Albatros Travel

Nytår, luksus og wellness i Tallinn 

Nytårsgalla og wellness i luksuriøse omgivelser 
– individuel rejse, 4 dage

Byd det nye år velkommen i historiske Tallinn med wellness og stor nytårsgalla. Rammerne for opholdet og forkælelserne er det femstjernede Swissotel – et hotel i absolut topklasse. Hotellet ligger i hjertet af Estlands smukke hovedstad Tallin – tæt på shopping, oplevelser og den fine gamle bydel. I Tallinn kan man som dansker kun føle sig hjemme, byens navn betyder nemlig ”danskernes by”. Swissotel Tallinn er en del af en schweizisk hotelkæde, der driver luksushoteller i ypperste klasse over hele verden.

Et af hotellets mange fristelser er det eksklusive Amrita Spa & Wellness, som wellness-kendere måske vil genkende fra andre hoteller i Swissotel- og Raffleskæderne verden over. For deltagere på denne rejse er der fri adgang til Amrita Spa & Wellness under hele opholdet. Derudover er der en times Amrita Signature Massage per person inkluderet i rejsens pris.

Nytårsaften slås dørene op til den store nytårsgalla. Efter et glas velkomstchampagne begynder aftenen for alvor med en 5-retters gourmetmiddag, der akkompagneres af musik-, sang- og danseshows med internationale kunstnere. Efter middagen kan du slå dig løs på dansegulvet eller forsøge at tjene julegaveudgifterne ind igen ved blackjack- eller roulettebordet.

Udover nytårsgallaen og en times afslappende massage er tiden i Tallinn til egen disposition. Der er tid til at nyde faciliteterne i Amrita Spa & Wellness, hvortil der er fri adgang under hele opholdet. Der er også mulighed for at shoppe lidt eller besøge nogle af byens historiske monumenter, f.eks stedet hvor vores eget flag - Dannebrog - efter sigende faldt ned fra himmelen i 1219 under Valdemar Sejrs korstog mod Esterne. Glem heller ikke julemarkedet i Tallinns smukke gamle bydel, som er åbent hver dag mellem jul og nytår.

Læs mere om Amrita Spa & Wellness på www.amritaspa.com/swissotel_tallinn.html

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Dagsprogram
29. dec. 2010. København – Tallinn
Afrejse om formiddagen fra København til Tallinn direkte med Estonian Air. Ved ankomst står en chauffør fra Swissotel klar i ankomstområdet til at køre jer til hotellet. Efter indtjekning på hotellet bydes der på en velkomstdrink i lobbybaren, og så er starten gået for et nytårsophold fuld af forkælelse og afslapning.

30. dec. 2010. Tallinn
Dagen og aftenen er til egen disposition, og mulighederne er mange. Du kan shoppe, slappe af i Amrita Spa & Wellness, kigge lidt nærmere på smukke Tallinn og måske besøge julemarkedet.

31. dec. 2010. Tallinn og nytårsgalla
Dagen er til egen disposition. Kl. 19.00 slås dørene op til den store nytårsgalla, og festen fortsætter til langt ud på natten.

1. jan. 2011. Tallinn – København
Der er tid til afslapning og morgenmad inden hjemrejsen. Lige før middag er der transport fra hotellet til lufthavnen og ombordstigning på Estonian Airs afgang kl. 12.55 direkte tilbage til København.



Rejsemål
Estland
Nordeuropa

fakta om estland

Hovedstad: Tallinn
Indbyggere: 1,3 mio.
Sprog: estisk
Religion: kristendom
Valuta: estisk kroon
Klima: tempereret og fugtigt

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00