Efter bagageudleveringen er der arrangeret en sightseeingtur i Kangerlussuaq-området med afslutning ad den ca. 12 km lange vej til havnen, hvor M/S Ocean Nova er ankret op.
I gummiflåder af Zodiac-typen sejles gruppen i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden. Der vil blive udleveret letvægtsredningsveste på havnen, og en sømand på kajen vil være behjælpelig med ombordstigningen i gummiflåden. Adgangen til skibet foregår via en solid platform ud for dæk 2. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 180 km lange fjord.
Dag 2. Sisimiut
Tidligt om morgenen når vi frem til Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland.
Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden, og samtidigt den sydligste med hundeslædekørsel (dog først når sneen ligger fra november-december). Sisimiut er med små 5.400 indbyggere Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i Sisimiut-området i ca. 4.500 år: Saqqaq-, Dorset og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er fra 1756, og en af de markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er Sisimiut en vigtig industri- og uddannelsesby. Af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden.
Vi skal naturligvis på en byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke. Men også byens travle centrum med en lang række helt moderne forretninger. Rejselederne vil informere om ture på egen hånd og mulighederne for at købe udflugter. Midt på eftermiddagen tager vi tilbage til havnen for at forsætte rejsen mod nord.
I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse nat når vi ind i den sydlige del af Diskobugten, passerer Aasiaat (Egedesminde), inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1000 meter høje lagdelte fjelde.
Vi er langt fra polarcirklen, mod nord skinner midnatsolen (i det mindste frem til slutningen af juli), og de morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Jakobshavns Isfjord.
Dag 3. Diskoøen, Qeqertarsuaq
Under Diskoøens 1000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navne “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”.
Qeqertarsuaq/Godhavn var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Det gav byen en rigdom, som startede helt tilbage i 1700-tallet. Nu er byen på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, som i folkemunde kaldes ´Vorherres Blækhus´. Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevisthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre.
Sidst på eftermiddagen stævner Ocean Nova igen ud i bugten med kurs nordover. Om aftenen går skibet gennem Vaigatsundet mellem de høje bjerge på Disko og halvøen Nuussuaq. Vi runder tidligt om morgenen de lave klipper på Nuussuaqs spids og kommer ind i Uummannaq-bugten. Hele tiden passerer vi isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet.
Dag 4. Uummannaq
Om morgenen befinder vi os 590 km nord for Polarcirklen, på 70° grader nord, i en af Grønlands smukkeste og mest solrige egne. Vi er nået til Uummannaq. Byen ligger på en 12 km2 stor ø, og udsynet domineres af det imponerende 1175 m høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende udsigt til Storøens 1000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på.
Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. På vores byvandring ad byens stejle gader skal vi se det gamle gule tranhus, bygget i 1860, hvor hval- og sælspækket blev opbevaret. Den blev dog ikke kogt her; på grund af lugten foregik det uden for byen! Bag tranhuset ses et traditionelt bygget grønlandsk tørvehus, der var i brug indtil for få år siden.
Vi bruger formiddagen i byen, der med sit stabile tørre arktiske klima med ca. 2000 solskinstimer og bare 100 mm nedbør årligt kan Uummannaq med rette kalde sig Grønlands Riviera!
Først på eftermiddagen mødes vi i havnen for ombordstigning og venderejse mod syd.
Dag 5. Eqip Sermia
Om formiddagen er skibet fremme ved et af rejsens naturmæssige højdepunkter, den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront ca. 50 sømil nord for Ilulissat er en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, bl.a. franskmanden de Quervain, der byggede et overvintringshus som base for sine ture ind på indlandsisen.
Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Først på eftermiddagen gøres klar til afgang. Nu sejler vi mod Ilulissat. Skibet lægger til i Ilulissat sidst på aftenen.
Dag 6. Ilulissat
Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. »Ilulissat« betyder på grønlandsk »isfjelde«, og byens kælenavn er med rette »isbjergenes hovedstad«. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 32 km længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 km og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af ca. 1 m pr. døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 m. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end 10% af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons pr. døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste (World Heritage List), en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel Mount Everest, Yellowstone og blot 174 andre naturscenerier i verden.
I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.300 indbyggere. Mange af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, såvel som hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark-ekspeditionen. I selve byen vil vi blandt andet prøve at kigge nærmere på byens flot beliggende kirke, på Knud Rasmussens smukke, gamle hus samt Emanuel A. Petersens malerisamling.
En mulig vandretur, som kan gennemføres på egen hånd, fører ud til Sermermiutsletten, ca. 2 kilometer syd for Ilulissat. Sermermiut betyder »folket ved isen«, og stedet har været beboet tilbage fra år ca. 1400 før vor tidsregning med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 mennesker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”; fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne er der fundet mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler. Det er ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 af den danske herremand Jakob Severin lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre.
Isfjorden, landet langs fjorden og Sermermiutsletten er udlagt som fredet område, og vandring i området er begrænset til de afmærkede stier. Selve bopladsområdet må derfor heller ikke krydses uden for den markerde sti.
Under opholdet i Ilulissat er det muligt at tilkøbe en sejltur til isfjeldsbanken syd for byen for at opleve stedet, hvor de hvide kolosser går på grund på 300 meter dybt vand. Man kommer helt tæt på isfjeldene og fornemmer virkelig deres storhed. Udflugten er en del af en udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se pris og indhold i udflugtspakken under prisinformation.
Ved aftenstid tager vi afsked med isbjergenes hovedstad.
Dag 7. Itilleq
Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til bygden Itilleq, der er beliggende i Sisimiut Kommune. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu prøve at få et indtryk af en typisk grønlandsk bygd. Itilleq er flot beliggende i en lavning (som hedder ”itilleq” på grønlandsk) på en ø, hvor der ikke findes ferskvand. Derfor blev der for nogle år siden blev bygget et osmoseanlæg, der omdanner saltvand til ferskvand. Før i tiden hentede man ferskvand på fastlandet i en pram. Bygden har ca. 130 indbyggere.
Ved eftermiddagstid går turen mod Kangerlussuaq.
Dag 8. Kangerlussuaq
I den lyse nat passerer vi igen gennem en af verdens længste fjorde og ankommer til Kangerlussuaq om morgenen. Med Zodiac-gummiflåder sejles vi ind til kajen i Kangerlussuaq Havn og kører med bus videre til lufthavnen.
Under opholdet i Kangerlussuaq er det muligt at tilkøbe en fantastisk udflugt i terrængående busser ca. 35 kilometer ind til – og måske endda op på – den storslåede grønlandske iskappe. Der er gode chancer for at se det grønlandske ”storvildt”, rensdyrene og moskusokserne, når de græsser på den modsatte bred af elven. Udflugten til indlandsisen er ikke inkluderet i rejsens pris. Se pris og indhold i udflugtspakken under prisinformation.
Vi slutter rejsen med en afskedsbarbecue med lokale råvarer inden ombordstigning på Air Greenlands maskine midt på aftenen.
Dag 9. Ankomst til København
Vi ankommer tidligt om morgenen dansk tid til København efter ca. 4½ times flyvning.