For 1.200 år siden påbegyndte kong Jayaraman II, hvad der skulle blive verdens hidtil største bydannelse, i dag kendt som Angkor Wat. Khmerfolket byggede ikke bare en by, men et enormt rige, der strakte sig over hele den sydlige del af det gamle Bagindien – fra Thailand til Vietnam med nære forbindelser til Java og senere Sri Lanka, hvorfra den endelige statsreligion theravada-buddhismen kom fra.
De dygtige khmerer opbyggede et højteknologisk samfund baseret på risdyrkning, frugt og palmeplantager, husdyravl og fiskeri længe før verdens industrialisering, og det er denne kultur, der er rejsens omdrejningspunkt. Vi skal naturligvis besøge selve Angkor Wat, men også nogle af de andre komplekser på ruten gennem de tre spændende lande i Mekongdeltaet. Disse vandveje angiver vores rute, og de var forudsætningen for khmerernes højkultur og vore dages moderne samfund.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Bangkok. Sejltur på klongerne.
Dag 3 Wat Po-templet, Grand Palace og videre til Ayutthaya.
Dag 4 Ayutthaya - Khorat. Mejeribesøg.
Dag 5 Khorat – Surin. Silkeproduktion og elefantlandsby.
Dag 6 Surin – Siem Reap. Tempelbesøg.
Dag 7 Siem Reap. Angkor Thom og Angkor Wat.
Dag 8 Siem Reap – Phnom Penh. Sightseeing i cykeltaxa.
Dag 9 Phnom Penh. Tuol Sleng-museet og Killing Fields.
Dag 10 Ad Mekongfloden til Chau Doc.
Dag 11 Til Can Tho. Marked, sejltur og tempel.
Dag 12 Can Tho – Ho Chi Minh City. Flydende marked og Cai Be.
Dag 13 Ho Chi Minh City. Cu Chi-tunnellerne, byrundtur og afskedsmiddag.
Dag 14 Ho Chi Minh City på egen hånd og hjemrejse.
Dag 15 Ankomst til København.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger