Albatros Travel

Krydstogt i Kroatiens skærgård

Afrejse:29-09-12
Varighed:8 dage
Pris:Kr. 8.990,-
Bemærkninger:Udsolgt

Unikt Albatros-krydstogt i Adriaterhavet ved Dalmatiens kyst: Smukke øer, charmerende middelalderbyer og lækre strande
– med dansk rejseleder, 8 dage

Split – Trogir – Zlarin – Hvar – Korcula – Makarska Riviera – Brac – Split

Vi er stolte over at kunne tilbyde denne nye Albatros-sørejse i Kroatien ved den billedskønne dalmatiske kyst. Vi sejler med det lille, hyggelige skib EOS, som Albatros har chartret specielt til denne rejse. Der er 21 kahytter om bord, alle udvendige med eget bad/toilet. 

På krydstogtet besøger vi nogle af de skønne skærgårdsøer bl.a. Hvar – kendt som Adriaterhavets Madeira. Og vi tager på opdagelse i velbevarede og stemningsfulde middelalderbyer, bl.a. UNESCO-fredede Trogir, hvor vi ser, hvordan 800 år under venetianerne har sat sit præg på arkitekturen. 

Vi nyder naturligvis også godt af det lune sensommerklima og tager en dukkert eller to ved nogle af Adriaterhavets lækreste strande, ligesom vi sejler ad Krka-floden ind i Krka Nationalpark kendt for sine smukke vandfald. Rejsen starter og slutter i Split, hvor vi bl.a. ser ruinerne efter Diokletians Palads, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.

Vi ligger ved kaj natten over i de byer, vi besøger, og sejler således ikke om natten. Inkluderet i rejsens pris er halvpension på skibet; de øvrige måltider kan du spise på nogle af de små lokale taverner og restauranter.

Dagsprogram
Dag 1 København – Split. Ombordstigning og Trogir.
Dag 2 Krka-floden – Krka Nationalpark – Zlarin.
Dag 3 Hvar.
Dag 4 Korcula.
Dag 5 Makarska Riviera.
Dag 6 Brac. Captain’s Dinner på skibet.
Dag 7 Split. Byrundtur.
Dag 8 Split – København.

Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger

Rejsemål

fakta om kroatien

Hovedstad: Zagreb
Indbyggere: 4,5 mio.
Sprog: kroatisk
Religion: katolicisme
Valuta: kuna
Klima: subtropisk og kontinentalt klima

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - fre: 8:30 -17:00