Albatros har valgt den mest alsidige og spændende indenskærsrute mod Diskobugten og Nordgrønland: Vi flyver med Air Greenland til Kangerlussuaq i Vestgrønland, tæt på indlandsisen. Herfra begynder vi om eftermiddagen vores færd nordpå langs den dramatiske grønlandske vestkyst. Vi lægger til kaj i Sisimiut og fortsætter herfra mod Godhavn, der trykker sig under de 1.000 meter høje fjelde på Diskoøen. På tredjedagen besøger vi Uummannaq og Hjertefjeldet, inden vi gør venderejse og sejler indenskærs til den aktivt kælvende gletsjer Eqip Sermia. Videre til Diskobugtens perle og Knud Rasmussens fødeby, Ilulissat, hvor vi også skal se den imponerende Isfjord. Herefter drager vi mod syd og besøger den lille bygd Sarfannguit, inden vi atter stikker ind i en af verdens længste fjorde, Kangerlussuaq.
Et bedre skib end Ocean Nova til et Grønlandskrydstogt findes ikke: Skibet er bygget i 1992 til passagertrafik langs Vestgrønland og ombygget til krydstogtssejlads i 2006. Isforstærket med dobbelt skrog og en enkelt stålskrue gør Ocean Nova til det sikreste passagerskib i Arktis. Skibet medfører fem zodiacflåder, der benyttes til landgange, når vi ikke lægger til kaj.
Helpension om bord og danske rejseledere er naturligvis inkluderet i rejsens pris.
Dagsprogram
Dag 1. Mandag: Afrejse fra København
Afrejse med Air Greenland om morgenen. Efter knap fem timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq om formiddagen lokal grønlandsk tid, hvilket vil sige minus 4 timer i forhold til dansk tid.
Kangerlussuaq er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under den nye Qeqqata Kommune. Her bor permanent cirka 4-500 mennesker, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet), samt Polar Lodge, der fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.
Det var amerikanerne, der under anden verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 kilometer lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under anden verdenskrig og den kolde krig. Da der var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Efter bagageudleveringen er det muligt at tilkøbe en fantastisk udflugt i terrængående busser cirka 35 kilometer ind til – og måske endda op på – den storslåede grønlandske iskappe. Der er gode chancer for at se det grønlandske ”storvildt”, rensdyrene og moskusokserne, når de græsser på den modsatte bred af elven. Turen foregår i terrængående busser på til tider meget ujævn vej. Udflugten kan derfor være hård for deltagere med dårlig ryg eller tendens til køresyge.
Herefter køres der til havnen, hvor M/S Ocean Nova er ankret op. I gummiflåder af Zodiac-typen sejler vi i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden. Der vil blive udleveret letvægtsredningsveste på havnen, og en sømand på kajen vil være behjælpelig med ombordstigningen i gummiflåden. Adgangen til skibet foregår via en solid platform ud for dæk 2. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 180 kilometer lange fjord.
Dag 2. Tirsdag: Sisimiut
Om morgenen når vi frem til Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland.
Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden, og samtidigt den sydligste med 
hundeslædekørsel (dog først når sneen ligger fra november-december). Sisimiut er med små 5.400 indbyggere Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er fra 1756, og en af de markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er Sisimiut en vigtig industri- og uddannelsesby. Af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden.
Vi skal naturligvis på en byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke. Men også byens travle centrum med en lang række helt moderne forretninger. Rejselederne vil informere om ture på egen hånd. Midt på eftermiddagen tager vi tilbage til havnen for at forsætte rejsen mod nord.
I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse nat når vi ind i den sydlige del af Diskobugten, passerer Aasiaat (Egedesminde), inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1.000 meter høje lagdelte fjelde.
De morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Jakobshavns Isfjord.
Dag 3. Onsdag: Diskoøen, Qeqertarsuaq
Under Diskoøens 1.000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navne “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”.
Qeqertarsuaq/Godhavn var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Det gav byen en rigdom, som startede helt tilbage i 1700-tallet. Nu er byen på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, som i folkemunde kaldes ´Vorherres Blækhus´. Under opholdet i Qeqertarsuaq er der arrangeret en række besøg hos grønlandske familier, hvor der bliver budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik”.
Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevisthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre.
Sidst på eftermiddagen stævner Ocean Nova igen fra Qeqertarsuaq med kurs nordover. Om aftenen sejler vi ud i Davisstrædet på vestsiden af Diskoøen. Vi runder tidligt om morgenen de lave klipper på Nuussuaqs spids og kommer ind i Uummannaq-bugten. Hele tiden passerer vi isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet.
Dag 4. Torsdag: Uummannaq
Om morgenen befinder vi os 590 kilometer nord for polarcirklen, på 70° grader nord, i en af Grønlands smukkeste og mest solrige egne. Vi er nået til Uummannaq. Byen ligger på en 12 km² stor ø, og udsynet domineres af 
det imponerende 1.175 meter høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende udsigt til Storøens 1.000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på.
Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. På vores byvandring ad byens stejle gader skal vi se det gamle gule tranhus, bygget i 1860, hvor hval- og sælspækket blev opbevaret. Den blev dog ikke kogt her; på grund af lugten foregik det uden for byen! Bag tranhuset ses et traditionelt bygget grønlandsk tørvehus, der var i brug indtil for få år siden.
Det var i Uummannaq-distriktet på Nussuaq-halvøen ved Qilatqitsoq (”der, hvor himlen hænger lavt”), man fandt de berømte mumier. De fire kvinder og et lille barn menes at være druknet i en konebådsulykke og begravet i en tør og kølig klippegrotte for 600-700 år siden. Mumierne opbevares nu i Nuuk.
Vi bruger formiddagen i byen, der med sit stabile arktiske klima med 2.000 solskinstimer og bare 100 millimeter årlig nedbør med rette kan kalde sig Grønlands Riviera! Et af de bedste steder at nyde byens udsigt og gode klima er Hotel Uummannaqs terrasse. Hotellet serverer en frokostbuffet med grønlandske specialiteter. Frokosten er en del af "udflugtspakken" og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se under priser.
Først på eftermiddagen mødes vi i havnen for ombordstigning og rejsen mod syd. Hvis vinden ikke er for kraftig, lægger kaptajnen skibet ind til den lille bygd Niaqornat på Nussuaqs nordside. Her bor bare 60-70 mennesker, der lever af rensdyrjagt og fangst. Når vi har mulighed for at komme i land, åbner bygden sig for os, og vi får et godt indtryk af livsvilkårene i et af Grønlands mindste bosteder.
Dag 5. Fredag: Eqip Sermia
Om formiddagen er skibet fremme ved et af rejsens naturmæssige højdepunkter, den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront cirka 50 sømil nord for Ilulissat er en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andre franskmanden de Quervain, der byggede et overvintringshus som base for sine ture ind på indlandsisen.
Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Først på eftermiddagen gøres klar til afgang. Nu sejler vi mod Ilulissat. Skibet lægger til i Ilulissat sidst på aftenen.
Dag 6. Lørdag: Ilulissat
Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. "Ilulissat" betyder på grønlandsk "isfjelde", og byens kælenavn er med rette "isbjergenes hovedstad". I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 32 kilometer længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 kilometer og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka 1 meter per døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 meter. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end 10 procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons per døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste (World Heritage List), en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel Mount Everest, Yellowstone og blot 150 andre naturscenerier i verden.
I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.300 indbyggere. Mange af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, såvel som hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark-ekspeditionen. I selve byen vil vi blandt andet prøve at kigge nærmere på byens flot beliggende kirke, på Knud Rasmussens smukke, gamle hus samt Emanuel A. Petersens malerisamling.
En mulig vandretur, som kan gennemføres på egen hånd, fører ud til Sermermiut-sletten, cirka to kilometer syd for Ilulissat. Sermermiut betyder "folket ved isen", og stedet har været beboet tilbage fra år cirka 1400 før vor tidsregning, med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 mennesker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”, som er fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne er der fundet mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler. Ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 af den danske herremand Jakob Severin lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre.
Isfjorden, landet langs fjorden og Sermermiut-sletten er udlagt som fredet område, og vandring i området er begrænset til de afmærkede stier. Selve bopladsområdet må derfor heller ikke krydses uden for den markerede sti.
Under opholdet i Ilulissat er det muligt at tilkøbe en sejlture til isfjeldsbanken syd for byen for at opleve stedet, hvor de hvide kolosser går på grund på 300 meter dybt vand. Man kommer helt tæt på isfjeldene og fornemmer virkelig deres storhed. Udflugten er en del af en udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Vores samarbejdspartner i Ilulissat udbyder sammen med Air Greenland en helikoptertur til indlandsisen og Isfjorden. Udflugten koster 2.695 kr. Rejselederen informerer om muligheden for denne spændende tur, og om hvordan den bestilles.
Ved aftenstid tager vi afsked med isbjergenes hovedstad.
Dag 7. Søndag: Sarfannguit
Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til bygden Sarfannguit, der 
ligger i Sisimiut Kommune. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu prøve at få et indtryk af en typisk grønlandsk bygd. Sarfannguit er smukt beliggende med farvestrålende huse spredt over en højderyg med udsigt over fjordene både mod syd og nord. Et lille sund adskiller byen og øen af samme navn fra fastlandet (”Sarfannguit" betyder "små strømsteder"). Bygden har cirka 130 indbyggere, og det gode fiskeri og de glimrende jagtmuligheder i det store rensdyrområde bag øen betyder, at bygden er forholdsvis velstående.
Ved eftermiddagstid går turen mod Kangerlussuaq.
Dag 8. Mandag: Kangerlussuaq. Hjemrejse
I løbet af natten passerer vi igen gennem en af verdens længste fjorde og ankommer til Kangerlussuaq om morgenen. Med zodiacs sejles vi ind til kajen i Kangerlussuaq Havn og med bus videre til lufthavnen.
Der er hjemrejse med Air Greenland ved middagstid med ankomst til København midt på aftenen.