Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:
Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som alle deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Vigtige informationer omkring vores både på Yangtze-floden:
Skibene er blevet konstrueret efter forholdene på floden Yangtze, og bærer den typiske stjerne-kategorisering, som de fleste lande benytter sig af. Dog kan man på ingen måde sammenligne bådene på Yangtze med konventionelle krydstogtskibe, og kan ej heller sidestilles med højeste europæiske målestok.  Tildelingen af kahytter bliver anvist af rederiet.

VIGTIGT: Udflugter kan afhængig af vandstand eller af sikkerhedsmæssige grunde aflyses eller ændres. Dette ligger uden for vores indflydelse, og beslutningen tages ene og alene af skibets kaptajn.

Yangtze krydstogtet foregår med det anerkendte amerikanske rederi Victoria Cruise. Fra Chongqing til Shanghai sejler vi med det 5-stjernede skib Victoria Prince.

Byggeår: 1994
Renoveret: 2004
Antal kahytter: 104
Antal passagere: 208

Udvendig kahytter med egen balkon, alle med telefon eget bad og toilet. Om bord er der mulighed for at gå på internettet og at sende fax, men bemærk at internet forbindelsen er meget langsom og kun egnet til at sende korte beskeder. Strøm er 220 V.

Påklædning
Vi anbefaler almindelig og bekvem påklædning ombord på skibet. Til kaptajnens cocktail party og til kaptajnens afskedsmiddag anbefales det at herrerne bærer pænt tøj (skjorte) og damerne kjole eller anden selskabelig påklædning.

Køkkenet
Køkkenet er det typiske kinesiske køkken. Dog kan menuen ændre sig i forhold til de forskellige provinsers madstil. Morgenmaden er vestlig.

Betaling om bord
Man kvitterer for det man køber om bord af drikkevarer og service. Der afregnes samlet aftenen før afrejse. Der kan betales med Yuan (RMB). Der kan veksles US dollars eller Euro i vekselkontoret ombord, men ikke større beløb, endvidere kan afregnes med følgende kreditkort: Visa, Master Card og American Express Card.

Rygepolitik
Der må ryges i rygerum, udvendig balkon, halvdelen af baren og på de åbne dæk.

Øvrige faciliteter
Der er vasketøjsservice, bibliotek, souvenirbutik, frisør, massør og work-out rum.

Drikkepenge
Der bliver lagt en konvolut i hver kahyt på afrejsedagen hvor man samlet kan give drikkepenge til besætningen. Niveau svarende til USD 10 pr. dag/person. 

Vigtig information omkring sejlads gennem det store dæmningsprojekt
I forbindelse med byggeriet af den store dæmning sker det, at de kinesiske myndigheder, uden at varsle Albatros Travel på forhånd, lukker for sejlads gennem sluserne. Vi tager derfor forbehold for ændringer i selve sejlruten, da disse ændringer er uden for Albatros Travel’s indflydelse. Under alle omstændigheder vil der være udflugt til det store dæmningsprojekt.  

Læs mere om skibene fra Victoria Cruises her.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel »pakke«, og ved ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de dele af pakken, der ikke benyttes. Individuel ud- og hjemrejse er ikke muligt.

Provinstilslutning
Hvis der ønskes dansk provinstilslutning skal dette oplyses ved bestilling af rejsen. Der tages forbehold for udsolgte afgange og provinstilslutning kan derfor ikke garanteres.

Gouda Rejseforsikring
For personer som er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, er det en forudsætning, at man har søgt og fået forhåndstilsagn. Man skal derfor udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at man udfylder sammen med sin egen læge. Helbredserklæringen fås ved henvendelse til Albatros Travel, og skal indsendes til Gouda. Først når man har modtaget forhåndstilsagn fra Gouda gælder forsikringen.


Rejsemål
Østasien
Kina

fakta om KINA

Hovedstad: Beijing
Indbyggere: 1,3 mia.
Sprog: kinesisk (flere dialekter)
Religion: taoisme, buddhisme
Valuta: renminbi yuan
Klima:
tempereret - tropisk

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00