommer op igen efter en god times dykning. Herefter sejler alle bådene for fuld kraft efter hvalen, der normalt ligger 10-12 minutter i overfladen inden næste dyk. Såfremt en båd kommer tæt nok på, kastes en harpun eller flere mod hvalen, og så fortsætter den livsfarlige jagt, der kan vare i mange timer. Det er langtfra altid hvalen, der må bukke under. Vi vil formentlig opleve, hvordan folket fejrer deres hvaltraditioner i sang og dans.    

27. januar 2010. Roti; Timor
Roti er en lille ø i lilleputstaten Timor, der blev annekteret af Indonesien, men hvor det lykkedes befolkningen i Østtimor at løsrive sig og blive selvstændige i 2002. Vesttimor, hvor Roti ligger, er stadig en del af Indonesien. Timor er ellers mest kendt for historien om Kaptajn Bligh, der sejlede godt 5.000 kilometer over havet i en åben båd efter mytteriet på Bounty og havnede netop her.

Vi går i land i øens lille hovedstad Baa, hvor den portugisiske indflydelse stadig kan spores i kunsthåndværket og musikken, der spilles på en sasando, et harpelinende instrument, der er udviklet i takt med den portugisiske fado-tradition. Roti er en smuk lille, eksotisk ø med grønne bjergsider, terrassedyrkning, palmer og hyggelige landsbyer med farvestrålende, traditionsrige folk.

28. januar 2010. Savu
Kaptajn Cook tilbragte nogle dage på Savu i 1770, hvor hollænderne havde overtaget administrationen efter portugiserne. Øboerne henregner sig selv til de indiske aryan-folk og har historiske forbindelser til det hinduistiske Java, hvilket man nu ikke ser så meget til på Savu i vore dage. Vi er nu så langt væk fra turistruterne, at vores blotte tilstedeværelse vækker stor opsigt, og vi modtages som højt ærede gæster (håber vi) af stammefolk til hest, iført traditionelle, vævede ikat-klæder. Vi skal igennem en velkomstceremoni på den hellige festplads, hvor der også bliver dans og sang samt senere mulighed for at udforske øen til fods.  

29. januar 2010. Sumba
Sumba adskiller sig fra de øvrige frodige, indonesiske øer ved at have et tørt tropisk klima som Australien. Landskabet på Sumba er mere afsvedet, befolkningstætheden mindre, og kun meget få turister finder vej til denne fjerne og tidløse ø med en udtalt ”South Pacific”-atmosfære. Blandt seværdighederne er de kunstnerisk udførte høje, spidse og stråtækkede huse og enorme gravpladser udhugget i sten. Øen har været kendt gennem historien for sit sandeltræ, der tidligt blev eksporteret til Kina og sidenhen overtaget af arabiske handelsfolk, som efterhånden fik ryddet øen for denne værdifulde sort, der ellers trives godt i det tørre klima.

På trods af kristen og islamisk indflydelse dyrkes de gode, gamle guder, eller rettere ånder, fortsat blandt øens beboere, gerne i kombination med flere andre religioner. Dagen i dag vil vi primært køre rundt og kigge på øen og de forskellige landsbyer. 

30. januar 2010. Lombok
Efter en odyssé, der har bragt os et godt stykke væk fra det 21. århundrede, er vi nu på vej tilbage igen. Lombok er stadig ikke så udviklet som Bali, men de store turistresorter er skudt op mange steder. Vi skal på en halvdagsrundtur på øen for at se de største og mest kendte seværdigheder som Det Flydende Palads i Mayura, det balinesiske palads i Narmada, Lingsar-templet og markedet i Bertais.

31. januar 2010. Bali og hjemrejse
Vi er nu atter tilbage på Bali og skal sige farvel til vores dejlige skib, som ud over at yde en fantastisk service har hjulpet os frem til mange spændende oplevelser. Vi tager på udflugt på Bali og kører til lufthavnen, hvor flyet hjem mod Danmark venter.

1. februar 2010. Ankomst til København
Vi lander i Kastrup med kufferten fuld af minder fra en fantastisk rejse.

TILKØBSPAKKE - Efter krydstogtet (uden dansk rejseleder)