Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Island - efterår på vulkaner
Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:
Kr. 5.990,-
5 dage
Fra Billund
Kr. 5.990,-
5 dage
Fra København
Kr. 5.990,-
5 dage
Fra København

Rejsen er underlagt: Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Hotellet
Under opholdet i Reykjavík benytter vi turistklasse hotellet Cabin, der er beliggende i byens nordøstlige hjørne med en smuk udsigt mod de 1.000 m høje Esja-bjerge på Reykjavíkbugtens modsatte side. På denne rejse benytter vi udelukkende værelser i hotellets nye afdeling som er større og bedre indrettet end standardværelserne. Alligevel er værelserne af relativ beskeden størrelse. Hotellet har en enkel buffetrestaurant, som vi benytter på rejsens første aften.

Vejret
Reykjavík ligger langt mod nord. I september og oktober er dagene stadig lange, og det vil være lyst en stor del af døgnet. Efteråret på en oceanø kommer senere end på fastlandet. Man skal være forberedt på, at højeste temperatur måske kun er 10 grader, måske lavere. Det typiske vejrmønster er skiftende, så husk på, at regnbyger hurtigt afløses af perioder med sol.

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ændringer er ikke muligt.

Tilslutning med indenrigsfly
Er desværre ikke muligt på denne rejse.

Rejsemål

værd at vide

Hovedstad: Reykjavik
Indbyggere: 300.000
Sprog: islandsk
Religion: protestantisme
Valuta: islandsk krone
Klima: tempereret

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00