Dybt i Afrikas hjerte mellem de fire mægtige floder Zambezi, Chobe, Linyanti og Kwando findes det gamle Afrika. Det Afrika, som Livingstone, Grant og Burton traskede igennem, og som siden hen gjorde dem berømte, da der blev fortalt om deres bedrifter i Londons fornemme Royal Geographic Society.
Denne eksklusive safarirejse bringer os til et af Afrikas fineste og mest uspolerede naturområder med de bedste bushhoteller og den største vildtrigdom uden for Østafrika. Det er en rejse for kendere og kræsne rejsende, der sætter pris på den personlige naturoplevelse. Derfor er der kun plads til maks. 16 deltagere på turen.
Rejsen former sig som en lang safari i terrængående køretøjer, med små safarifly samt sejlads i små kanoer i Okavangodeltaet. Alle vores lodges og camps ligger vidunderligt på flodbanker og småøer med det rige vildtliv udfoldet til alle sider.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Victoria Falls. Gåtur ved vandfaldet, velkomstmiddag.
Dag 3 Victoria Falls. Vildtvandring omkring vandfaldet, sejltur i solnedgangen.
Dag 4 Victoria Falls – Impalila Island Lodge.
Dag 5 Bådsafari på Chobe-floden.
Dag 6 Med safarifly til Kwando Lebala/Lagoon Camp. Safari.
Dag 7-8 Kwando Lebala/Lagoon Camp. Morgen- og aftensafari
Dag 9 Med safarifly til Okavango-deltaet. Safari.
Dag 10-11 Kwando Kwara Camp. Safari i jeep, båd og til fods.
Dag 12-13 Hjemrejse.