Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Vejen til Bhutan – Tordendragens Land
– med dansk rejseleder, 15 dage
Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med. 

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 15 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.

Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.

Højder
Når man taler om højder, siger man, at Himalaya først for alvor begynder, hvor Alperne holder op, og de fleste rejser i Himalaya involverer nødvendigvis ophold i store højder. Dette kan bevirke en risiko for højdesyge, kaldet AMS (Acute Mountain Sickness).

Vores ture er planlagt med nødvendig tid til akklimatisering, som man kalder det. Men der er altid et par stykker, der føler de lette symptomer som hovedpine, appetitmangel og søvnløshed, men det går ofte meget hurtigt over. Sørg dog altid for at tale med rejselederen, inden det bliver alvorligt. Hoved¬pine er almindeligt, og de lidt hårdere symptomer inkluderer træthed, svær hovedpine, svimmelhed og opkastning. Den tynde og tørre bjergluft kan forårsage dehydrering, så drik derfor rigeligt med vand.

Visum til Bhutan og Indien
I forbindelse med indrejse i Bhutan er det vigtigt at medbringe to vellignende pasfotos på rejsen, som skal  bruges ved grænseovergangen til Bhutan. Visum til Bhutan vil blive arrangeret af Albatros’ samarbejdspartnere i Indien og Bhutan. Visum til Indien skal søges i god tid inden afrejse. Albatros Travel er behjælpelige med dette. 

Se også de Generelle forhold vedrørende Albatros Travels rejser





Rejsemål

Fakta om Bhutan

Hovedstad: Thimbu
Indbyggere: 700.000
Sprog: dzongkha
Religion: buddhisme, hinduisme
Valuta: ngultrum
Klima: tropisk i lavlandet, køligere i højlandet

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00