Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Pas/visum
Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra indrejsedato. Til Peru er der ikke visumpligt for danske statsborgere. Man kan opholde sig i Peru i op til 3 måneder uden visum.
Vaccinationer og sundhed
For at gennemføre rejsen til Peru skal man være i almindelig god form. Såfremt der skal vises særlige helbredsmæssige hensyn på rejsen, skal vi henstille til den rejsende, at rejsebureauet underrettes allerede ved rejsens bestilling.
Inden turen bør man sikre sig at man har de nødvendige vaccinationer.
En god start vil altid være et kig på seruminstituttets internet-hjemmeside www.vaccination.dk
Rejseforsikring
Det er en forudsætning for deltagelse at man har tegnet en rejseforsikring. Det er derfor obligatorisk at været sikret gennem en rejseforsikring, idet det gule sygesikringsbevis ikke dækker rejser til Peru. Det tilrådes at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage, som udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport. Albatros Travel er gerne behjælpelig med tegning af forsikring.
Lider man af kroniske sygdomme eller er fyldt 70 år, skal man kontakte forsikringsselskabet for at afklare dækningsgraden ved eventuel sygdom og indhente en forhåndsgodkendelse hos forsikringsselskabet. Husk det er Deres ansvar, at forsikringen har den fornødne dækning.
Gouda rejseforsikring
For personer som er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, er det en forudsætning, at man har søgt og fået forhåndstilsagn. Man skal derfor udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at man udfylder sammen med sin egen læge. Helbredserklæringen fås ved henvendelse til Albatros Travel, og skal indsendes til Gouda. Først når man har modtaget forhåndstilsagn fra Gouda gælder forsikringen.
Lufthavnsskat
Der betales ved afrejse en lufthavnsskat i Lima på US Dollars 30,25,- kontant i forbindelse med international afrejse. I forbindelse med indenrigsfly betales en afgift på USD 6,50,- der ligeledes afregnes kontant ved afrejse.
Tidsforskel
Sommer er der 7 timer tidsforskel, således at Peru er 7 timer bagefter dansk tid. Om vinteren er tidsforskellen 6 timer efter dansk tid.
Valuta
I Peru hedder møntfoden Sol (Peruvian Nuevo Sol/PEN) (1Sol = 100Céntimos). .
De mest udbredte kreditkort er Mastercard, Visa, og American Express og er anvendelige som betalingsmiddel på de store hoteller og i visse butikker i de større byer, flere steder lægges 5-8% oven i prisen når man betaler med kort. Man kan normalt hæve kontanter med kreditkort i hæveautomater i Lima og i Cuzco.
Telefon, fax, e-mail og post
Telefon- og kommunikationsnettet er under udbygning i Peru. Generelt betyder det, at det er ved at blive nemmere og billigere at ringe ud af landet, ligesom adgangen til internettet bliver mere og mere udbredt. Mht mobiltelefoni kører Peru med GSM 900.
Internet caféer bliver mere og mere udbredt, men det er vores erfaring, at der ikke er megen tid til at besøge sådanne steder, undtagen på fridage eller efter endt program. På nogle hoteller er det muligt at få adgang til computer med internetforbindelse.
Turist med ansvar
Peru har en stigende turistindustri, som i dag udgør en ikke ubetydelig del af landets samlede økonomi. Selvom vi således giver beskæftigelse til mange mennesker, skal vi altid huske på, at vi er gæster i et andet land og naturligvis respektere befolkningen og deres kultur. Det er også vigtigt at huske, at de naturområder vi besøger, ofte er totalfredede reservater, oprettet til beskyttelse af dyr, planter og økosystemer. Det er strengt forbudt at indsamle eller beskadige planter, at forstyrre dyrs adfærd samt at færdes udenfor de afmærkede stier i disse områder. Al form for affald skal indsamles og bringes med tilbage til parkens affaldsbeholdere.
Helbred - højde
I denne tur er der en del vandring og det er en forudsætning at man er i almindelig god fysisk form og kan bevæge sig ved egen hjælp. Turen er ikke egnet for folk som er dårligt gående, anvender rolator eller kørestol. Det meste transport foregår med bus, men der er her og der mulighed for at bruge benene lidt. Det skal dog nævnes, at rejsen foregår i forholdsvis stor højde, hvilket påvirker alle mennesker betydeligt. De fleste symptomer kan undgås, hvis man iagttager følgende forholdsregler: tager det helt med ro ved ankomsten, undgår alkohol, og drikker 5 liter vand o.l. om dagen de første 3-4 dage. Yderligere forbedring sker ved indtagelse Diamox (recept) og/eller Gingo Biloba (naturpræparat). Endvidere skal man være opmærksom på at det i højderne ligeledes kan være køligt, især om vinteren (juni-juli).
Praktisk information - pakkeliste - til rundrejsen “I Inkaernes Fodspor”
Det anbefales at medbringe følgende til rejsen:
Lommelygte
Kikkert
Hat og solbriller
Håndklæde og badetøj
Termoundertøj
Bukser hvor benene er sat på med lynlås
T-shirt med lange ærmer
Sovepose og lagenpose
Billigt legetøj, postkort, kladdehæfter, blyanter
Myggebalsam
Håndlotion med disinfektionsvæske / håndrens
Regnjakke
Lille rygsæk til dagture.
Man behøver ikke at medbringe følgende:
Myggenet
Liggeunderlag
Stor rygsæk til trek på inkastien - det sørger agenten for.