Tag med til Toscana og nyd en uge med vinsmagning, fascinerende kulturrigdomme og smuk natur i Italiens mest kendte region. I Toscana finder vi de bølgende landskaber, der i løbet af sæsonen kan byde på solgule solsikkemarker, krogede grågrønne olivenlunde og grønne frodige vinmarker. Og vi krydrer det hele med labyrintiske middelalderbyer, storslået renæssancekunst og masser af italiensk charme.
Vi er her under påsken og har derfor mulighed for at opleve en af påskens store begivenheder – Via Crucis-optoget, der afholdes langfredag. Derudover besøger vi nogle af Toscanas mest charmerende byer som historiske Siena, etruskiske Cortona og San Gimignano med de 14 middelaldertårne. Byernes smalle gader, storslået pladser og smukke kirker fortæller århundreders historie.
Vi har god tid undervejs til at nyde den særlige italienske stemning – både i de byer, vi besøger, og når vi cykler ud i de toscanske landskaber. Også vores smagsløg sendes på rejse, når vi besøger nogle af de lokale vingårde, nemlig i Montalcino og San Gimignano.
Udgangspunktet for vores eventyr er en af Toscanas klassiske kurbyer, Chianciano Terme, hvor vi indlogerer os på et hyggeligt, familiedrevet hotel.
Dagsprogram
Dag 1 København – Rom – Chianciano Terme. Spadseretur i byen.
Dag 2 Middelalderbyen Siena.
Dag 3 Den smukke renæssanceby Pienza, vinsmagning i Montalcino, klosteret Sant’Antimo, Via Crucis-optog.
Dag 4 Renæssancekunst i Arezzo, middelalderbyen Cortona.
Dag 5 Cykeltur i det toscanske landskab.
Dag 6 Vinsmagning og en charmerende eftermiddag i San Gimignano.
Dag 7 Tid på egen hånd og hjemrejse om aftenen.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger