På denne oplevelsesmættede rejse ser vi det allerbedste af Vietnam. Vi begynder med en naturoplevelse af de helt store, når vi skal sejle med en traditionel, vietnamesisk junke-båd mellem Halong-bugtens 3000 grønklædte kalkstensklipper, der danner en overjordisk smuk labyrint i det klare vand.
Herefter venter ikke mindre end fire interessante vietnamesiske byer på at charmere os. Pulserende Hanoi sprudler af liv mellem de mange historiske monumenter helt fra tiden under middelalderens kejsere til kommunist-præsidenten Ho Chi Minh. I den gamle kejserhovedstad, Hué, falder paladser, templer og kejsermausoleer næsten over hinanden for at betage os. Også i Hoi An lurer historien rundt om ethvert gadehjørne – ikke mindst i den UNESCO-beskyttede gamle bydel. Kontrasten hertil finder vi i topmoderne Saigon, hvor motorcyklerne suser mellem både skyskrabere og faldefærdige småhuse.
Hele herligheden rundes af med et par dage mellem frugtplantager og flydende markeder i det mægtige Mekong-delta – et af verdens frugtbareste områder.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Hanoi, krydstogt i Halong-bugten.
Dag 3 Halong – Hanoi.
Dag 4 Hanoi. Byrundtur og nattog til Hué.
Dag 5 Hué. Sejltur på Parfumefloden, citadellet og kejsermausoleer.
Dag 6 Hué – Hoi An.
Dag 7 Hoi An – Saigon, Cu Chi-tunnelerne.
Dag 8 Saigon. Byrundtur og tid på egen hånd.
Dag 9 Saigon – Mekong-deltaet.
Dag 10 Can Tho – flydende marked – Saigon.
Dag 11 Saigon og hjemrejse til Danmark.
Dag 12 Ankomst til København.
Læs udførligt dagsprogram og se alle afrejsedatoer
Prisinformation
Praktiske oplysninger
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger