Albatros Travel

Sydafrikas Højdepunkter 

En Albatros-klassiker

Spændende rundrejse til nogle af Sydafrikas største seværdigheder med safari i Waterberg og Kruger, storslåede naturscenerier i Mpumalanga, ophold i Cape Town og besøg i Vinlandet
- 13 dage med Peter Madsen

Forlæng rejsen med en strandferie, et storbyophold eller endnu flere naturoplevelser.

For mange tusind år siden befolkede buskmænd og kvægnomader de tørre ørkenområder, mens bantuer langsomt bredte sig over de dyrkningsegnede jorde i øst. Sammenstød, naturkatastrofer og ikke mindst den hvide mands indflydelse skabte folkevandringer og nye kulturer, og kongeriger opstod. Naturen er storslået, ofte meget egenartet. Den kan bedst beskrives som en blanding af tørre og monumentale bjergegne, savanne, ørken samt frodige kystskove. De særlige klimaforhold langs kysten har skabt Sydafrikas helt eget planterige, kaldet ”fynbo”.

På denne rejse løfter vi en flig af mangfoldigheden først i den østlige del af Sydafrika, hvor man finder berømte folkeslag, kendte nationalparker og den mest storslåede natur. Siden drager vi til det vidunderlige Cape Town, smukt beliggende under Taffelbjerget, med en lille times kørsel til Sydafrikas frodige Vinland.

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Efter ankomsten kører vi ad Sydafrikas berømte Panoramarute, der er koncentreret om naturseværdighederne i de nordlige Drakens-bjerge, hvor blandt vi blandt andet skal se God’s Window, Blyde River Canyon og Bourke’s Luck Potholes.

Efter et par dage i dette smukke område går turen ind i den gamle og meget berømte Kruger National Park. Her kan vi opleve alt det kendte vildt, først og fremmest naturligvis de berømte ”Big Five”: elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard samt talrige andre arter som giraf, gepard, flodhest, krokodille og mange af de flotte antiloper - for slet ikke at tale om det storslåede fugleliv. Vi kan ikke garantere, at alle de vilde dyr kan observeres, men chancerne er virkeligt gode.

Herefter går turen nordover til det private reservat, Entabeni, der ligger i udkanten af en af verdens ældste bjergkæder, The Waterberg. Her kan vi atter opleve alt det kendte vildt. Entabeni hører til de eksklusive private reservater, hvor man i åbne biler kører safari uden restriktioner, hvilket giver de største chancer for at komme tæt på vildtet. Under vores ophold vil vi også have mulighed for at tage med en ranger på en vandresafari, hvilket for de fleste er en spændende oplevelse. Under vores ophold vil vi her bo på en ægte afrikansk safari lodge, der ligger smukt midt i naturen. Området er generelt utrolig smukt, og der venter nogle pragtfulde dage her.

I Cape Town har vi rigtig god tid til at opleve byen og de smukke omgivelser. Vi tager bl.a. på en heldagsudflugt til Kaphalvøen samt en anden heldagstur til Vinlandet med tid til at smage på de gode vine. Herudover har man mulighed for at deltage i en fascinerende hvalsafari fra den lille fiskerby Hermanus. Derudover bliver der tid til at opleve Cape Town enten på egen hånd eller sammen med vores rejseleder.

Det er en solid rundrejse med indholdsmættede og travle rejsedage. Vi benytter hoteller af god standard fra 3 til 4 stjerner, hvoraf nogle vil forekomme eksklusive og andre mere moderate. Vi har inkluderet en rigtig bushlodge i afrikansk stil i dette program, så man får den vaskeægte safarioplevelse med. Som noget ganske særligt for denne tur, har vi valgt en rute, der gør det muligt at nøjes med at benytte tre overnatningssteder, så man ikke skal bruge sin ferie på at pakke ud hver eneste aften og ned igen allerede næste morgen.

dagsprogram
Dag 1. København - Johannesburg
Der er afrejse midt på eftermiddagen fra København med kurs mod det eventyrlige Sydafrika.

Dag 2. Johannesburg - Dullstroom - Mpumalanga 
Vi ankommer til Johannesburg næste formiddag. Vi har en relativt lang dag foran os. Først køres ad landevejen mod Middelburg og Belfast, og efterhånden som vi fjerner os fra Johannesburg, bliver landskabet smukkere og naturen mere storslået. Vi kører igennem Sydafrikas berømte ørred-områder til Dullstroom og videre gennem Long Tom Pass for bl.a. at stoppe ved Lone Creek-vandfaldet, der er 68 meter højt. Turen tager mellem 5 og 7 timer lidt afhængigt af stoppene undervejs. Hen på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, hvor der måske er tid nok til et dyp i poolen. Fællesmiddag om aften, hvor rejselederen vil fortælle og de generelle forhold og de kommende dage. Overnatning på Sanbonani Lodge (el. lign standard).

Dag 3. Panorama-ruten
I dag skal vi koncentrere os om de smukke landskaber og storslåede landskaber langs Panorama-ruten i det østlige Mpumalanga. Vi er allerede tæt på, og hele dagen byder på smukke, bjergrige og snoede veje, hvor man ofte føler trang til at stoppe for at nyde udsigten.  Ved God´s Window opleves et af verdens smukkeste udkigspunkter (hvis vejret tillader det), og Bourke´s Luck Potholes er et enestående klippelandskab, hvor voldsomme flodhvirvler har boret dybe, cylinderformede huller i den nøgne klippe. Endelig stopper vi ved Blyde River Canyon, der tåler sammenligning med Grand Canyon, selvom det er i en mindre skala. Der er mange flotte scenerier i området, og kan vi nå mere undervejs, gør vi det gerne. Programmet afhænger også lidt af vejret og deltagernes lyst til at vandre rundt i de smukke omgivelser. I disse bjergegne forekommer ofte tæt morgentåge, som letter op ad dagen, hvilket vi forsøger at tage højde for, når dagsruten fastlægges på stedet. Heldagstur med madpakke og overnatning på Sanbonani Lodge (el. lign. standard).

Dag 4. Safari - Kruger National Park
Kruger er ensbetydende med safari, og vi har gjort vores til at planlægge en spændende og alsidige dag i Sydafrikas største nationalpark. Vi kører den relativt korte strækning til Kruger, men man mærker tydeligt klimaforskellen, når vi bevæger os fra højlandets køligere og tørre luft til lavlandets varme, mere fugtige luft. Straks efter at “gaten” er passeret, er vi på safari. Kruger er en enorm nationalpark, der med et samlet areal på omkring 20.000 km2 er næsten lige så stor som Jylland. Og vildt er her nok af. Det er muligt at se op til 132 forskellige arter pattedyr, 438 fuglearter, 104 krybdyr og hele 1771 plantearter, hvoraf 357 er træ- og buskarter. Kruger er anlagt således, at de besøgende kun har adgang til en begrænset del ad de anlagte spor, mens store områder forbeholdes vildtet. Igennem årene er vildtet imidlertid tilvænnet biler og besøgende, hvorfor man ofte kan se elefant, giraf og forskellige antiloper græsse tæt op ad parkerede biler, ligesom det slet ikke er usædvanligt, at en løveflok eller et par geparder hindrer den fri passage. Det enorme område giver vildtet de ultimative livsbetingelser, alligevel sætter turismen også her sit præg på hverdagen. Løverne har her specialiseret sig i at jage giraffer ud på de asfalterede veje, hvor de hårde hove glider, og dyrene falder i gabet på rovdyrene. Omkring halvdelen af løvernes føde udgøres således af girafkød, mod næsten ingenting i den helt ukontrollerede natur.

Med lidt held får vi måske set “The Big Five” (elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard) - de er her alle sammen, men mængden varierer. Normalt vokser græsset højt i maj - juni, hvorefter tørken gradvist forvandler det meste af Kruger-området til et tørt, gult og afsvedent landskab, men til gengæld er det lettere at finde dyrene.
Hele dagen tilbringes med safarikørsel i den skønne nationalpark, og frokosten medbringes fra hotellet. Overnatning på Sanbonani Lodge (el. lign. standard).
Hvis man ønsker det kan man tilkøbe en safari i åbne jeeps, hvor man har mulighed for at komme endnu tættere på naturen og dyrene. Turen bestilles lokalt igennem rejselederen og koster pt. 480 zar (ca. 350 dkk).

Dag 5. Waterberg , Entabeni Game Reserve
Efter morgenmaden bryder vi op og kører mod Entabeni Game Reserve (vildtreservat). Vi har en lang, og til tider smuk køretur foran os, og vil først være fremme før sidst på eftermiddagen. De kommende dage er indbegrebet af en ægte afrikansk safari, Den vilde natur, de åbne køretøjer og de få besøgende skaber de helt ideelle betingelser.

The Waterberg Range er navngivet efter de talrige floder, bække og vådområder, der præger naturen i denne del af Sydafrika. Waterberg er fælles betegnelsen for et område, der omfatter Sand River Mountains, Hoekberg, Swaershoek og Mopel Range. Et rigt bjergland med storslået natur, der på de sydlige skråninger er præget af stejle, nøgne bjergsider og besynderlige klippeformationer, mens de nordlige skråninger langsomt falder mod busklandet og de åbne savanne-sletter.

Entabeni er et såkaldt privat reservat, hvilket betyder, at man har større muligheder for at komme tæt på vildtet og dermed se mere end i de offentlige nationalparker, hvor restriktionerne er ganske omfattende. De private reservater er til gengæld meget nøjeregnende med vildtplejen, og man sørger for, at vildtet ikke forstyrres unødigt, og derfor oplever man heller ikke kortege-kørsel omkring vildtet. Safari i dette område opleves som den ægte vare.

I vildtreservatet findes en sø, Lake Entabeni. Søen er 1,7 kilometer lang, og her kan man blandt andet opleve flodhestene ligge og dase dagen igennem, efter de har græsset om nattet. Her er også rig mulighed for at opleve »The Big Five«: elefant, bøffel, næsehorn, løve og leopard samt talrige andre arter som giraf, gepard, flodhest, krokodille og mange af de flotte antiloper, for slet ikke at tale om det storslåede fugleliv.

Dag 6-7. Safari-oplevelser i Entabeni Game Reserve og Bush Braai
Vi kører en spændende safari inden morgenmaden. Efter morgenmaden får vi mulighed for et spændende alternativ til ’’Game Drive’’. Vi skal nemlig på ’’Game Walk’’ for at besigtige området til fods i selskab med en erfaren tracker og en bevæbnet ranger. Her kommer vi også tæt på de små ting som det enestående fugleliv omkring søen og floderne samt på insekter, planter og træer. Her finder vi blandt andet eksempler på nogle af verdens ældste »urpalmer« eller cykader. Efter vores eftermiddags-safari kører vi en af dagene ud til et udvalgt sted for vores Bush Brai. Brai er sydafrikansk for grill, og når vi kommer frem, vil der være dækket op med stole og borde. En middag ude i bushen med en stjerneklar himmel plejer for de fleste at være et højdepunkt på deres safarioplevelse, særligt hvis middagen krydres med løvebrøl i det fjerne. Vi skal gøre opmærksom på, at det nøjagtige program under vores ophold i Entabeni er afhængigt af de lokale
forhold.

Dag 8. Johannesburg - Cape Town
Vi drager mod Johannesburg, eller Joburg, som byen kaldes i daglig tale. Undervejs besøger vi regeringsbyen,
Pretoria, hvor vi bl.a. vil gøre et stop ved Union Building. Johannesburg er Sydafrikas største by med over 6 millioner indbyggere. Den minder i øvrigt meget om en amerikansk storby med en kerne af skyskrabere i det moderne forretningskvarter, der langsomt flader ud i små lave forstadskvarterer. Det er en forretningsby, centrum for verdens diamant- og guldhandel, hektisk, støjende og ikke et sted, man bruger megen tid på.
Vi flyver til Cape Town sidst på eftermiddagen. Flyveturen tager ca. to timer. Ved ankomsten til Cape Town kører vi straks til vores centralt beliggende hotel. Overnatning på Town House Hotel (el. lign standard).

Dag 9. Cape Town - Kaphalvøen.
Dagen byder på udflugt til Kaphalvøen. Vi kører gennem pittoreske småbyer ad højtliggende smalle klippeveje med det brusende hav under os. Ved Hout Bay skal vi på en lille sejltur gennem den kraftige brænding og ud til Duiker Island, hvor tusindvis af sydafrikanske pels-sæler holder til. Vi kommer helt tæt på kolonien og kan se dem ligge på skær og lege i vandet omkring båden. Fra Hout Bay kører vi over udsigtigspunktet Chapman’s Peak og byen Fish Hoek til Simons Town, hvor vi skal besøge en pingvinkoloni. Efter yderligere en kort køretur når vi frem til Cape of the Good Hope Nature Reserve på ikke mindre end 7680 hektar. Udover de smukke kystlandskaber på Afrikas sydlige horn er reservatet også hjemsted for flere antilopearter som eland, bontebok, springbok og gnu samt struds, bavian og mange andre arter. Vi går den lille tur ud til spidsen af halvøen - Cape Point - og nyder den storslåede udsigt udover de to store verdenshave: Atlanterhavet og Det indiske Ocean. På vejen tilbage besøger vi den smukt anlagte botaniske have ved Kirstenbosch, hvor man i øvrigt opbevarer og studerer Kaphalvøens mange sjældne planter af bl.a. slægten protea.
Overnatning på Town House Hotel (el. lign standard).

Dag 10. Vinlandet - Township-besøg
Hele dagen er afsat til Sydafrikas berømte vindistrikt kun en god times kørsel fra Cape Town. Dagen indledes dog med et spændende township-besøg, hvor vi skal se, hvordan almindelige mennesker lever på samfundsstigens nederste trin. De viser os selv rundt i deres kvarter, hvor vi møder arbejdere, selvstændige og en traditionel healer. Herefter går turen til Sydafrikas næstældste by, Stellenbosch, som mange efterhånden kender fra adskillige vinetiketter. En smuk gammel by med romantiske vingårde bygget i traditionel “Cape Dutch” stil, vinmarker og dramatiske bjerge. Byen blev grundlagt i 1679, og vintraditionen er næsten lige så gammel. Vi skal besøge vingårde, smage på vin og naturligvis også se lidt på byen og ikke mindst den gamle pionerhandel Oom Samie se Winkel, hvor man kan få alt mellem himmel og jord.
Overnatning på Town House Hotel (el. lign standard).

Dag 11-12. Cape Town
Dagen er sat af til egne aktiviteter. Vi kan anbefale en tur op til det berømte Taffelbjerg, der vel må siges at være Cape Towns varemærke. Det er fint at starte dagen her, da bjerget oftest ligger klart om morgenen. Man kan også tage til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet i mange år. Der vil blive guidet på engelsk, da øens interessante historie fortælles af tidligere fanger på øen. Eftermiddagene kan evt. bruges til at ose rundt på Greenmarket for til sidst at ende ved den berømte Victoria & Alfred Waterfront. Der er talrige indkøbsmuligheder og spisesteder. Den sydafrikanske rand er faldet ganske voldsomt gennem det sidste par år, og Sydafrika er blevet et yderst attraktivt ind-købsland. Tøj (også modetøj), smykker, kunstgenstande og meget mere kan erhverves til attraktive priser. Den sidste aften i Cape Town holder vi afskedsmiddag.
Midt på eftermiddagen (dag 12) kører vi til lufthavnen.
Overnatning på Town House Hotel (el. lign standard).

Dag 13. Hjemrejsen
Ankomst til København midt på eftermiddagen.

Mulighed for tilkøbsudflugter i Entabeni
Købes på lodgen.

Ekstra safari ca. 2 timer:
250 Rand pr. pers ved min 4 pers.

Bådtur over Lake Entabeni ca. 1 time:
80 Rand pr. pers ved min 2 pers.

Safari på hesteryg:
250 Rand pr. pers pr. time ved min 1 pers.

Helikopter tur 5 minutter:
2.460 Rand ved 1 pers.
1.230 Rand ved 2 pers.
   820 Rand ved 3 pers.
   615 Rand ved 4 pers.
   490 Rand ved 5 pers.

Helikopter tur 10 minutter:  
4.920 Rand ved 1 pers.
2.460 Rand ved 2 pers.
1.640 Rand ved 3 pers.
   790 Rand ved 4 pers.
1.230 Rand ved 5 pers.

Der tages forbehold for evt. prisændring og udflugter som måtte udgå 

Oplev den fantastiske golfbane som Thomas Bjørn har co-designet og prøv et ægte hul 19, der er verdens højeste og længste par 3 hul.
Spil også golf blandt vilde dyr på Legend Signaturer Course, som kan prale af, at have hele 18 forskellige designere – en pr. hul. Derudover et ægte hul 19, der er verdens højeste og længste par 3 hul – laver du hole in one på dette hul vinder du en million dollars! 18 forskelligere verdensklasse spillere har sat deres præg på de 18 huller bl.a. Thomas Bjørn, Colin Montgomerie, Vijay Singh, KJ Choi, Retief Goosen og Jim Furyk.

Hul 1 - Trevor Immelman, South Africa                      Par 5, 531 meter, 586 meter.

Hul 2 - Thomas Bjørn, Denmark                               Par 4, 418 meter, 485 meter.

Hul 3 - Jim Furyk, USA                                           Par 4, 394 meter, 447 meter.

Hul 4 - Bernhard Langer, Germany                           Par 3, 143 meter, 209 meter.

Hul 5 - Michael Campbell, New Zealand                    Par 4, 421 meter, 474 meter.

Hul 6 - Colin Montgomerie, Scotland                        Par 4, 436 meter, 461 meter.

Hul 7 - Mike Weir, Canada                                      Par 3, 186 meter, 215 meter.

Hul 8 - Camilo Villegas, Colombia                            Par 4, 311 meter, 400 meter.

Hul 9 - Justin Rose, England                                   Par 5, 519 meter, 592 meter.e

Hul 10 - Padraig Harrington, Ireland                          Par 4, 357 meter, 451 meter.

Hul 11 - Raphael Jacquelin, France                          Par 5, 471 meter, 568 meter.

Hul 12 - Ian Woosnam, Wales                                 Par 3, 210 meter, 250 meter.

Hul 13 - Luke Donald, England                                Par 4, 371 meter, 456 meter.

Hul 14 - Robert Allenby, Australia                            Par 4, 415 meter, 480 meter.

Hul 15 - Vijay Singh, Fiji                                         Par 4, 346 meter, 439 meter.

Hul 16 - Sergio Garcia, Spain                                  Par 4, 363 meter, 463 meter.

Hul 17 - Kj Choi, South Korea                                 Par 3, 158 meter, 195 meter.

Hul 18 - Retief Goosen, South Africa                        Par 5, 484 meter, 577 meter.

Læs mere om golfbanen her:
www.legendlodges.co.za/golf_newindex.htmkf 

Golf på Legend Golf & safari Resort
Green Fees p.p (Inkl. Cart, Vand & Halfway house)      650 Rand
Caddie Ranger (1 per four ball)                                   100 Rand
Hiring of Golf clubs                                                    250 Rand
Extreme 19th                                                         1,750 Rand

Der tages forbehold for prisændring og at udflugter kan udgå.

Rejseforlængelser og udflugter
Forlæng din rejse ved Victoria Falls’ vandmasser, i Det Indiske Oceans lune bølger, mellem Cape Towns kulturtilbud, i Namibias røde ørkenlandskaber eller på Mozambiques lækre strande.
Se alle mulighederne her:
www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/Documents/forlaengelser.pdf 

Rejsemål

Fakta om Sydafrika

Hovedstad: Pretoria
Indbyggere: 49 mio.
Sprog: isizulu, isixhosa, afrikaans, sepedi, engelsk, setswana
Religion: kristendom
Valuta: rand
Klima: subtropisk ved østkysten, ellers halvtørt med solrige dage og kølige nætter

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00