Albatros Travel

Eventyrligt Krydstogt til Ny Guinea

Afrejse:03-12-10
Varighed:18 dage
Pris:Kr. 56.990,-
Bemærkninger:Udsolgt
Eventyligt krydstogt til verdens sidste kannibaler i New Guinea

Årets ubestridte Albatrosrejse 2010 går fra Australien til New Guinea, Torsdagsøen Molukkerne, Krydderiøerne og et hav af Sydhavets eksotiske øer, som de fleste ikke engang har hørt om.  Vi sejler med det eksotiske luksusskib Clipper Odyssey, som Albatros har chartret til denne rejse. 

Turen varer i minimum 18 dage og ledes af erfarne, danske rejseledere

Her præsenteres en af Albatros' mest eksotiske rejser nogensinde. Vi sejler rundt mellem utilgængelige tropiske øer i det sydlige Stillehav mellem Australien, Ny Guinea og Indonesien. Vi besøger fremmede folkeslag, der kun har haft begrænset kontakt med den civiliserede verden, og som indtil for ganske få år siden var både kannibaler og hovedjægere. Vi oplever tæt jungle, enorme vulkankegler, farvestrålende koralrev; kommer tæt på folkeslagenes historie og menneskets udbredelse over kloden på godt og ondt. Rejsen er organiseret som et krydstogt på det eksklusive krydstogtskib Clipper Odyssey, hvorfra vi lægger til eller lander på øde strande i medbragte flåder af Zodiak-typen. I forbindelse med landingerne vil der være mulighed for vandringer af forskellig sværhedsgrad  sammen med indfødte, men ofte ligger landsbyer og seværdigheder tæt på kysten. 
 
Den store ø Ny Guinea ved Australiens nordkyst er et af denne rejses hovedtemaer. Den bjergrige jungle ø er beboet af verdens største antal nulevende naturfolk, der mere eller mindre lever helt uafhængigt af verdensudviklingen. Det er ikke ret mange år siden, at dette vilde jungleområde var fuldstændig lukket og utilgængeligt for besøgende, og for blot en snes år siden risikerede standhaftige eventyrere at havne i suppegryden.
 
Herefter rejser vi på tværs af Indonesiens 13.000 øer, der omfatter alt fra små forrevne, ubeboede atoller til kæmpeøer med 100 millioner indbyggere. Indonesien udgør verdens største ørige og strækker sig over 5.000 kilometer ved Australiens nordkyst. Størstedelen af Indonesiens umådelige udstrækning er stort set uberørt af turisme på trods af ganske fantastiske muligheder. Landet er begavet med alt, hvad der kan tiltrække den eventyrlystne: Sammenhængende regnskove, hvor man stadig kan møde naturfolk uden kontakt med jakkesæt og dvd-afspillere, utilgængelige naturreservater med sjældne og fremmedartede dyrearter som javanæsehorn, sumatratiger og komodovaran, hundreder af etniske grupper med ganske specielle traditioner, farvestrålende koralrev og utallige vulkaner med smukke kratersøer samt fabelagtige sandstrande, som man ellers kun ser i reklamer. 

Dagsprogram
Dag 1  Afrejse fra København.
Dag 2  Mod Australien.
Dag 3  Carins - Port Moresby og om bord.
Dag 4  På havet.
Dag 5  Torsdagsøen.
Dag 6  På havet.
Dag 7-8  Amat, Ewer og Irian Jaya (Vestlige Ny Guinea).
Dag 9  Molukkerne: Enu, Aru og Maluku.
Dag 10  Krydderiøerne, Sangliat Dol og Tanimbar. 
Dag 11  Leti-øgruppen.
Dag 12  Kalabahi, Alor og Nusa Tenggara.
Dag 13  Hvalfolket på Lomben.
Dag 14  Maumere, Flores.
Dag 15  Dragernes ø, Komodo.
Da16  Kananga-landsbyen, Sumbawa og Satonda.
Dag 17  Bali og hjemrejse.
Dag 18  Ankomst til København.

Der tages forbehold for ændringer i programmet.


Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger

 

Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger

Rejsemål
USA
USA
Oceanien

Fakta om Oceanien

Areal: 9 mio. km2
Antal lande:15
Indbyggere: 36 mio.
Største by: Sydney, Australien, 4 mio.
Højeste punkt: Mount Wilhelm, Papua Ny Guinea, 4509 meter
Laveste punkt: Lake Eyre, Australien, 16 m under havet
Længste flod: Murray-Darling, 3750 km
Største sø: Lake Eyre, Australien, 9500 km2

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00