Clipper Adventurer er et af de mest eftertragtede ekspeditionsskibe i verden, og Albatros Travel og Jyllands-Posten er stolte over at kunne præsentere hende på dette ekslusive krydstogt langs Vestgrønland til Diskobugten.
Det er langs kysten, det grønlandske folk bor, og det er de grønlandske byer, der er de vigtigste mål for næsten alle rejser til Grønland. Men en Grønlandsrejse kan aldrig blive en ren kulturrejse. Enhver by og enhver lille bygd klynger sig altid dramatisk til klipperne. Små farvestrålende huse kryber op ad fjeldsider. I læ bag et forbjerg, på et næs ud i fjorden eller i en smal dal mellem stejle bjerge. Kultur og arkitektur beriget og begrænset af naturen. Og bevæger man sig blot få minutter uden for bygrænsen, vil man i mange tilfælde være helt alene – kun omgivet af en af verdens største og sidste vildmarker.
Albatros har valgt den mest alsidige og spændende rute mod Diskobugten: Vi lander i Vestgrønland i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), tæt på indlandsisen. Herfra begynder vi om eftermiddagen på vores færd nordpå langs den smukke, dramatiske grønlandske vestkyst. Vi lægger til kaj i Sisimiut og fortsætter herfra mod hjertet af Diskobugten, Christianhåb og Ilulissat. Vi oplever bygdelivet med landgange i Saqqaq og i Godhavn. Togtet slutter i endnu et naturmæssigt højdepunkt, Evighedsfjorden, inden vi sejler tilbage til Kangerlussuaq.
En stor flåde af Zodiac-både gør det muligt at komme i land, hvor natur og nysgerrighed byder det. Tre Albatros-guider sørger for informationer og foredrag om bord og i land.
Dagsprogram
Dag 1. Afrejse fra København
Afrejse med Air Greenland lidt over middag. Efter knapt 5 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq tidlig eftermiddag lokal grønlandsk tid, hvilket vil sige minus 4 timer ift. dansk tid.
Kangerlussuaq er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under Sisimiut Kommune. Her bor permanent ca. 4-500 mennesker, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet), samt Albatros Greenlands hovedkontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.
Det var amerikanerne, der under Anden Verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 km lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under Anden Verdenskrig og Den kolde Krig. Da der var flest, var her stationeret over 1400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Efter bagageudleveringen er der arrangeret en kombineret sightseeing- og moskusoksetur i Albatros Greenlands udflugtsbusser. Vi kører blandt andet gennem det tidligere amerikanske baseområde og op på højdedraget “Black Ridge”, på dansk Ravneklippen. Herfra er der en prægtig udsigt over dalen ind mod indlandsisen. Moskusokserne har typisk holdt til her. Det øgede jagttryk kan betyde, at dyrene holder sig lidt på afstand af vejen. At medbringe en kikkert er ingen dårlig idé.
Vores guider fortæller om området og om programmet de næste dage. Midt på eftermiddagen kører vi til havnen, ca. 12 km vest for lufthavnen for afrejse med vores skib, M/S Clipper Adventurer. I zodiac-flåder sejles gruppen i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden, hvor skibet er ankret op. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 180 km lange fjord.
Dag 2. Sisimiut
Tidligt om morgenen når vi frem til Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland.
Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden, og samtidigt den sydligste med hundeslædekørsel (dog først når sneen ligger fra november-december). Sisimiut er med små 5.400 indbyggere Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i Sisimiut-området i ca. 4.500 år: Saqqaq-, Dorset og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er fra 1756, og en af de markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er Sisimiut en vigtig industri- og uddannelsesby. Af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden.
Vi skal naturligvis på en byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke. Men også byens travle centrum med en lang række helt moderne forretninger. Rejselederne vil informere om ture på egen hånd og mulighederne for at købe udflugter.
Dag 3. Qasigiannguit, Diskobugten
Vi er nu fremme i hjertet af Diskobugten i byen Qasigiannguit. Det grønlandske navn har den fået fra den spættede sæl, qasigiaq, og det danske - Christianshåb - fra Chr. IV.
Med de gode fangstforhold i Diskobugten har de bløde bakker syd for Isfjorden altid været tillokkende for inuit, og Qasigiannguit har været beboet i mere end 4000 år. Byen Christianshåb blev grundlagt i 1734 af Poul Egede, Hans Egedes søn, og fra den tid stammer den ene af museets bygninger, som dermed er Grønlands ældste hus.
I 1970’erne og 80’erne oplevede byen et boom i rejefangst fra felter i Diskobugten lige uden for byen, man havde den største indhandling og mere end 50 kuttere til at levere fangsten. Fangsten var sæsonbetonet sommerfangst, da bugten er islagt om vinteren. I 1990’erne kom det til nedgang i rejefangsten. Fabrikken fabrikerer nu frosne hellefisk.
Et af de bedste steder at nyde byens udsigt og gode klima er fra Hotel Disko Bay. Hotellet serverer en frokostbuffet med grønlandske specialiteter. Frokosten er en del af »udflugtspakken« og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se side 10.
Først på eftermiddagen gøres klar til afgang. Nu sejler vi mod Ilulissat. På vejen passerer vi den lille bygd Ilimanaq og mundingen af Isfjorden. Skibet lægger til kaj i Ilulissat først på aftenen, og der bliver tid til at gå en aftentur op i byen.
Dag 4. Ilulissat - og Eqip Sermia
Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. »Ilulissat« betyder på grønlandsk »isfjelde«, og byens kælenavn er med rette »isbjergenes hovedstad«. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 32 km længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 km og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af ca. 1 m pr. døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 m. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end 10% af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons pr. døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste (World Heritage List), en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel Mount Everest, Yellowstone og blot 150 andre naturscenerier i verden.
I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt og er i dag Grønlands tredjestørste med mere end 4.300 indbyggere. Mange af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, såvel som hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark Ekspeditionen. I selve byen vil vi bl.a. prøve at kigge nærmere på byens flot beliggende kirke, på Knud Rasmussens smukke, gamle hus samt Emanuel A. Petersens malerisamling.
En mulig vandretur, som kan gennemføres på egen hånd, fører ud til Sermermiutsletten, ca. 2 kilometer syd for Ilulissat. Sermermiut betyder »folket ved isen«, og stedet har været beboet tilbage fra år ca. 1400 før vor tidsregning med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 mennesker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”; fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne er der fundet mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler. Ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 af den danske herremand Jakob Severin lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre.
Isfjorden, landet langs fjorden og Sermermiutsletten er udlagt som fredet område, og vandring i området er begrænset til de afmærkede stier. Selve bopladsområdet må derfor heller ikke krydses uden for den markerde sti.
Under opholdet i Ilulissat er det muligt at tilkøbe en sejlture til isfjeldsbanken syd for byen for at opleve stedet, hvor de hvide kolosser går på grund på 300 meter dybt vand. Man kommer helt tæt på isfjeldene og fornemmer virkelig deres storhed. Udflugten er en del af en udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se omtale af pakken på side 10.
Vores samarbejdspartner i Ilulissat udbyder sammen med Air Greenland en helikoptertur til indlandsisen og Isfjorden. Udflugten koster 2.695 kr. Rejselederen informerer om muligheden for denne spændende tur, og om hvordan den bestilles. Se desuden omtale på side 11.
Midt på eftermiddagen tager vi afsked med isbjergenes hovedstad. Ruten går nord ud af havnen og op i Ataa Sund mellem Arveprinsens Ejland og fastlandet. Først på aftenen er skibet fremme ved et af rejsens naturmæssige højdepunkter, den enorme gletsjer Eqip Sermia i Diskobugtens nordøstlige hjørne. Denne gletsjerfront ca. 50 sømil nord for Ilulissat er en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, bl.a. schweizeren de Quervain og franskmanden Paul-Emile Victor, der byggede et overvintringshus som base for sine ture ind på indlandsisen.
Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Langs fjeldet på gletsjerens sider ser man tydligt, hvor meget den er smeltet tilbage gennem de seneste 50-100 år.
I midnatsolens rosa lys forlader vi denne fantasiske skueplads for at nå videre ud i Diskobugten. Desværre kan vi ikke sejle nord om Arveprinsen på grund af de store ismængder i Torsukatakfjorden, så vi må syd gennem Ataa Sund.
Dag 5. Diskoøen, Qullissat og Sarqqaq.
I løbet af den lyse nat er vi stille og roligt sejlet op i det markante stræde, Vaigat mellem halvøen Nussuaq og øen Disko. Om morgenen lægger ind på Diskoøen ved kulminebyen Qullissat.
Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt her fra Qullissat, der på et tidspunkt have 1500 indbyggere. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevisthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre.
Byen står næsten, som da den dramatisk blev forladt i 1972. Enkelte af husene fungere som sommerhuse for de tidligere beboere, der blev flyttet ind til Ilulissat. Landgangen ved byen er meget afhængig af vind og sø. Men er vejret roligt, er der ingen problemer.
Vi krydser efter besøget over Vaigatsundet og anduver en af de mest velfungerende små bygder i Grønland, Saqqaq. Den er også blevet kaldt Solsiden, og den blev bygden med bestemt, men også venlig hånd styret af den legendariske udstedsbestyrer, Hannibal Fencker, lige til hans død i høj alder i 1988. Ved hans hus finder man et af nordligste vækshuse i verden. Antropologer har også syntes om stedet, for der er udgivet flere værker om befolkningen og dens fangstmetoder.
Læg mærke til, at der ikke er drikkevand indlagt i bygden; folk får vand til husholdningen ved at samle isskosser i strandkanten. Den store Torsukatakbræ i bunden af fjorden skal nok sørge for, at de aldrig løber tør for is og vand.
Dag 6. Diskoøen, Godhavn
Under Diskoøens 1000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navne “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”. Vores skib er dog for langt til havnens lille kaj-anlæg, så vi benytter skibets gummibåde til landgangen.
Qeqertarsuaq/Godhavn var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Det gav byen en rigdom, som startede helt tilbage i 1700-tallet. Nu er byen på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, som i folkemunde kaldes ´Vorherres Blækhus´. Under opholdet i Qeqertarsuaq er der arrangeret en række besøg hos grønlandske familier, hvor der bliver budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik”.
Midt på eftermiddagen stævner Clipper Adventurer igen ud i bugten med kurs sydover. Vi passerer Aasiaat, hvor en store flok pukkelhvaler næsten har givet os »hvalgaranti«.
Dag 7. Evighedsfjorden og Kangaamiut
Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til Vestgrønlands mest alpine og spektakulære bjerglandskab omkring Evighedsfjorden og Hamburgerland. Hvis tiden er til det - og søen ikke er for skrap - besøger vi kortvarigt bygden Kangaamiut i mundingen af fjordsystemet. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu prøve at få et indtryk af en typisk grønlandsk bygd. Kangaamiut er smukt beliggende med farvestrålende huse spredt over en højderyg med udsigt over fjordene og bjergene mod syd. Havnen er dog ganske lille, og der er kun adgang med zodiac-gummibådene.
Om eftermiddagen sejler vi videre ind i Evighedsfjorden. Gletschere styrter stejlt ned i fjorden fra de 2000 meter høje toppe, som er mål for internationale bjergbestigningsekspeditioner om sommeren og skiløbere (med helikopterstøtte!) om vinteren.
Dag 8. Kangerlussuaq
I den lyse nat passerer vi igen fjorden og ankommer til Kangerlussuaq om morgenen. Med zodiacs sejles vi ind til kajen i Kangerlussuaq Havn og med bus videre til lufthavnen.
Under opholdet i Kangerlussuaq er det muligt at tilkøbe en fantastisk udflugt i terrængående busser ca. 35 km ind til – og måske endda op på – den storslåede grønlandske iskappe. Der er gode chancer for at se det grønlandske ”storvildt”, rensdyrene og moskusokserne, når de græsser på den modsatte bred af elven. Turen foregår i terrængående busser på til tider meget ujævn vej. Udflugten kan derfor være hård for deltagere med dårlig ryg eller tendens til køresyge.
Se omtale af udflugtspakke på side 10.
Vi slutter rejsen med en afskeds-barbecue med lokale råvarer inden ombordstigning på Air Greenland på aftenen.
Dag 9. Ankomst til København
Vi ankommer tidligt om morgenen dansk tid til København efter ca. 5 times flyvning.