På denne rejse får du alt det bedste fra Sydafrika! Enestående klippelandskaber, en miniudgave af Grand Canyon og et udsigtspunkt med det sigende navn God’s Window venter os på Panoramaruten. I kæmpemæssige Kruger, Sydafrikas ældste nationalpark, skal vi på safari mellem elefanter, løver, leoparder og næsehorn.
På Afrikas sydspids kører vi ad den frodige og usigeligt smukke Garden Route. Vi går en tur i Tsitsikamma Nationalparks urskove med det imponerende fugleliv, kigger på drypstenshuler og besøger de sære kæmpefugle på en strudsefarm i Oudtshoorn. Rejsen slutter i smukke Cape Town med sprudlende storbyliv og gourmettilbud, og med den billige rand kan du tillade dig at tage en ekstra shoppingtur mellem udflugterne til Kaphalvøens sæler og vinlandet ved Stellenbosch. Som et ekstra plus er der ingen tidsforskel, så du slipper helt for jetlag!
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Johannesbrug. Via Dullstroom til Hazyview.
Dag 3 Ad Panoramaruten forbi utrolige klipper.
Dag 4 Safari i Kruger Nationalpark.
Dag 5 Kruger Nationalpark. Safarioplevelser.
Dag 6 Kruger – Johannesburg – Port Elizabeth.
Dag 7 Tsitsikamma Nationalpark, vandretur, sejltur til laguner.
Dag 8 Garden Route. Drypstenshuler og strudsefarm.
Dag 9 Til Cape Town. Byrundtur.
Dag 10 Vingårdsbesøg i Stellenbosch.
Dag 11 Cape Town på egen hånd.
Dag 12 Kaphalvøen. Sejltur, pelssæler, pingviner.
Dag 13-14 Cape Town – København.