Fra Chennai og flyver til Port Blair, hovedstaden på Andamanerne. Her fra er der to timers sejltur og 15 kilometers køretur til vores lille afsides stykke af paradis: Barefoot Resort i junglen, lige ud til Beach no. 7, som Time Magazine har kåret som Asiens bedste strand. Det eneste, der er på programmet de næste fire dage på dette uspolerede sted, er et jungletrek med snorkling og picnic, så du har god tid til at slappe af, bade, dase og måske tage med på en af de udflugter, resortet tilbyder, med mulighed for kajaksejlads, fisketure, dykning og naturvandringer. På Barefoot Resort kan du vælge mellem to kategorier af overnatning, som bestemmer rejsens endelige pris (se under Prisinformation).
Vi har en dag i Port Blair, hvor vi bl.a. kan se resterne af briternes straffekoloni, inden turen går hjemad mod Danmark.
DAGSPROGRAM
Dag 1. København/Billund – Indien
Vi flyver til den indiske delstat Tamil Nadu og byen Chennai via Frankfurt. Ved ankomsten har vi et kort ophold, hvor der vil blive mulighed for at slappe lidt af, inden vi flyver videre til Madurai.
Dag 2. Chennai – Madurai. Thirumalai Nayaka-paladset og tamilsk epos
Tidligt om morgenen flyver vi til Madurai. Ved ankomsten tjekker vi ind på vores hotel, og resten af dagen er afsat til afslapning. Hvis man skulle have lyst, kan man deltage i en spadseretur i området af hotellet. Senere på aftenen tager vi hen til Thirumalai Nayaka-paladset. I paladsets smukke rammer skal vi (på engelsk) høre det store tamilske epos Silapathikaram, der handler om den modige og selvopofrende heltinde Kannagi, der tilgiver sin mand hans sidespring med en danserinde, som han ødsler deres formue væk på. Hun giver ham den ene af sine sidste ankelringe at sælge, og derefter redder hun ham fra døden, da kongen anholder ham i den tro, at han har stjålet dronningens ankelring.
Dag 3. Madurai. Sri Meenakshi Amman-templet, Thirumalai Nayaka-paladset, Mariamman-reservoiret
I dag skal vi på sightseeing i Madurai og se nogle af de smukke templer og paladser, byen kan byde på. Sri Meenakshi Amman-templet har mange lighedspunkter med Srirangam-templet i Trichy, som vi skal se senere på denne rejse; det er bygget op efter samme struktur med mange indermure og har farvestrålende gopura’er fyldt med stukfigurer af guder og gudinder, mytiske dyr og uhyrer.
I mere end én forstand er hindutemplet midtpunkt i den 2.500 år gamle by – dels som religiøst centrum for indbyggerne, men også helt konkret og geografisk: Gamle tamilske kilder beskriver byens gader som strålende ud fra templet som blade på en lotusblomst.
Templet er nævnt i de sidste par tusind års tamilske kilder, men den nuværende struktur er fra 15- og 1600-tallet. Man mener, at det oprindelige tempel blev ødelagt af en invasionshær i 1300-tallet. Templet dækker et areal på omkring 180.000 m2, og det indre tempel er cirka 250 meter på hver led. Det er omgivet af 12 gopura’er, hvoraf den højeste skyder mere end 50 meter i vejret.
Som i Srirangamtemplet er her en sal med 1.000 søjler (egentlig kun 985), men herudover også en sal med musikalske søjler, som afgiver en forskellig tone, når man slår på dem. Et særligt besøg værd er den hellige dam, Porthamarai Kulam, inde i templet. Navnet betyder Dam med gylden lotus, og lotusblomsten, der vokser i dammen, er da også gylden i farven. Ifølge legenden kan dammen skelne god litteratur fra dårlig, så håbefulde forfattere lægger deres bøger på vandet i håb om, at de vil flyde – dårlig litteratur synker nemlig til bunds.
Vi fortsætter til Thirumalai Nayaka-paladset, som vi kort besøgte i går til aftenens forestilling. Paladset blev bygget i 1636 med den hensigt at gøre det til et af de største i hele Sydindien. Arkitektonisk fremstår paladset som en blanding af sydindiske, muslimske og europæiske stilarter med et minimalistisk ydre og et mere detaljeret udsmykket indre. Når man går ind gennem paladsets porte, træder man ud i den store centrale gård, som måler 3.700 m2 i areal og hele vejen rundt er indrammet af kæmpe søjler.
Fem kilometer øst for den gamle by ligger Mariamman-reservoiret på omkring 88.000 m2. Det blev anlagt i midten af 1600-tallet – ifølge legenden, da man gravede ud for at lave mursten til bygningen af Thirumalai Nayaka-paladset. Reservoiret er forbundet med Vagai-floden med underjordiske kanaler, så man kan tømme og fylde reservoiret efter behov. Inde i midten ligger en ø med et tempel, som er midtpunktet i den populære Teppam-festival. Her sejler man rundt om templet, mens vandet er oplyst af papirlanterner og dekoreret med blomster og guirlander.
Dag 4. Trichy. Byrundtur med Rock Fort-templet og Srirangamtemplet
Vi tager på byrundtur i Trichy, og højdepunktet – også i helt bogstavelig forstand – på turen er Rock Fort-templet, et tempelkompleks bygget oven på en 83 meter høj klippe i byen. Selve klippen menes at være mere end tre milliarder år gammel.
Komplekset består af et fort og flere hindutempler, og på turen op ad de 344 trin passerer man mindre templer hugget ud af klippen med kunstfærdige udsmykninger og skulpturer – sandsynligvis udført under Pallava-dynastiet ligesom templerne ved Mahabalipuram. På toppen ligger de to store templer bygget i 600-tallet til ære for Ganesh og Shiva. Shivatemplet er det største, med en kæmpe stenstatue af guden og en separat del tilegnet gudinden Parvati. Fra det mindre Ganeshtempel har vi en fantastisk udsigt over byen og floden.
På toppen af klippen ligger også en kirke fra 1700-tallet, som blev opført af den tyske præst Christian Friedrich Schwartz, der var tilknyttet den danske mission i området.
Vi skal også se Srirangamtemplet – det største tempel i Indien og et af de største religiøse komplekser i verden. Templet dækker et areal på 631.000 m2 og består af syv koncentriske tempelmure, inden for hvilke der befinder sig separate templer og helligdomme. Mest berømt er salen med 1.000 søjler, der egentlig kun har 953, men ikke desto mindre er et fantastisk bygningsværk. De imponerende tempeltårne, gopura’er, er dækket af myriader af farverige figurer og mønstre, der i mange lag strækker sig op mod himlen.
Den præcise alder på templet kendes ikke, men man formoder, at det er mere end 2.000 år gammelt.
Dag 5. Trankebar. Fort Dansborg, den danske bydel I dag står vi tidligt op og kører til den tidligere danske handelskoloni Trankebar. Navnet er en fordanskning af det indiske Tarangambadi, som efter den danske koloniperiode fra 1620-1845 er gået tilbage til sit gamle navn og til at være en sydindisk fiskerlandsby igen. Fortiden er dog stadig meget synlig, og vi skal se den gamle danske bydel med byport, Kongensgade, Posthusgade og guvernørens bolig. Vi skal også besøge Fort Dansborg, som blev bygget helt tilbage i 1623 og stadig står på sin plads ud til kysten.
På foranledning af Christian IV fik Ostindisk Kompagni forhandlet sig til rette med den regerende konge i Tanjore om oprettelse af en dansk handelsstation i Sydindien. Trankebar blev udgangspunkt for Danmarks handel med hele Asien, især med bomuld og silke, foruden sukker, det blå farvestof indigo og krydderier som peber, kanel og kardemomme. Da kolonien i slutningen af 1700-tallet var på sit højdepunkt, boede der cirka 3.000 mennesker i byen, og ud af disse var over to hundrede udstationerede europæere. I 1800-tallet begyndte handelen imidlertid at sygne hen, og i 1845 solgte Danmark Trankebar til briterne.
I 2009 udgravede Nationalmuseet voldgraven omkring Fort Dansborg, som i slutningen af 1700-tallet blev fyldt op med affald, fordi vandet fra voldgraven trængte op i fortet. Omkring 80 procent af fundene var indiske, men herudover var der store mængder kinesisk porcelæn, der fortæller om den livlige handel mellem Trankebar og Kina. Derudover fandt man hollandske kridtpiber, vinflasker og engelsk stentøj. Til gengæld fandt man meget få danske ting. Det understøtter de historiske kilder, der fortæller, at de udstationerede danske soldater forholdsvis hurtigt forlod Fort Dansborg for i stedet at bosætte sig i byen blandt de lokale. En del giftede sig også ind i indiske familier, og på denne måde opstod en enestående dansk-indisk kultur.
Fort Dansborg er blevet restaureret på initiativ af Foreningen Trankebar, som også har gjort et stort arbejde for at restaurere andre af byens danske historiske bygninger. Nationalmuseet har sammen med indiske arkitekter og myndigheder indgået et samarbejde om at sætte guvernørboligen i stand, og arbejdet er i fuld gang.
Vi overnatter på byens eneste hotel. Værelsesstandarden på dette hotel varierer fra bygning til bygning, og Albatros Travel har ingen indflydelse på tildelingen af værelser. Aftensmaden indtages i hotellets charmerende restaurant.
Dag 6. Trankebar – Pondicherry. Anandha Ranga Pillais palæ, bymuseum
I dag kører vi videre til Pondicherry, hvis fortid som fransk koloni stadig er meget synlig. Vi skal blandt andet se Anandha Ranga Pillais palæ fra 1730’erne, som er en blanding af traditionel tamilsk byggestil og fransk påvirkning. Villaen er en af de ældste bygninger i Pondicherry, og i grundplanet ligger en smuk gårdhave på søjler af udskåret træ. Pillai var en højtstående embedsmand og tolk i den franske administration, og hans senere udgivne dagbøger giver et enestående indblik i 1800-tallets dagligdag i Sydindien. Op til 1954 havde Pondicherry været under fransk herredømme i 300 år som hovedstad i Fransk Indien. I løbet af det tidsrum var byen skueplads for mange konflikter – også væbnede – mellem Frankrig og områdets anden store kolonimagt, Storbritannien.
Vi skal også se Pondicherrys museum, lige over for Government Park. Museet giver et godt indtryk af Pondicherrys rige fortid såvel som nutid, blandt andet en del kunst fra Pallava- og Chola-dynastiet. Efter en god aftensmad går vi til køjs på vores hotel.
Dag 7. Pondicherry – Mahabalipuram. Kysttemplet, Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet, De Fem Rathaer og skulpturmuseum
Vi kører videre til Pondicherry, en køretur på omkring tre timer. På vejen gør vi et stop ved Auroville, et socialt, kulturelt og økonomisk eksperiment. Byen stræber efter at være “en universel by, hvor mænd og kvinder fra alle lande kan leve i fred og harmoni hævet over tro, politik og nationalitet. Aurovilles formål er at virkeliggøre menneskelig enhed”, som projektets spirituelle grundlægger, Mirra Alfassa – også kendt som ”The Mother” – udtalte det.
Auroville blev anlagt i 1968 og tiltrak fra starten en del udlændinge, især franskmænd og tyskere. De omkring 2.000 indbyggere både bor og arbejder i byen og er beskæftiget med landbrug, håndværk og videnskabelig forskning såvel som produktion af blandt andet røgelse og tekstiler. Byens centrum er det smukke meditationskammer Matrimandir, formet som en gylden kugle. I det kridhvide indre står en stor krystalkugle, lavet af Zeiss i Tyskland. Via spejle i loftet oplyses krystallen – og derved rummet – af solstråler udefra.
Fra Auroville kører vi videre til den kønne by Mahabalipuram. Denne kystby er berømt for sine strande og for sin Pallava-arkitektur, navngivet efter Pallava-dynastiet, der regerede denne del af Indien fra omkring 500 år før vor tidsregning til slutningen af 800-tallet. I dette tidsrum blev mange af byens utrolige monumenter og templer opført, nogle af dem er hugget direkte ud af klippen. UNESCO anerkendte allerede i 1984 disse bygningsværkers værdi og satte dem på listen over verdens kulturarv. Vi skal se det romantiske Kysttempel ud til Den Bengalske Bugt, Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet og De Fem Rathaer – templer skåret ud af hver sit store stykke sten.
Vi fortsætter til byens skulpturmuseum, der er et bevis på, at billedhugger-traditionen lever videre i bedste velgående i Mahabalipuram. På museet udstilles mere end 3.000 værker fra lokale kunsthåndværkere. Når vi har set os mætte på templer og skulpturer, er det tid til frokost, og derefter kan resten af dagen bruges til at slappe af på stranden.
Dag 8. Mahabalipuram - Chennai – Port Blair – Havelock
Tidligt om morgenen kører vi til lufthavnen i Chennai. Vi flyver nu til Port Blair, hovedstaden på Andamanerne. Flyveturen tager cirka to timer. Ved ankomsten til Port Blair og det, nogle kalder Indiens største hemmelighed, får vi overstået indrejseformaliteterne og kører herefter til havnen, hvorfra vi skal sejle videre gennem Den Bengalske Havbugt til paradisøen Havelock. Sejladsen fra Port Blair til hovedbyen på Havelock varer cirka to timer.
Vi kører nu cirka 15 kilometer gennem rismarker, bananplantager og tropisk regnskov til øens modsatte side, hvor vores hotel for de næste 5 nætter ligger. Barefoot Resort er øens bedste hotelresort med en uforlignelig beliggenhed ved Beach No. 7, som for få år tilbage blev kåret som Asiens bedste af Time Magazine. Resortet er et såkaldt jungle and beach resort, og ved ankomsten kan man ved selvsyn konstatere, at betegnelsen er præcis. Lige inden vi ankommer, drejer vi af til højre og ind på en vej flankeret af 40 meter høje mahua-træer. Gennem træerne skimter man lyset og det azurblå hav, inden vi tager et yderligere sving ind i junglen, og voila: Her, midt inde i junglen, ligger dette fantastiske øko-resort. Resortet lægger stor vægt på hensynet til naturen og dyrelivet – derfor er her blandt andet ikke lygter ud til hytterne.
Vi skal bo i små træhuse på pæle med eget badeværelse og god udsigt til de grønne omgivelser og fuglelivet. Du kan vælge mellem to overnatningsmuligheder: en Nicobari Cottage og en Andaman Villa, der er lidt dyrere. Se beskrivelse under Prisinformation. Resortet har også et wellnesscenter, der tilbyder ayurvediske behandlinger, hvis der skal skrues helt op for selvforkælelsen. Efter vi er blevet indkvarteret, er resten af dagen fri til at hvile ud og slappe af.
Dag 9-12. Havelock. Jungletrek inkl. snorkling og picnic-frokost og tid på egen hånd
Øgruppen Andamanerne og de nærliggende øer Nicobarerne er præget af urskov med sjælden flora og fauna, øde strande og koralrev, mangrovebugter og kalkstenshuler. Mange af øerne er stadig ikke udforsket, og man kan derfor med lidt held blive blandt de første til at opleve disse ”usynlige øer”, som Jacques Cousteau sagde det i sin film om øerne fra 1990.
Fredede skovarealer dækker op til 86 procent af øerne, og cirka 50 procent er blevet afsat til vildtreservater, nationalparker og stammereservater. Nogle af øerne bebos af oprindelige folk, der menes at være kommet hertil med de første udvandringsbølger fra Afrika for mindst 50.000 år siden. Slægtskabet med afrikanere er tydeligt, med mørk hud, kruset hår og negroide træk. På øen Sentineli lever et af verdens sidste totalt isolerede stammefolk, som holder besøgende væk med bue og pil!
Mere end 150 plante- og dyrearter er særegne for Andamanerne, blandt andet gul hibiscus, hvid lilje og mange orkidearter, og her er et rigt fugleliv med papegøjer, næsehornsfugle, hejrer og havørne. Dyrelivet under vand er ikke mindre myldrende – nogle går så langt som til at kalde farvandet omkring øerne for ”fiskesuppe” på grund af de mange arter og store forekomster.
Efter en uges travl kulturrundrejserejse i det sydlige Indien er opholdet på Havelock ren afslapning. Det eneste på programmet i løbet af de næste fire dage er en spændende spadseretur gennem junglen til Elephant Beach. Stranden har fået navnet fra stien gennem junglen, som i tidernes morgen blev trådt af elefanterne, der arbejdede med skovning. Turen gennem junglen og mangroven er ikke hård, men giver et godt indblik i flora og fauna. 
Elephant Beach er et yndet snorklingsted med masser af fisk og koraller. De, der har lyst, kan snorkle, og vi spiser en medbragt madpakke. Senere bliver vi sejlet tilbage til Beach No. 7 og vores resort.
En af de tilbageblevne elefanter fra skovindustrien er Rajan, som er født i 1950. Han bor ved resortet, og hver morgen kan man opleve ham tage sit morgenbad på stranden, inden han slippes løs i skoven. Om aftenen finder elefantpasseren ham igen og eskorterer ham hjem til resortet.
Resortet har mange udflugter, man kan købe sig ind på – blandt andet snorkling og dykning, kajaksejlads, fisketure og naturvandringer – eller du kan udforske øerne på egen hånd. Man kan med fordel leje en scooter for cirka 80 kroner om dagen. Med scooteren kommer man nemt omkring, også til øens anden side med mange restauranter. Det er dog også muligt at køre med taxa.
Dag 13. Havelock – Port Blair
Efter morgenmaden begiver vi os til færgehavnen og sejler vi tilbage til Port Blair. Vi benytter opholdet i Port Blair til at tage på en byrundtur. Et af højdepunkter er Cellular Jail, som briterne byggede til at huse straffefanger. Alle fanger blev holdt i isolation og tvunget til hårdt straffearbejde. I dag er fængslet lavet om til museum.
Hvis tiden tillader det, besøger vi Ross Island, som var briternes administrative enhed i kolonitiden. Øen var et lille eksklusivt, engelsk reservat, som ud over administrationsbygninger og beboelseshuse også rummede bageri, swimmingpool, tennisbaner, kirke, hospital og kirkegård. Efter et jordskælv i 1941, hvor meget af byen blev ødelagt, flyttede administrationen til Port Blair, og Ross Island blev en spøgelsesby, som fik lov at forfalde. Naturen er ved at overtage ruinerne, som er overvokset med mangrovetræer og slyngplanter, og man kan sagtens få et glimt af en hjort eller en hejre, som her ikke behøver at frygte mennesker – siden 1942 her det nemlig været forbudt at bo på øen, som i dag ejes af den indiske flåde.
Dag 14. Port Blair – Chennai
Vi flyver nu tilbage til Chennai, og ved ankomsten går vi en tur langs strandpromenaden. Her spiser vi også en afskedsmiddag, inden vi kører tilbage til lufthavnen. Tidligt på natten flyver vi hjem til Danmark.
Dag 15. Ankomst til Danmark
Vi ankommer i København/Billund først på eftermiddagen.