Templer og munkeklostre bliver flere og flere, når vi krydser grænsen til Bhutan – landet, hvor lykke er vigtigere end alt andet. I Bhutan har man en Kommission for Bruttonational Lykke, og som rejsende i landet skal du føle dig udvalgt, for her anses det for vigtigere at bevare landets uberørthed end at tjene penge på masseturisme. Og i hovedstaden Thimphu dirigeres trafikken af hvidhandskede politibetjente, for trafiklys er alt for upersonligt.
Bhutans gamle kultur er spillevende, og vi skal blandt andet opleve de historiske væveteknikker, det buddhistiske thangka-maleri og se Det Nationale Institut for Traditionel Medicin, hvor plantemedicin og behandlingsmetoder med rødder i Tibet stadig produceres og praktiseres. Og overalt – blandt bjergtinder, rismarker og æbleplantager – finder man hvidkalkede munkeklostre og farvestrålende chorten’er, som byder besøgende velkommen. Som de troner på bjergtinder eller ligger klinet op ad Himalayas stejle skrænter, fortæller de historien om buddhismens store betydning i landet, og om, hvordan ånd altid besejrer materielle forhindringer.
Dagsprogram
Dag 1. Afrejse fra København
Hvor vi flyver mod Delhi.
Dag 2. Ankomst til Delhi. Lakshmi-Narayana-templet, Præsidentpaladset, India Gate, Jama-moskeen og rickshaw-tur gennem Chandni Chowk-basaren
Vi ankommer tidligt om morgenen, og bliver straks efter transporteret til vores hotel. Vi kan dog ikke forvente at få værelser så tidligt, men vi spiser morgenmad og begynder herefter vores byrundtur i Delhi.
Med en historie på mere end 3.000 år har Delhi øvet stor indflydelse på den indiske kulturhistorie. Mens Indiens store kystbyer fortsat kun var rene mudderbanker, var Delhi allerede en sydende hovedstad for et ældgammelt rige. Få byer har været bygget, forsvaret, erobret, plyndret, brændt, forladt og genopbygget så mange gange som den. Herskere er kommet og gået, og ikke færre end to dronninger og 70 konger har regeret her siden 1193. Alle har efterladt sig spor, på godt og ondt.
Delhi er en hovedstad, der spænder over fortid og nutid. Eller rettere er den to byer i én, “Old Delhi” med fortet, moskeerne og de mange basarer, og “New Delhi” bygget og indviet af briterne i 1931. En elegant metropol med brede boulevarder, prægtige bygninger og haver skabt af dygtige landskabsarkitekter.
Den manglende sameksistens mellem det gamle og nye er et fællestræk ved de fleste moderne indiske byer. Men ingen steder er den mere iøjnefaldende end i Delhi. Den gamle, fattige bydel lever som altid sit eget liv, mens den rige og politiske elite sidder tilbagetrukket bag lukkede døre i sofistikerede enklaver og debatterer den åbenlyse fattigdom. Byen er dermed en afspejling af landet som helhed.
Vi begynder vores tur rundt i den modsætningsfyldte indiske hovedstad i Nye Delhi. Her ligger noget så usædvanligt som et moderne udseende hinduistisk tempel. Lakshmi-Narayana-templet blev bygget i 1938 og er tilegnet gudinden Lakshmi, der er gudinde for lykke, velstand og skønhed. Hun er en af de mest populære af alle hinduismens mange guder, og hendes store betydning afspejles i templets ekstravagante arkitektur. Fra templet kører vi til Præsidentpaladset, også kendt som Rashtrapati Bhavan. Den store, majestætisk udseende bygning fremviser en pudsig blanding af vestlig og mogul-arkitektur med sin snorlige søjlerække og den kæmpemæssige kuppel. Fra præsidentens officielle residens løber den brede gade Rajpath (Kongens Vej) ned mod krigsmonumentet India Gate. Denne 42 meter høje triumfbue står imposant midt på vejen til minde om de indiske soldater, som døde i første verdenskrig og i krigen mod Afghanistan i 1919. Alle 85.000 soldaters navne er hugget ind i triumfbuens massive sten.
Herefter kører vi ind gennem en af byportene til Gamle Delhi, der er omkranset af en lang bymur, bygget som forsvar for byen i 1600-tallet. Her besøger vi den prægtige Jama-moske, der hører til blandt de største og fineste i Indien. Grundstenen blev lagt i 1650 af stormogulen Shah Jahan, og det tog mere end 5.000 arbejdere seks år at færdiggøre dette enorme bygningsværk, og med sine rød-hvide sten, perfekt symmetriske kupler og 40 meter høje minareter er resultatet alt besværet værd. Vi fortsætter videre med cykelrickshaw gennem det spændende basarkvarter i nærheden. Mellem basarens boder med udbud af alskens fremmede frugter og duftende krydderier ligger små, ydmyge butikker, hvor skræddere, barberer og håndværkere altid har travlt. Herefter kører vi til vores centralt placerede hotel. Efter en lang og spændende dag spiser vi vores første aftensmåltid i Indien, inden vi går til køjs.
Dag 3. Fly fra Delhi til Bagdogra. Køretur med jeep til Darjeeling
Efter morgenmaden kører vi til lufthavnen for at flyve til Bagdogra-lufthavnen lidt uden for Siliguri, turen tager cirka en time. Her skifter vi om til jeeps og fortsætter rejsen ad de snoede veje langs teplantager og grønne enge. Darjeeling er berømt for sin te, men dens friske, kølige klima og majestætiske bjergtinder er mindst lige så megen berømmelse værd. Området var oprindeligt en del af Sikkim-kongeriget, men Darjeeling blev så populær hos briterne, at kongen var nødt til at afgive området til kolonimagten. Darjeeling er stadig populær, og mange indere tager hertil på ferie for at holde pause fra varmen i lavlandet. Vi ankommer først på aftenen og indlogerer os på et godt hotel i byen, inden vi samles til aftensmaden.
Dag 4. Darjeeling
Vi tager tidligt hul på dagen for tage op til Tiger Hill, det bedste udsigtspunkt for at se solopgangen over Kanchenjunga, verdens tredjehøjeste bjerg. Efter vi har oplevet solen farve den snedækkede tinde orange og lyserød, tager vi videre til Sampten Choling-klosteret i Ghum, oppe i 2.400 meters højde. Klostret fra 1875 kan huse omkring 60 munke og har en fire en halv meter høj buddha-figur foruden nogle ret sjældne buddhistiske manuskripter. Som alle buddhistiske klostre er det en fryd for øjet, med slyngede dragerelieffer, takker, udskæringer og krummelurer i alverdens farver.
Her ved klostret står vi på det såkaldte toy train, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Det lille dampdrevne tog kører på den godt 80 kilometer lange strækning mellem Darjeeling og Siliguri, et togspor, der blev anlagt 1879-81, og som går fra 100 meter over havet i Siliguri til 2.200 meter over havet i Darjeeling. Vi tager dog ikke med hele vejen, men tager det sidste lille Batasia Loop, som er den mest seværdige strækning, med en fantastisk panoramaudsigt over Darjeeling og verdens tredje højeste bjerg, Kanchenjunga på hele 8.586 m.o.h. i bagrunden. Strækningen tager ca. 2 timer.
Dagen er ikke slut endnu. Vi skal også se en teplantage, hvor den berømte darjeelingte dyrkes, og besøge Himalayan Mountaineering Institute, som blev stiftet af nepaleseren Tenzing Norgay, der sammen med Sir Edmund HIllary besteg Mount Everest som de første. Her udstilles noget af det udstyr, de havde med på deres færd mod toppen. Efter en lang dag og en god middag går vi til ro på vores hotel.
Dag 5. Darjeeling – Gangtok, Sikkim
I dag rejser vi videre til Gangtok, der er hovedstaden i Sikkim og har cirka 90.000 indbyggere. Turen tilbagelægges i jeep og tager omkring fire timer. Efter vi har checket ind på vores hotel, er resten af eftermiddagen til fri disposition. Tag for eksempel en gåtur i Dyrehaven og se på hjortene, eller besøg det lokale marked. Vi samles til aftensmad på hotellet.
Sikkim i Himalaya er Indiens højest beliggende delstat med bjerge på op til 6.300 meter i højden. Delstaten ligger lige på grænsen til Tibet, presset inde mellem Nepal og Bhutan. Det oprindelige folk i Sikkim er lepchaer, et folk af mongolsk afstamning, som kom fra Tibet i 700-tallet. Omkring 75 procent af befolkningen i Sikkim er i dag nepalesere, som de sidste 2-300 år er indvandret fra nabolandet.
Dag 6. Gangtok
Dagen i dag skal vi lære Gangtok og dens omgivelser at kende. Vi begynder i Rumtek-klostret cirka 24 kilometer uden for byen, hvor den tibetanske Kagyupa-ordens overhoved, Gyalwa Karmapa, bor. Klostret er bygget i 1960’erne og er som sådan ikke gammelt, men en tro kopi af ordenens hovedkloster i Tibet, som kineserne ødelagde under deres magtovertagelse. Efter vores klosterbesøg vender vi tilbage til Gangtok, hvor vi skal besøge byens seværdigheder. Namgyal-instituttet for Tibetologi i udkanten af byen er oprettet i 1958 som et forskningsinstitut for tibetansk kultur, religion, historie, sprog og kunst, og her er blandt andet et bibliotek med over 30.000 værker om buddhisme, medicin og filosofi. På det lille museum er udstillet traditionelle kunstværker, religiøse objekter og gamle buddhistiske manuskripter. Instituttet er omgivet af et orkide-reservat, hvor man kan se en del af de 450 orkidearter i Sikkim.
Ikke langt derfra ligger et buddhistisk kloster med Do-drul Chorten, en stupa med guldbelagt top og mere end 100 bedemøller. Så bevæger vi os ind i centrum igen og besøger The White Hall, som er et stykke typisk britisk koloniarkitektur. Bygningen hedder ikke sådan, fordi den er malet hvid, men fordi den er bygget til minde om Claude White, som var den første ambassadør i Sikkim. White var egentlig civilingeniør, men faldt pladask for stedet og holdt embedet helt til sin pension i 1908. I White Hall findes – i bedste britiske kolonistil – en officersklub og badmintonbane.
Dag 7. Gangtok – Kalimpong
Efter morgenmaden fortsætter vores rejse til den travle markedsby Kalimpong, der ligger cirka tre timers kørsel syd for Gangtok. Her er marked to gange om ugen, og hvis vi er heldige, falder vores besøg sammen med en markedsdag. Her kan man købe krydderier, frugt, tibetansk naturmedicin og forskellige tekstiler. Man finder dog også spændende regionale varer i byens butikker.
Efter at have checket ind på vores hotel tager vi på byrundtur, hvor vi blandt andet skal besøge klostret med det lange navn Zong Dog Palri Fo Brang, populært forkortet til Durbin-klostret. Klostret fra 70’erne er indviet af Dalai Lama og har en sjælden tredimensionel mandala, en symmetrisk figur i cirkel- eller kvadratisk form. Fra klostret kan man også nyde udsigten over Himalayas snedækkede tinder, og til den anden side omgives byen af grønne dale, floder og små skove.
På vores tur skal vi også lægge vejen forbi nogle af de farvestrålende blomstergartnerier, der findes i byen. I Kalimpong produceres omkring 80 procent af alle de gladiolus, der sælges i Indien, og i området dyrkes også mange orkideer.
Den vedtagne betydning af navnet Kalimpong er, at det kommer af det tibetanske ord for “de kongelige ministres palisade”. Nogle mener dog, at det betyder ”højderyg, hvor vi spiller” på det gamle lepcha-sprog, fordi stedet har været samlingssted for stammesportskonkurrencer. En tredje sproglig oprindelse kunne være fra kaulim-planten, som vokser vildt her.
Dag 8. Kalimpong – Phuntsholing, Bhutan
Vi står tidligt op og drager vestpå mod Phuntsholing, med stop i grænsebyen Jaigon. Det er en køretur på omkring 100 kilometer, men vi gør naturligvis holdt undervejs for at spise frokost og strække benene. Køreturen er en god måde at opleve det smukke landskab på, og vi kommer gennem grønne bakkedale, temarker og bugtende floder, hele tiden med Himalaya i horisonten. Den sidste del af køreturen går det opad, jo tættere vi kommer på Phuntsholing. Når vi ankommer, kører vi direkte til hotellet, hvor vi skal overnatte, og resten af dagen er på egen hånd i Phuntsholing.
Dag 9. Phuntsholing – Thimphu
Efter en tidlig morgenmad forlader vi Phuntsholing for at køre dybere ind i Bhutan, til hovedstaden Thimphu. Ruten følger den første vej, der blev anlagt i Bhutan. Inden vejen stod færdig i 1962, tog turen op til ti dagsrejser, men nu kan man klare de 172 kilometer på en halv dags tid, eller mindre, hvis trafikken er med os. Når vi er omkring halvvejs, ved Wang Chhu-dalen, kører vi forbi et vandfald, og lige i nærheden ligger en udkigspost til Chuka-projektet, et vandenergianlæg i Raidak-floden. Gennem syv tunneller føres vandet fra floden ind i turbinerne inde i bjerget. Meget af Bhutans energiforbrug kommer fra vandenergi, og det store Chuka-anlæg dækker det meste af det vestlige Bhutans energiforbrug. Overskudsenergien sælges videre til Indien.
Undervejs kommer vi op og ned ad stigninger, gennem skov og landsbyer, og forbi rismarker og æbleplantager. En del af æblehøsten eksporteres til Bangladesh, men om efteråret kan man også opleve boder med æbler og svampe langs vejen. Vi spiser frokost i en af de små byer undervejs, og når vi ankommer til Thimphu, indlogerer vi os på vores hotel og slapper af inden aftensmaden.
Dag 10. Thimphu. Kunstskole, traditionel medicin, tekstilmuseum
I dag skal vi på byrundtur i Thimphu. Byen med omkring 99.000 indbyggere blev først hovedstad i 1961, og her blander nyt sig med gammelt på en afslappet måde. For eksempel dirigeres trafikken stadig af hvidhandskede politibetjente, for Thimphu er verdens eneste hovedstad uden trafiklys. Vi lægger ud med en chorten bygget i 1974 til minde om den tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck. Denne minde-chorten bliver brugt af mange mennesker i deres daglige udøvelse af deres religion, og dagen igennem kommer folk forbi og tager en runde rundt om chorten’en.
Derefter tager vi videre til en kunstskole, hvor elever lærer de traditionelle kunsthåndværk, blandt andet Thangka-maleri, som er buddhabilleder på lærred. Vi skal også besøge Det Nationale Institut for Traditionel Medicin, hvor plantemedicin, akupunktur og andre traditionelle behandlingsmetoder med rod i Tibet henholdsvis produceres og praktiseres. Efter en god frokost skal vi videre til Changgangkha-templet, som blev anlagt helt tilbage i 1100-tallet af en tibetansk lama. Herefter går turen videre til Drubthob-nonneklostret og Det Nationale Tekstilmuseum. Her lever de traditionelle væveteknikker i bedste velgående, og ud over en udstilling af tekstiler fra området kan man som regel også se vævere i gang med at væve på stedet.
Sidste stop på dagens udflugt er Trashi Chhoe Dzong, som er hovedsæde for den kongelige og religiøse administration. Dzong betyder frit oversat ”klosterfort” og er de religiøse, militære og administrative distriktscentre i Bhutan. Oprindelig var en af deres funktioner helt konkret at hindre militære angreb, og derfor er de bygget som forter, ofte på klippetoppe med strategisk placering.
Dag 11. Landsbybesøg, let vandring, klosterbesøg og picnic frokost
Vi begynder dagen og vores spadseretur i bjergene nord for Thimphu. Vi skal indsnuse den friske luft og strække benene efter nogle lange transportdage. Vi besøger undervejs lokale bønder og ser nærmere på landbruget generelt, og er vi heldige, får vi lov til at besøge en lokal familie og høre om livet på landet i Bhutan. Vi går gennem rismarker og mindre bebyggede områder, inden vi når Pangri Zampa-klosteret, som blev bygget i den første halvdel af det 16. århundrede. Omkring klosteret finder vi et smukt sted, hvor vil indtage vores frokost. Senere kører vi tilbage til Thimphu, og resten af dagen er afsat til, at du på egen hånd kan gå på opdagelse i Bhutans hovedstad.
Dag 12. Thimphu – Punakha. Udflugt til Wangdiphodrang
Nu går turen fra morgenstunden til Bhutans tidligere hovedstad, Punakha. På vejen gør vi holdt ved Dochula-passet i 3.140 meters højde, hvor bedeflagene blafrer i vinden, og ikke mindre end 108 miniature-chorten’er pryder tinden. På en klar dag kan man også se andre af Himalayas tinder trone i horisonten. Resten af turen går det gradvis nedad, til vi når Punakha-dalen. Her skal vi besøge Punakha Dzong, vinterresidensen for Bhutans religiøse leder. Klosterfortet er strategisk placeret mellem to floder: Pho chhu (Den Mandlige Flod) og Mo chhu (Den Kvindelige Flod). Vi tager en halv times smuk spadseretur forbi rismarker og typiske buthanesiske huse til landsbyen Lobesa. Her ligger Chimi Lhakhang, et frugtbarhedskloster bygget af en af bhutanesernes yndlingshelgener, Lama Drukpa Kunley. Tilnavnet Den Guddommelige Galning fik han på grund af sin ukonventionelle og temmelig skandaløse opførsel, som indbefattede utallige seksuelle erobringer, også af andres koner. Han brugte humor og sange, når han som yogi skulle fortolke religionen for almindelige mennesker, og han mente, at de gejstliges stivhed og konventioner stod i vejen for forkyndelsen af buddhismen.
Vi kører videre til Wangdiphodrang, hvor vi skal besøge den imponerende Wangduephodrang Dzong, som er bygget i 1638. Klosterfortet ligger oppe på en bjergkam med smuk udsigt over to floddale; Punka Tsang Chhu og Dang Chhu. Om aftenen kører vi tilbage til Punakha.
Dag 13. Punakha – Paro. Nationalmuseet
I dag går rejsen videre til Paro. Køreturen tager fire-fem timer og fører os igennem mange af det vestlige Bhutans byer. Paro-dalen, der omgiver byen Paro, er en af de smukkeste i landet; med piletræer, æblehaver og hvidkalkede gårde, mens bjergsiderne rejser sig på begge sider med terrasser og skovklædte tinder.
I Paro checker vi ind på vores hotel, og derefter skal vi se byens store seværdighed: Nationalmuseet. Det er ikke helt, som vi forstår et nationalmuseum i den vestlige verden. Religion og historie er vævet dybt ind i hinanden, og udstillingerne viser blandt andet buddhismens historie, bhutanesiske Buddha-billeder (thangkaer) og foruden forskellige historiske fund også pudsigheder som Bhutans nationale frimærkesamling. Bygningen var oprindelig et vagttårn, der hørte til det imponerende Paro Dzong lige ved siden af, og derfor er der er rigtig god udsigt over Paro-dalen nedenfor. Paro Dzong er i dag en munkeskole og sæde for den lokale administration.
Dag 14. Paro. Vandretur til Paro Taktsang-klostret
Vi spiser morgenmad på hotellet, og så er det på med vandrestøvlerne – for dagens højdepunkt bliver helt bogstaveligt en vandretur op til Paro Taktsang-klostret. Turen tager cirka tre timer i bakket terræn og kan også gøres på hesteryg. Er der interesse for det, hjælper rejselederen gerne med at arrangere ridning, men det kan dog ikke garanteres. Rideturen er ikke inkluderet i rejsens pris.
Vi spiser frokost undervejs i de smukke omgivelser. Klostret fra 1692 er bygget omkring en grotte som en hyldest til guruen Padmasambhava, som siges at have mediteret i grotten i det 8. århundrede. Taktsang betyder ”Tigerens hule”, og der findes 13 taktsanger i Bhutan og Tibet, som guruen menes at have mediteret i. Det hvidkalkede kloster med det farvestrålende tag er et imponerende syn, som det ligger klinet op ad bjergsiden i 3.120 meters højde, 700 meter over Paro-dalen. Nedturen foregår til fods. Om eftermiddagen skal vi udforske den nordlige del af dalen, til ruinerne af Drukgyel Dzong. Klosterfortet er strategisk anlagt for at kunne kontrollere ruten til Tibet, og det blev bygget i 1647 for at mindes sejren over de tibetanske styrker i 1644. I 1951 brændte det desværre næsten helt ned, og derfor er kun ruinerne tilbage af dette stolte bygningsværk.
Vi skal også besøge Kyichu Lhakhang-tempel, som er et af de ældste i Bhutan. Det blev opført i det 7. århundrede af den tibetanske konge Songsten Gampo for at udbrede buddhismen i området.
Dag 15. Paro – Delhi – København
Vi spiser morgenmad på hotellet og kører derefter til lufthavnen, hvorfra vi flyver. Vio afslutter vores rejse til lykkelige Bhutan med at spise afskedsmiddag på vores hotel i Delhi.
Dag 16. Delhi – København
Tidligt om morgenen kører vi til Delhis splinternye Indira Gandhi lufthavn. Vi ankommer midt på eftermiddagen i København. Velkommen hjem.