Albatros Travel

Sprudlende Sydkorea  

En rejse på den koreanske halvø gennem historie, natur og kultur
- 9 dage med dansk rejseleder

Siden Dronning Margrethes officielle besøg i Sydkorea i 2007 har der været fokus på de mange fantastiske seværdigheder og muligheder, Korea byder på. På denne unikke rejse kan deltagerne se frem til en spændende og anderledes rejse til et nyt og fascinerende rejsemål.

På rundrejsen vil vi opleve både det moderne Korea og landets gamle kulturelle højdepunkter. 

Rejsen starter i verdensbyen Seoul, som for få år siden var vært for VM i fodbold. Byen har meget at byde på, og vi skal naturligvis både besøge det imponerende kejserpalads, Gyeongbook og de mere moderne dele af Seoul. Der arrangeres desuden en dagsudflugt til grænsedragningen mod Nordkorea ved 38. breddegrad, hvor landet blev delt i 1953. En meget intens og tankevækkende oplevelse.

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Efterfølgende fortsætter vi til den centrale og sydlige del af Sydkorea. Her får vi indsigt i landets fortid i området ved den gamle kejserby Gyeongju, som fungerer som et gigantisk åbent museum.

I dette område findes også nogle af Koreas største industier, og vi har fået mulighed for at besøge den største af dem allesammen, verdens største skibsværft i Ulsan.

I landets næststørste by, Busan, skal vi blandt andet kigge nærmere på et af Asiens største fiskemarkeder og byens dejlige strandpromade. Rejsen retur til Seoul tilbagelægges med KTX-højhastighedstog og vi slutter af med en dag til indkøb og tid på egen hånd.

Alt I alt en fantastisk rejse der byder på historiske vingesus og et dejlig bekendtskab med den koreanske natur, kultur og gæstfrihed.

Dagsprogram

Dag 1. Afrejse fra København eller Billund
Vi flyver fra Kastrup lidt over middag via Helsinki mod Seoul i Sydkorea. Fra Billlund flyver man direkte til Helsinki (skal bestilles seperat og kan ikke garanteres)
Inklusive forplejning om bord på flyet.

Dag 2. Seoul
Seoul TV tårn og Kejserpaladset Gyeongbook
Vi ankommer til hovedstaden Seoul om morgenen og kaster os straks ud i det spændende program.

Seoul er med sine over 12 mio. indbyggere et af verdens store metropoler. Her er alt fra luksuriøse forretningskvarterer med skyskrabere i stål og glas, og mere ydmyge traditionelle koreanske kvarterer til et rigt forlystelsesliv og store markeder, der er specialiserede i alt fra antikviteter til frisk fisk. Byen er umiddelbart præget af en meget hektisk aktivitet, men man kan også komme væk fra byens travlhed og opleve en ophøjet ro i århundred gamle paladser og templer eller slappe af i nogle af byens parker.

Dagens bytur starter med en udflugt op i Seouls vartegn, det 236 meter høje Seoul Tower, hvorfra der er en imponerende udsigt ud over millionbyen.

Vi fortsætter med et besøg i det gamle kejserpalads Gyeongbook. Paladset, som stammer fra 1395, repræsenterer om noget byen og giver samtidig indblik i landets turbulente historie gennem de sidste 600 år. Paladsområdet er næsten gået til grunde i forbindelse med gentagne japanske invasioner og under Koreakrigen i 1950-53 blev store dele ødelagt. I dag er det omkring 40 hektar store område restaureret og fremstår nu som det oprindelig blev bygget. Vi besøger også det nærliggende nationale folkloremuseum, og får et lille indblik i landets historie fra kejserrige frem til den sidste japanske besættelse i 1910. Overnatning i Seoul, morgenmad og frokost inkluderet.

Dag 3. Seoul
Tid på egen hånd eller tilkøbsudflugt til den demilitariserede zone
For dem som har tilkøbt denne udflugt er der tidlig afgang fra Seoul. Fra Seoul kører vi mod nord op til den demilitariserede zone mellem Syd- og Nordkorea. Våbentilstanden blev underskrevet i 1953, men de to lande har aldrig formelt sluttet fred, så derfor er den 38. breddegrad ikke en grænse, men en våbenstilstandslinje. Dette betyder at Nord- og Sydkorea formelt stadig er i krig med hinanden. Men man kan være helt rolig, der er ingen grund til bekymring for sikkerheden. Undervejs bliver vi orienteret om, hvad vi må og ikke må i forbindelse med besøget.

Ved genforeningsbroen vil der være kontrol af vores papirer, inden vi kan fortsætte til én af de underjordiske tunneller som blev udgravet af Nordkorea i i 1960 og 70’erne. Formålet var at lave et overraskelsesangreb på Sydkorea ved at sende tropper igennem et veludviklet tunnelnetværk. Tunnellerne blev opdaget ved lidt af et tilfælde og det er idag muligt at komme ned i en enkelt af dem. Ved tunnel nr. 3 er der desuden et meget spændende museum om forholdet mellem Nord og Sydkorea, og vi skal også se en kort film om tunnellernes tilblivelse.

På tilbagevejen mod Seoul gør vi hold ved Dorasan Station, hvor der dagligt afgår tog til Nordkoreas hovedstad Pyongyang. En rent symbolsk afgang, idet toget ikke må tage passagerer med!!
Overnatning i Seoul, morgenmad og frokost (ved køb af udflugt) inkluderet.

Dag 4. Seoul - Punggi - Gyeongju
Ginseng marked og smukke landskaber
Efter morgenmaden begiver vi os fra hovedstaden Seoul videre gennem den centrale del af Sydkorea. Her passerer vi nogle af landets nationalparker på vores vej fra den vestlige til den østlige del af den koreanske halvø.

Vores første stop er den mindre by, Punggi, som er kendt for dyrkning af og formidling om ginseng i alle mulige afskygninger. Kineserne og koreanerne var de første, der opdagede ginsengs helbredende egenskaber. I Korea er ginseng blevet brugt mod sygdomme i mere end 5000 år, og dets formidable betyder at et daglig indtag ikke blot skulle lysne sindet og forlænge livet, men også  øge potensen.

Det store marked i Punggi, der hører til blandt verdens største, tiltrækker opkøbere fra hele verden og er en oplevelse ud over det sædvanlige.
 
Efter en velfortjent frokost, der naturligvis også indeholder ginseng fortsætter vi gennem det smukke landskab til Sydkoreas stolthed, Geonggju, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Overnatning i Gyeongju.  Morgenmad og frokost inkluderet.

Dag 5. Gyeongju
Templer og natur i skøn forening
Koreanerne er med rette stolte over Gyeongju-området, og beskriver det som et stort historisk og kulturelt museum uden mure og under åben himmel. De fleste af stederne stammer fra det gamle Shilla dynasti, som regerede Korea gennem næsten 1000 år og havde Gyeongju som hovedstad gennem lange perioder.

Hele dagen er afsat til at udforske dette centrum for koreansk kultur. Vi starter i Gyeongju Nationalmuseum, fortsætter til Anabji-dammen, hvor mange af de største fund på nationalmuseet stammer fra. Videre til Tumiliparken, hvor vi skal se gravhøje.

Om eftermiddagen skal vi til Bulguksa-templet, der fra 1995 har været med på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. I området bag templet ligger grotten Seokkulam, som også er på UNESCO’s liste, og som anses for at være kronen på værket blandt Shilla dynastiet mange konstruktioner. Det regnes samtidig for et af de vigtigste buddhistiske monumenter i hele det nordøstasiatiske område. Overnatning I Gyeongju. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 6. Gyeongju - Busan
Pohang  og verdens største skibsværft
I dag skal vi stifte bekendtskab med en af landets industrimæssige solstrålehistorier, verdens tredjestørste jern- og stålfabrik, Pohang Iron and Steel Company, POSCO, samt verdens største skibsværft drevet af Hyundai. Begge dele ligger i det kæmpestore industriområde ved Ulsan ved det Japanske Hav.

Vi skal besøge fabrikkerne og se nærmere på den industripark, der har kunne brødføde Koreas hurtigtvoksende bil- og skibsproduktion.  Besøget i Ulsan slutter med rundvisning på skibsvæftet, som Dronning Margrethe også gæstede under sit officielle besøg i Sydkorea i 2007,

I løbet af eftermiddagen når vi frem til havnebyen Busan, der er landets næststørste by med lidt over 4 millioner indbyggere. Det enorme havneområde domineres af skibsværfter, containertransport og fiskeri, og her vil være rigelige muligheder for at nyde »alt godt fra havet«. Overnatning i Busan. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 7. Busan
Fiskemarked, Busan Tower, Taejongdae og Beomosatemplet
Vi starter dagens byrundtur på det store fiskemarked Jagalchi, der er et af Asiens største og mest berømte fiskemarkeder. Butikkerne i det fleretagers marked er fyldt med kurve og kasser bugnende af forskellige fisk, både levende og forarbejdede fisk, og i en afdeling sælges tørret fisk i alle afskygninger. Koreanerne har på samme vis som japanerne en stor forkærlighed for rå fisk, og i både havneområdet og resten af byen kan man få sushi i de mange små restauranter og spisesteder.

Fra havnen kører vi til Yongdusan-parken med byens vartegn, det 118 meter høje Busantårn ligger. Vi tager op i tårnet for at opleve den store by lidt fra oven, og  det påstås at man på dage med klart vejr kan se Japan i horisonten.

Fra den travle og hektiske by kører vi ud til Taejongdae-klipperne, hvor vi nyder de smukke, lidt rå omgivelser og udsigten fra det hvide fyrtårn på spidsen af klipperne.

Endelig besøger vi Beomosa-templet, idyllisk beliggende op ad skråninger på Geumjeong-bjerget. Templet der blev grundlagt i slutningen 600-tallet, har været ødelagt flere gange under invasioner og krige, men igen og igen er templer og pagoder blevet genopbygget.

Resten af dagen er afsat til oplevelser på egen hånd. En lille udflugt til byens store FN kirkegård med faldende fra Koreakrigen er måske ikke den mest oplivende, men giver et meget spændende indblik i omfanget af denne krig. En vandretur langs Busan smukke strandpromenade er også en nærliggende mulighed. Den over 2 km lange promenade er samlingssted for mange af de lokale og tiltrækker derfor også masser af gadehandlere og optrædende. Overnatning i Busan. Morgenmad og frokost er inkluderet.

Dag 8. Busan - Seoul
Højhastighedstog til Seoul og antikgaden Insadong
Efter spændende oplevelser i Busan skal vi atter nordpå til landet hovedstad. Og hvordan kan man gøre det bedre end med højhastighedstoget KTX, som på 2½ time bringer os fra Busan til hjertet af Seoul.
Vi forventer at være fremme i Seoul midt på eftermiddagen, hvor vi afslutter dagen  med et besøg i et af byens store handelsområder Insadong, der er centrum for antikviteter og traditionel kunst. Her er gader med gallerier og mange små butikker med antikviteter, kunsthåndværk, lertøj, kalligrafi med mere. Man kan besøge te- og kaffebutikker, gå omkring og indsnuse atmosfæren eller besøge en af områdets restauranter.

Vi runder rejsen af med en afskedsmiddag med Korean barbecue på en lokal restaurant. Overnatning i Seoul. Morgenmad og afskedsmiddag inkluderet.

Dag 9.  Afrejse fra Seoul og ankomst til København
Efter morgenmaden forlader vi vores hotel og kører til lufthavnen. Forventet afrejse kl. 11.15 Der vil være flyskift i Helsinki og videre rejse til København eller Billund med forventet ankomst sidst på eftermiddagen.
Dag til dag-forløb

Rejsemål
Sydkorea
Asien

værd at vide

Hovedstad: Seoul
Indbyggere: 49 mio.
Sprog: koreansk
Religion: kristendom, buddhisme
Valuta: sydkoreansk won
Klima: tempereret

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00