Albatros Travel

Mandelas Afrika

Afrejse:23-02-11
Varighed:14 dage
Pris:Kr. 21.990,-
Bemærkninger:Få pladser
Kultur- og naturrejse til Mandelas nye Sydafrika med de mange store
højdepunkter omkring Johannesburg, Panorama-ruten, Kruger Nationalpark,
Garden Route, Vinlandet og Cape Town
– med dansk rejseleder, 14 dage

Albatros’ klassiske rundrejse har et bredt sigte på såvel kulturelle som naturmæssige seværdigheder. Rejsen er indholdsrig og favner bredt mellem storslåede landskaber, mangfoldige folkeslag og storvildt. Rejsen er spækket med oplevelser, der ikke stiller store fysiske krav til deltagerne. Vi rejser i moderne busser og bor på gode hoteller.

Vi følger Panorama-ruten til udsigtspunktet God’s Window, den imponerende erosionsslugt Bourke’s Luck Potholes og den storslåede Blyde River Canyon. Dernæst tager vi på safari i Kruger Nationalpark, der er Afrikas ældste nationalpark og i øvrigt en af de største. Safaridelen foregår bl.a. i åbne, terrængående køretøjer, der gør det muligt at komme tæt på Afrikas storvildt såsom elefant, løve, næsehorn, giraf, flodhest og det rige fugleliv. Vi flyver fra Johannesburg til Port Elizabeth og kører ad den smukke og frodige kyststrækning Garden Route. Her besøger vi Tsitsikamma Nationalpark, Oudtshoorn med drypstenshulerne Cango Caves samt en strudsefarm.

Rejsen slutter i en af verdens smukkest beliggende storbyer Cape Town, hvor vi besøger Kaphalvøen med bl.a. pelssæler og pingviner, Cape Point, og så skal vi naturligvis også en tur til det pittoreske vinland omkring Stellenbosch. På den mere samfundsmæssige side besøger vi en såkaldt township, ligesom der er mulighed for at besøge Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet under apartheidstyret.


Dagsprogram
Dag 1  København – Johannesburg.
Dag 2  Johannesburg – Dullstroom - Mpumalanga.
Dag 3  Panorama-ruten.
Dag 4-5 Kruger National Park og safari.
Dag 6  Kruger – Johannesburg – Port Elisabeth.
Dag 7  Kort vandretur i Tsitsikamma Nationalpark og Garden Route.
Dag 8  Garden Route. Drypstenshuler og strudsefarm.
Dag 9  Wilderness - Cape Town. Byrundtur i Cape Town.
Dag 10  Cape Town. Besøg i Township. Vinsmagning i Stellenbosch.  
Dag 11  Cape Town. Tid på egen hånd.
Dag 12 Cape Town. Udflugt til Kaphalvøen. 
Dag 13 Cape Town - hjemrejse.
Dag 14 Ankomst til København.

Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger

fakta om Sydafrika

Hovedstad: Pretoria
Indbyggere: 44 mio.
Sprog: isizulu, isixhosa, afrikaans, sepedi, engelsk, setswana
Religion: kristendom
Valuta: rand
Klima: tørkeklima - subtropisk

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00