På denne Albatrosrundrejse i ”Smilets Land” får du en helt unik Thailandoplevelse, når vi tager på flodkrydstogt i naturskønne omgivelser på floden Kwai! Om bord på den ombyggede flodpram RV River Kwai, der blot har ti kahytter – alle udvendige – glider vi ned ad floden og passerer hyggelige landsbyer og smukke vandfald. Undervejs lægger vi til og ser nogle af de mange historiske seværdigheder og nyder den afslappede atmosfære om bord, hvor personalet virkelig kræser for os.
Thailands mange andre højdepunkter skal vi naturligvis også have med. Vi går på opdagelse i Bangkoks mylder af markeder og gyldne templer, besøger den gamle kongeby Ayutthaya og Thailands ældste nationalpark, Khao Yai, hvor der bl.a. lever elefanter, gibbonaber og bjørne. Vi runder af med to dages afslappende badeferie på Koh Samets hvide sandstrande.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Bangkok.
Dag 3 Byrundtur.
Dag 4 Sejltur på Chao Phraya.
Dag 5 Det flydende marked og ombordstigning.
Dag 6 River Kwai. Udflugt til Khmer-by, Dødens Jernbane og ridetur på elefant.
Dag 7 River Kwai. Bustur til Hell Fire Pass, vandfald og badning.
Dag 8 Farvel til RV River Kwai og bus til Ayutthaya.
Dag 9 Byrundtur i Ayutthaya – nationalparken Khao Yai.
Dag 10 Nationalparken Khao Yai.
Dag 11 Khao Yai – Koh Samet.
Dag 12-13 Afslapning på Koh Samet.
Dag 14 Hjemrejse fra Bangkok.
Dag 15 Ankomst til København.