Albatros Travel

Opera og ballet på første klasse 

Den ultimative opera- og balletoplevelse i Den Estiske Nationalopera og med ophold på det eksklusive femstjernede Swissotel i smukke Tallinn 
– individuel rejse, 4 dage
 


På denne eksklusive tur til Estlands hovedstad, Tallin, kan du opleve opera af Mozart eller Verdi og ballet af Harangozó eller Delibes opført på Den Estiske Nationalopera. Stedet har en lang og stolt historie, som går helt tilbage til 1865.

Rammerne for operaopholdet i Tallinn er det femstjernede Swissotel Tallinn, beliggende i hjertet af Estlands hovedstad – tæt på operaen, oplevelser, shopping og den fine gamle bydel.

Hotellet er en del af en schweizisk hotelkæde, der driver luksushoteller i ypperste klasse over hele verden. En af hotellets mange fristelser er det eksklusive Amrita Spa & Wellness, og som deltager på denne rejse får du fri adgang til spaen under hele opholdet.

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:


DAGSPROGRAM

Dag 1. København – Tallinn og byvandring
Afrejse om formiddagen fra København til Tallinn direkte med Estonian Air. Ved ankomst venter personalet fra Swissotel i ankomstområdet klar til at køre jer til hotellet. Efter indtjekning på hotellet bydes der på en velkomstdrink i lobbybaren, og så er starten for alvor gået til nogle dage med afslapning og fantastiske oplevelser. Senere på dagen er der en byvandring af cirka to timers varighed rundt i smukke Tallinn, hvor der er mulighed for at lære byen lidt bedre at kende samt høre om byens spændende historie. Resten af dagen og aftenen er til egen disposition.

Dag 2. Tallinn og operaaften **
Morgenbuffet i Cafe Swiss. Dagen er til egen disposition, og mulighederne er mange. Du kan se lidt nærmere på Tallinn, shoppe eller slappe af i de flotte omgivelser på hotellet. Om aftenen går turen til Den Nationale Opera, hvor en spændende operaoplevelse venter.



Dag 3. Tallinn og balleteftermiddag **

Morgenbuffet i Cafe Swiss. Formiddagen og aftenen er til egen disposition. Glem ikke at besøge hotellets eksklusive spa-center Amrita Spa & Wellness på 11. etage. Der vil være fri adgang til fitness-, pool- og saunafaciliteter under hele opholdet. Der tilbydes mod betaling forskellige massage- og ansigtsbehandlinger.
Til middag går turen atter til Den Nationale Opera, hvor en spændende balletoplevelse venter om eftermiddagen.

Dag 4. Tallinn – København
Morgenbuffet i Cafe Swiss. Midt på eftermiddagen er der transport fra hotellet til lufthavnen og ombordstigning på Estonian Airs aftenfly direkte tilbage til København.

** Hvilken opera og ballet, der er på programmet, afhænger af den enkelte afgang. Med afrejse den 13. maj er det operaen Tosca og balletten Coppelia.

 

Rejsemål
Nordeuropa
Sverige

fakta om estland

Hovedstad: Tallinn
Indbyggere: 1,3 mio.
Sprog: estisk
Religion: kristendom
Valuta: euro
Klima: tempereret og fugtigt

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00