Efter Sunderbans sejler vi op ad Hooghlyfloden nord for Kolkhata og besøger nogle af områdets smukke kolonibyer, blandt andet Serampore, hvis fortid som dansk koloni åbenbarer sig på byens gamle kirkegård. Vi stopper også i de tidligere kolonibyer Barrackpore (britisk), Chinsura og Bandel (portugisiske) samt Chandernagore ved flodens bred, som med sin franske arkitektur ligner en forfalden, klassisk sydeuropæisk strandpromenade.
Vi tager nu tilbage til Kolkata, hvor vi skal besøge Moder Teresas hus, og på en byvandring skal vi se byens største seværdigheder: Victoria-mindesmærket, Maidan-parken – Kolkatas svar på Central Park – og de overvældende mængder koloniarkitektur i det såkaldte BBD Bagh-område.
Dagsprogram
Dag 1. Fly fra København til Indien
Vi flyver til den indiske delstat Tamil Nadu og byen Chennai via Frankfurt. Ved ankomsten kører vi direkte til Mahabalipuram
Dag 2. Mahabalipuram. Kysttemplet, Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet, De Fem Rathaer og skulpturmuseum
Efter en god morgenmad på hotellet tager vi på sightseeing i Mahabalipuram. Denne kystby er berømt for sine strande og for sin Pallava-arkitektur, navngivet efter Pallava-dynastiet, der regerede denne del af Indien fra omkring 500 år før vor tidsregning til slutningen af 800-tallet. I dette tidsrum blev mange af byens utrolige monumenter og templer opført, nogle af dem hugget direkte ud af klippen. UNESCO anerkendte allerede i 1984 disse bygningsværkers værdi og satte dem på listen over verdens kulturarv. Vi skal se det romantiske Kysttempel ud til Den Bengalske Bugt, Trimurti Grottetemplet, Arjunas Bod-relieffet og De Fem Rathaer – templer skåret ud af hver sit store stykke sten.
Vi fortsætter til byens skulpturmuseum, der er et bevis på, at billedhugger-traditionen lever videre i bedste velgående i Mahabalipuram. På museet udstilles mere end 3.000 værker fra lokale kunsthåndværkere. Når vi har set os mætte på templer og skulpturer, er det tid til frokost, og derefter kan resten af dagen bruges til at slappe af på stranden. Vi overnatter på vores hotel i Mahabalipuram.
Dag 3. Mahabalipuram – Pondicherry. Auroville, Anandha Ranga Pillais palæ, bymuseum
I dag kører vi videre til Pondicherry, en køretur på omkring tre timer. På vejen gør vi et stop ved Auroville, et socialt, kulturelt og økonomisk eksperiment. Byen stræber efter at være “en universel by, hvor mænd og kvinder fra alle lande kan leve i fred og harmoni hævet over tro, politik og nationalitet. Aurovilles formål er at virkeliggøre menneskelig enhed”, som projektets spirituelle grundlægger, Mirra Alfassa – også kendt som ”The Mother” – udtalte det.
Auroville blev anlagt i 1968 og tiltrak fra starten en del udlændinge, især franskmænd og tyskere. De omkring 2.000 indbyggere både bor og arbejder i byen og er beskæftiget med landbrug, håndværk og videnskabelig forskning såvel som produktion af blandt andet røgelse og tekstiler. Byens centrum er det smukke meditationskammer, Matrimandir, formet som en gylden kugle. I det kridhvide indre står en stor krystalkugle, lavet af Zeiss i Tyskland. Via spejle i loftet oplyses krystallen – og derved rummet – af solstråler udefra.
Fra Auroville kører vi videre til den kønne by Pondicherry, hvis fortid som fransk koloni stadig er meget synlig. Vi skal blandt andet se Anandha Ranga Pillais palæ fra 1730’erne, som er en blanding af traditionel tamilsk byggestil og fransk påvirkning. Villaen er en af de ældste bygninger i Pondicherry, og i grundplanet ligger en smuk gårdhave på søjler af udskåret træ. Pillai var en højtstående embedsmand og tolk i den franske administration, og hans senere udgivne dagbøger giver et enestående indblik i 1800-tallets dagligdag i Sydindien. Indtil 1954 havde Pondicherry været under fransk herredømme i 300 år som hovedstad i Fransk Indien. I løbet af det tidsrum var byen skueplads for mange konflikter – også væbnede – mellem Frankrig og områdets anden store kolonimagt, Storbritannien.
Vi skal også se Pondicherrys museum, lige over for Government Park. Museet giver et godt indtryk af Pondicherrys rige fortid såvel som nutid, blandt andet en del kunst fra Pallava- og Chola-dynastiet.
Efter en god aftensmad går vi til køjs på vores hotel.
Dag 4. Pondicherry – Trankebar. Fort Dansborg, den danske bydel
I dag står vi tidligt op og kører til den tidligere danske handelskoloni Trankebar. Navnet er en fordanskning af det indiske Tarangambadi, som efter den danske koloniperiode fra 1620-1845 er gået tilbage til sit gamle navn og til at være en sydindisk fiskerlandsby igen. Fortiden er dog stadig meget synlig, og vi skal se den gamle danske bydel med byport, Kongensgade, Posthusgade og guvernørens bolig. Vi skal også besøge Fort Dansborg, som blev bygget helt tilbage i 1623 og stadig står på sin plads ud til kysten.
På foranledning af Christian IV fik Ostindisk Kompagni forhandlet sig til rette med den regerende konge i Tanjore om oprettelse af en dansk handelsstation i Sydindien. Trankebar blev udgangspunkt for Danmarks handel med hele Asien, især med bomuld og silke, foruden sukker, det blå farvestof indigo og krydderier som peber, kanel og kardemomme. Da kolonien i slutningen af 1700-tallet var på sit højdepunkt, boede der cirka 3.000 mennesker i byen, og ud af disse var over to hundrede udstationerede europæere. I 1800-tallet begyndte handelen imidlertid at sygne hen, og i 1845 solgte Danmark Trankebar til briterne.
I 2009 udgravede Nationalmuseet voldgraven omkring Fort Dansborg, som i slutningen af 1700-tallet blev fyldt op med affald, fordi vandet fra voldgraven trængte op i fortet. Omkring 80 procent af fundene var indiske, men herudover var der store mængder kinesisk porcelæn, der fortæller om den livlige handel mellem Trankebar og Kina. Derudover fandt man hollandske kridtpiber, vinflasker og engelsk stentøj. Til gengæld fandt man meget få danske ting. Det understøtter de historiske kilder, der fortæller, at de udstationerede danske soldater forholdsvis hurtigt forlod Fort Dansborg for i stedet at bosætte sig i byen blandt de lokale. En del giftede sig også ind i indiske familier, og på denne måde opstod en enestående dansk-indisk kultur.
Fort Dansborg er blevet restaureret på initiativ af Foreningen Trankebar, som også har gjort et stort arbejde for at restaurere andre af byens danske historiske bygninger. Nationalmuseet har sammen med indiske arkitekter og myndigheder indgået et samarbejde om at sætte guvernørboligen i stand, og arbejdet er i fuld gang. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Trichy ca. 150 km fra Trankebar. Her tjekker vi ind på vores hotel
Dag 5. Trichy. Byrundtur; Rock Fort-templet, Ganesh og Shiva og Shiva-templerne, Srirangamtemplet
Vi tager på byrundtur i Trichy, og højdepunktet – også i helt bogstavelig forstand – på turen er Rock Fort-templet, et tempelkompleks bygget oven på en 83 meter høj klippe i byen. Selve klippen menes at være mere end tre milliarder år gammel.
Komplekset består af et fort og flere hindutempler, og på turen op ad de 344 trin passerer man mindre templer hugget ud af klippen med kunstfærdige udsmykninger og skulpturer – sandsynligvis udført under Pallava-dynastiet ligesom templerne ved Mahabalipuram. På toppen ligger de to store templer bygget i 600-tallet til ære for Ganesh og Shiva. Shivatemplet er det største, med en kæmpe stenstatue af guden og en separat del tilegnet gudinden Parvati. Fra det mindre Ganeshtempel har vi en fantastisk udsigt over byen og floden.
På toppen af klippen ligger også en kirke fra 1700-tallet, som blev opført af den tyske præst Christian Friedrich Schwartz, der var tilknyttet den danske mission i området.
Vi skal også se Srirangamtemplet – det største tempel i Indien og et af de største religiøse komplekser i verden. Templet dækker et areal på 631.000 m2 og består af syv koncentriske tempelmure, inden for hvilke der befinder sig separate templer og helligdomme. Mest berømt er salen med 1.000 søjler, der egentlig kun har 953, men ikke desto mindre er et fantastisk bygningsværk. De imponerende tempeltårne, gopura’er, er dækket af myriader af farverige figurer og mønstre, der i mange lag strækker sig op mod himlen.
Den præcise alder på templet kendes ikke, men man formoder, at det er mere end 2.000 år gammelt.
Dag 6. Trichy – Madurai. Thirumalai Naicker-paladset
Efter denne storslåede oplevelse kører vi videre til Madurai, hvor vi senere på aftenen skal til Thirumalai Naicker-paladset. I paladsets smukke rammer skal vi høre det store tamilske epos (på engelsk) Silapathikaram, der handler om den modige og selvopofrende heltinde Kannagi, der tilgiver sin mand hans sidespring med en danserinde, som han ødsler deres formue væk på. Hun giver ham den ene af sine sidste ankelringe for at sælge, og derefter redder hun ham fra døden, da kongen anholder ham i den tro, at han har stjålet dronningens ankelring. Vi overnatter i Madurai.
Dag 7. Madurai. Sri Meenakshi Amman-templet, Thirumalai Nayakkar-paladset, Mariamman-reservoiret,
I dag skal vi på sightseeing i Madurai og se nogle af de smukke templer og paladser, byen kan byde på. Sri Meenakshi Amman-templet har mange lighedspunkter med Srirangam-templet i Trichy; det er bygget op efter samme struktur med mange indermure og har farvestrålende gopura’er fyldt med stukfigurer af guder og gudinder, mytiske dyr og uhyrer.
I mere end én forstand er hindutemplet midtpunkt i den 2.500 år gamle by – dels som religiøst centrum for indbyggerne, men også helt konkret og geografisk: gamle tamilske kilder beskriver byens gader som strålende ud fra templet som blade på en lotusblomst.
Templet er nævnt i de sidste par tusind års tamilske kilder, men den nuværende struktur er fra 15- og 1600-tallet. Man mener, at det oprindelige tempel blev ødelagt af en invasionshær i 1300-tallet. Templet dækker et areal på omkring 180.000 m2, og det indre tempel er cirka 250 meter på hver led. Det er omgivet af 12 gopura’er, hvoraf den højeste skyder mere end 50 meter i vejret.
Som i Srirangamtemplet er her en sal med 1.000 søjler (egentlig kun 985), men herudover også en sal med musikalske søjler, som afgiver en forskellig tone, når man slår på dem. Et særligt besøg værd er den hellige dam, Porthamarai Kulam, inde i templet. Navnet betyder Dam med gylden lotus, og lotusblomsten, der vokser i dammen, er da også gylden i farven. Ifølge legenden kan dammen skelne god litteratur fra dårlig, så håbefulde forfattere lægger deres bøger på vandet i håb om, at de vil flyde – dårlig litteratur synker nemlig til bunds.
Vi fortsætter til Thirumalai Nayakkar-paladset, som vi kort besøgte i går til aftenens forestilling. Paladset blev bygget i 1636 med den hensigt at gøre det til et af de største i hele Sydindien. Arkitektonisk fremstår paladset som en blanding af sydindiske, muslimske og europæiske stilarter med et minimalistisk ydre og et mere detaljeret udsmykket indre. Når man går ind gennem paladsets porte, træder man ud i den store centrale gård, som måler 3.700 m2 i areal og hele vejen rundt er indrammet af kæmpe søjler.
Fem kilometer øst for den gamle by ligger Mariamman-reservoiret på omkring 88.000 m2. Det blev anlagt i midten af 1600-tallet – ifølge legenden, da man gravede ud for at lave mursten til bygningen af Thirumalai Nayakkar-paladset. Reservoiret er forbundet med Vagai-floden med underjordiske kanaler, så man kan tømme og fylde reservoiret efter behov. Inde i midten ligger en ø med et tempel, som er midtpunktet i den populære Teppam-festival. Her sejler man rundt om templet, mens vandet er oplyst af papirlanterner og dekoreret med blomster og guirlander. Efter vores byrundtur er resten af dagen til fri disposition.
Dag 8. Madurai – Chennai – Kolkata. Fly fra Madurai til Kolkata via Chennai
Vi tager tidligt af sted til lufthavnen og flyver til Kolkata via Chennai. Vi ankommer midt på eftermiddagen på eftermiddagen og tjekker ind på et centralt beliggende hotel i byen.
Kolkata er på én gang kaotisk og velorganiseret. Den er ren og pæn, men med en synlig fattigdom. Det er ikke en by med en århundredlang historie som for eksempel Delhi. Faktisk har Kolkata kun omkring 300 år på bagen, og den er hovedsageligt en britisk opfindelse. Under navnet Calcutta (indtil 2001) fungerede byen som hovedstad i Britisk Indien indtil uafhængigheden i 1947. Kolkata er derfor et sandt slaraffenland af koloniarkitektur. Smukke, aldrende bygninger, kirker og palæer ligger spredt i hele byen og giver den en romantisk 1700-tals-stemning. Kulturelt er byen stadig en slags hovedstad, og flere af Indiens store helte fra det 19. og 20. århundrede stammer herfra, blandt andre den nobelprisvindende digter Rabindranath Tagore. Mens byen, som alle andre indiske storbyer, ikke kan skjule sin store andel af fattige, bliver det bedre borgerskab ved med at spille polo, cricket og golf her, som de har gjort gennem århundreder. Faktisk ligger nogle af Indiens allerfineste golfbaner i Kolkata, som for eksempel Royal Calcutta Golf Club fra 1829 – verdens ældste golfklub uden for Storbritannien.
Hooghly-floden snor sig gennem byen og deler den i “det egentlige” Kolkata på østbredden og den mindre bydel Howrah mod vest. De to bydele forbindes af broen Ranbindra Setu med de kunstfærdige stålgitre. Med sine 700 meter i længden og 97 meter i højden er broen verdens største af sin art. Vi skal nok komme til at lære den store flod meget bedre at kende, når vi de næste fire dage sejler rundt i den enestående Sunderbans Nationalpark og gennem det flade, frugtbare Gangesdelta med de mange gamle kolonibyer.
Vi spiser aftensmad på hotellet, og aftenen kan eventuelt bruges til en spadseretur ved Hooghly-floden.
Dag 9. Kolkata – Sunderbans Nationalpark. Ombordstigning på MV Paramhamsa
Vi bliver denne morgen transporteret til Jharkhali cirka 110 kilometer sydøst for Kolkata. Her venter vores skib, som skal tage os rundt i det særegne og fantastiske naturområde Sunderbans. Sunderbans dækker over 10.000 km2 land og vand i det sydøstligste Indien – der, hvor Gangesfloden virkelig forgrener sig i et enormt delta af bifloder og småøer. Området indeholder verdens største mangrovesump og har derudover en af verdens højeste koncentrationer af vildtlevende tigre. UNESCO indlemmede allerede i 1987 den enorme nationalpark på sin liste over verdens naturarv. Ud over tigre lever her arter som flodkrokodiller, kongekobra (verdens længste giftslange), delfiner, skildpadder, varaner, vildsvin og masser af fugle som de farvestrålende isfugle og biædere. Spændende planter er her også masser af, blandt andet hele 84 forskellige mangrovearter.
Vi sejler med MV Paramhamsa, der kun har 32 kahytter (alle udvendige, med eget bad, toilet og aircondition), så stemningen er hyggelig og næsten intim. Faciliteterne er også i orden, med både træningsrum, restaurant, bar og mulighed for ayurvedisk massage.
Når vi er tjekket ind i vores kahytter og har spist frokost om bord, tager vi ud på vores første tur i den kæmpemæssige nationalpark. Vi hopper ned i en mindre båd, der kan gå ind i de smalle åbninger mellem de små øer. Vi går i land på nogle af øerne, og en erfaren vildtekspert udpeger de mest interessante planter og dyr og fortæller os mere om det specielle dyre- og planteliv i nationalparken. Et af de steder, vi besøger, er øen Bali, hvor vi bliver klogere på dagliglivet i en landsby i dette afsidesliggende hjørne af verden. Men højdepunktet bliver nok øen Sudhanyakhali, som er et af de steder i Sunderbans med den største chance for at se tigre. Vi håber på at få øje på et af de kæmpestore kattedyr, men der er desværre ingen garantier. Tilbage på Paramhamsa spiser vi en traditionel bengalsk middag og kan efterfølgende nyde en stille, stjerneklar nat, mens skibet ligger for anker. Overnatning på MV Paramhamsa.
Dag 10. Sunderbans Nationalpark. Bengalsk dans
Igen i dag begiver vi os i en mindre båd ud i det enorme delta og går i land på nogle af de mange øer. Vi starter sandsynligvis med øen Dobanki, hvor der findes et højt udsigtstårn, hvorfra vi har et godt udsyn over det smukke, grønne område. Overnatning på MV Paramhamsa.
Dag 11. Sunderbans Nationalpark
Vi sejler videre med Paramhamsa, til vi når øen Lothian, hvor vi kigger efter de vilde dyr. Her lever især krokodiller, junglekatte og rhesusaber. Bagefter står den på krokodillespotting på Bhagabatpur Krokodilleprojekt, der er et af verdens største af sin art. Mens vi langsomt sejler tilbage mod Kolkata, byder skibet på underholdning med traditionel bengalsk dans.
Hen på eftermiddagen når vi Gangar Sagar-øen der ligger ved indsejling til selve Ganges-floden eller Hughly-floden som denne del hedder.
Dag 12. Barrackpore, Serampore (Frederiksnagore) og Bandel
Vi er nu begyndt vores tur op ad Hooghly-floden nord for Kolkata og har vores første stop i Belur Math. Stedet er hovedkvarter for den religiøse Ramakrishna-bevægelse. Ramakrishna levede i 1800-tallet og var en indisk forkynder og ekstatiker, der både hengav sig til hinduistiske, muslimske og kristne traditioner. Belur Maths hovedtempel bruger også symbolik og arkitektoniske stiltræk fra alle tre religioner og skal dermed være et symbol på alle religioners enhed. Stedet er et populært pilgrimsmål både for disciple af den afdøde Ramakrishna, tilhængere af de tre store religioner, stedet forener, og for ikke-religiøse, som kommer her på grund af stedets smittende ro.
Vi fortsætter op ad Hooghly-floden og påbegynder en lille rundtur inden for genren “europæiske bosættelser i Indien”. Første stop er i Barrackpore. Byen er navngivet efter det engelske ord for barak, fordi stedet var Storbritanniens første større militærbase i Indien. Senere hen fik denne tidligere britiske koloni ironisk nok stor betydning i den indiske uafhængighedsbevægelse, da flere aktive frihedskæmpere kom herfra. Byen har også været scene for en række oprør mod briterne.
På den anden side af floden ligger Serampore, der i sin tid var noget så usædvanligt som en dansk koloni. Danskerne ville ikke stå tilbage for de øvrige europæeres fordelagtige handelsmuligheder i det frugtbare Gangesdelta, og med hjælp fra kolonien i Trankebar og fra den franske guvernør i Chandernagore lykkedes det at få tilladelse til at opbygge Serampore, eller Frederiksnagore, som den til ære for Frederik IV også blev døbt. I næsten 100 år fik kolonien lov til at være på danske hænder, indtil den måtte overgives til Britisk Ostindisk Kompagni i 1845. Af danske efterladenskaber kan i dag ses Sankt Olav-kirken, den danske kirkegård og Serampore Universitet, der var Indiens første af slagsen.
Vi fortsætter i de europæiske koloniherrers fodspor til Bandel, hvor portugiserne havde en handelsstation. De byggede en kirke her allerede i 1660, hvilket gør den til Vestbengalens ældste kristne kirke.
Dag 13. Chandernagore, Kolkata. Victoria-mindesmærket, Sankt Pauls Katedral, Maidan-parken og BBD Bagh-området med rundtur i Kolkatas koloniarkitektur
Vores sidste stop i rækken af gamle, europæiske kolonier er i franske Chandernagore. Franskmændene begyndte at opføre deres smukke kolonistilsbygninger her i 1673 og holdt skansen i næsten tre århundreder, indtil de måtte anerkende den nye indiske stat og forlade byen i 1951. Mange af de fineste eksempler på fransk arkitektur findes ved Hooghly-flodens bred, der trods sit lidt forfaldne look næsten minder om en klassisk sydeuropæisk strandpromenade. Vi ser også den franske guvernør Joseph François Dupleix’ hus og Sacré Coeur-kirken fra 1800-tallet.
Vi når omsider Kolkata, hvor vi afmønstrer MV Paramhamsa og begiver os med det samme videre på byrundtur i Kolkata.
I dag skal vi ud at kigge på Kolkatas største seværdigheder på en byrundtur til fods. Dette er den bedste måde at opleve den kontrastrige storby på, og alle de attraktioner, vi skal se, ligger relativt tæt på hinanden, så vi skal nok slippe for ømme fødder.
Vi begynder ved det overdådige mindesmærke for den engelske dronning Victoria, der fungerede som kejserinde af Indien i 1876-1901, mens landet var under Det Britiske Imperium. Med sine kridhvide marmormure og smukt hvælvede kupler ligner det kæmpemæssige bygningsværk det, det er: en skøn forening af britiske og indiske byggetendenser. Det enorme mindesmærkes indre er proppet med statuer og malerier, og den omkringliggende, sirligt velholdte park bidrager til stedets aura af storladenhed. Ikke langt fra Victoria-mindesmærket står Sankt Pauls Katedral med al sin britiske kolonistilspragt. Bygget i lysegrå sten i 1847 med flittige lån fra den gotiske byggestil ligner den mastodontiske katedral noget, der er taget direkte ud af gode, gamle Moder England.
Efter disse to kolonistilsperler skal vi en tur i parken. Den tre kilometer lange Maidan-park er for Kolkata, hvad Central Park er for New York. Den befolkes flittigt af alt fra cricket-spillende ungersvende til forelskede par, og den grønne park er et skønt åndehul i den fortravlede by. Hvor taknemmelige nutidens Kolkata-beboere end er for deres grønne lunge, er historien om dens tilblivelse ikke så heldig for indbyggere i landsbyen Gobindapur, som engang lå, hvor Maidan ligger nu. Englænderne opførte i 1758 den ottekantede militærkonstruktion Fort William, men blev hurtigt trætte af ikke at kunne affyre fortets artilleri af kanoner, fordi Gobindapur lå i vejen. Men koloniherrerne var foretagsomme mennesker og jævnede den indiske landsby med jorden, hvorefter der var fri skudlinje.
Nord for Maidan-parken ligger det såkaldte BBD Bagh-område, der er spækket med storslåede palæer og religiøse monumenter i kolonistil. Området er opkaldt efter pladsen, der fungerede som kolonitidens Kolkatas absolutte centrum, Dalhousie Square. Den store plads med den palmeomkransede, kunstige sø blev senere omdøbt til Benoy-Badal-Dinesh Bagh, eller BBD Bagh, efter de tre unge frihedskæmpere, der skød en engelsk fængselsdirektør i en af bygningerne på pladsen. Blandt områdets fineste eksempler på koloniarkitektur er den strålende rød-hvide Writers’ Building, de røde Standard Buildings med de smukt udskårne nymfer og det smukke hovedpostkontor, der ligner alt muligt andet med sin imposante hvide kuppel og rækken af himmelstræbende søjler. tjekker vi ind på vores hotel i Kolkata.
Dag 14. Kolkata. Moder Teresas hus og på egen hånd
Efter morgenmaden kigger vi indenfor i Moder Teresas hus. Den albanskfødte nonne kom i 1946 til Kolkata og begyndte at tage sig af byens fattige slumbeboere. Hun stiftede en ny nonneorden, Kærlighedens Missionærer, i 1950, modtog Nobels Fredspris i 1979 og blev saligkåret af pave Johannes Paul II i 2003 – seks år efter sin død. Moder Teresas ordenshus ligger midt i Kolkata og modtager mange besøgende, der kommer for at vise deres respekt ved nonnens grav. Over indgangsdøren er indgraveret ordene “En inspiration fra den hellige ånd”, som henviser til det kald, Teresa fik fra gud om at rejse til Kolkata og give byens fattigste lidt bedre kår. På første sal i ordenshuset står den fromme nonnes simple soveværelse, som hun forlod det – komplet med en tornekrone hængt op over hendes beskedne feltseng. Efter dette kig ind i en beundringsværdig dames liv, er resten dagen afsat til at man på egen hånd kan gå på opdagelse i City of Joy (glædens by).
Vi spiser en god afskedsmiddag, og efter en oplevelsesrig rejse gennem det sydlige og nordlige Indien er vi klar til at sige farvel til denne anderledes, men meget spændende nation. Med et lille smil på læberne oplever vi igen Indiens fascinerende, kaotiske stemning i Kolkatas lufthavn, inden vi flyver fra Indien over midnat.
Dag 15. Kolkata – København
Vi lander i København hen på formiddagen.