Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Den ultimative Hawaii-rejse!
Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.


Deltagerantal
Rundrejsen gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 15 deltagere.

Provinstilslutning
Det er ikke muligt at bestille provinstilslutning.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1250,-. Derudover kommer tillæg for evt. ekstra arrangement. Evt. ekstra arrangement er uden dansk rejseleder.

FØR AFREJSEN
Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemrejsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok at børnene står i forældrenes pas.
ALBATROS TRAVEL SKAL BRUGE EN KOPI AF GYLDIGT PAS 14 DAGE EFTER RESERVATION.

I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU borgere. Der udfyldes blot et såkaldt “turist-kort” (I-94-W) samt toldpapirer ombord på flyet. Man kan få op til 90 dages ophold med en gyldig returbillet.

Den 12/1 2009 trådte de amerikanske myndigheders nye indrejseprogram (ESTA) i kraft. Det er obligatorisk og det er den rejsendes pligt selv at ansøge elektronisk på hjemmesiden:
https://esta.cbp.dhs.gov/esta
Udfyld kun felter markeret med rød *

Se vores praktiske oplysninger ved bestilling af rejse samt www.albatros-travel.dk for yderligere oplysninger og vejledning.  

Opdateret 15.januar 2010/CB

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.

Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført.

Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseledere og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt, til afrejsen finder sted.

Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Placering i flyet
Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele Albatros-gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes.

Forplejning/specialkost om bord
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og fx en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Ønsker du specialkost, fx diabetesmad eller vegetarmad, skal den bestilles senest 45 dage inden afrejse. Nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost.

Bonuspoint
Hos visse flyselskaber er det muligt at optjene bonus-point. Eventuelle bonusaftaler er et privat anliggende mellem den rejsende og flyselskabet. Vi beder derfor eventuelle kortholdere om at registrere deres bonuskort i forbindelse med indcheckningen i lufthavnen. Albatros Travel påtager sig ikke ansvaret herfor, og forestår ikke formidlingen af disse til flyselskabet. Bemærk venligst, at de fleste selskaber har andre og lavere bonussatser for grupperejser, og enkelte selskaber ikke giver bonus-point på grupperejser.

Albatros Travels rejseledere
De fleste rejser er dansk ledet, hvilket i reglen betyder, at rejselederen allerede møder gruppen i lufthavnen og følger med hele vejen. Der er dog flere og flere rejser, hvor gruppen først møder den egentlige rejseleder på destinationen. Alle vores rejseledere er erfarne og veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel. Det er dog kun forholdsvist få rejseledere, der er fuldtidsprofessionelle, idet mange specialister er beskæftigede i universitetsverdenen, undervisningssektoren eller i gang med en akademisk uddannelse, der kan forenes med denne særlige beskæftigelse.

 

Rejsemål

FAKTA OM USA



Hovedstad:
Washington, D.C.
Indbyggere: 307 mio.
Sprog: engelsk
Religion: protestantisme, katolicisme, andre
Valuta: amerikansk dollar
Klima: mest tempereret, men tropisk i Hawaii og Florida, arktisk i Alaska, halvtørt på sletterne vest for Mississippi-floden og tørt i sydvest.

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00