Piemonte har mange herlige middelalderbyer som Alba, Asti og ikke mindst Barolo, der har givet navn til den berømte vin af samme navn. Andre kendte vinnavne fra området er barbaresco og barbera, navne der klinger smukt i enhver vinkenders øre. Også regionens hovedstad Torino har noget at byde på inden for gastronomigenren som for eksempel Italiens største madmekka, gourmetmarkedet Eataly.
Vores rejse gennem Piemonte byder naturligvis på en række vinsmagninger, ligesom der er afsat tid til et besøg hos et destilleri, som laver fløjlsblød grappa. Vi smager oste hos en dedikeret ostehandler og ser på fremstillingen af chokolade og torrone. Alt i alt har vi sammenkædet en rejse, der indeholder alt det gode ved at rejse og opleve god mad og vin.
Dagsprogram
Dag 1. København – Milano. Vinsmagning i Asti, indkvartering i Pollenzo
Vi flyver om morgenen fra København direkte til Milano med SAS. Vi lander tidligt om formiddagen og begynder vores rejse ind i regionen Piemonte.
Vi kører sydvestpå og bevæger os ind i et af verdens nok mest kendte vinområder, Piemonte. Her høster man druerne meget senere end i det øvrige Italien. Druerne får lov til at modne langsomt i den tykke morgendis, der hænger i det bakkede landskab. Først langt hen på formiddagen bryder solen gennem den tætte, grå dis, og landskabet står med et smukt, pastelagtigt skær. Denne kølige tåge forsinker modningen af druerne, og samtidig bliver smags- og aromastofferne intensiverede. Derfor kan man i området høste en lille tykskindet drue, og garvesyre og en kompleksitet af frugt og syre bliver hovedingredienserne i den enestående vin. Piemontes unge vine kan prale af så flotte beskrivelser som blomme, kirsebær, hindbær og viol. Når de ældes, får de følgende flotte ord med på vejen: trøffel, lakrids, chokolade, visne roser, tjære og sågar bolværk.
Dagens første stop bliver i byen Asti, et navn der sender tankerne til den mousserende vin af samme navn. Byen er en herlig, lille middelalderby med over hundrede tårne, elegante renæssancepaladser og store, brede piazzaer.
Der bliver tid til at spise lidt frokost, inden vi for alvor indleder vores rejse med at smage på den herlige vin Moscato d'Asti. Denne let mousserende vin er lavet på den velduftende moscato-drue. Moscato d’Asti er rigtig velegnet som en aperitivo eller som dessertvin, da den på fortrinlig vis kombinerer sødmen med syrligheden fra druen – noget som passer fantastisk til de bobler, der ellers kendetegner vinen. Det er en vin med en lav alkoholstyrke og skal ikke forveksles med andre moscato-vine, der intet har med denne at gøre. Moscato d’Asti kan være parfumeret med frisk fersken, pære og hvide blomster. En lille perlende fornemmelse fra kulsyren understreger frugten og giver et strejf af kandiserede frugter. Herefter bliver der tid til på egen hånd at opleve Astis hyggelige gågade eller måske blot sætte sig på en café og nyde verden gå forbi med en kop stærk espresso eller en aperitivo inden for rækkevidde.
Efter besøget i Asti kører vi til den lille hyggelige Pollenzo, en gammel romersk by der bliver vores faste base under hele opholdet. Byen er centrum for slowfood-bevægelsen og kan prale af, at deres Castello di Pollenzo er optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Vi indlogeres i byens centrum på det hyggelige, 3-stjernede La Corte Albertina. Den første aften er der velkomstmiddag på hotellet. (Dagens kørsel: 189 km).
Dag 2. Italienske oste i Bra, vinsmagning i Barolo
Piemonte hører til en af de tre største producenter af mælk i Italien og er derfor en naturlig leverandør af mange af de vigtigste italienske oste. Regionen kan prale af at fremstille de fleste lokale og traditionelle oste samt det største antal DOP-klassificerede oste. Og vores morgen står i ostens tegn.
Således starter dagen med en tur hen til den mest berømte ostehandler i Piemonte. I Bra finder vi nemlig en af områdets skatkamre for ostekendere, og her møder vi ildsjælen Giolito og får historien om de lokale ostespecialiteter, som for eksempel osten braciuk – hvis navn betyder ”beruset Bra” – hvor osten beruses i drueaffald fra barbera-, nebbiolo- og pelaverga-druer. Vi smager lidt på de gode varer, og mon ikke der bliver plads til lidt ost i kufferten på hjemrejsen?
Efter denne lille indledning til gastronomiens verden fortsætter vi sydover til Monforte d’Alba, hvor vi bevæger os ind i vinens verden hos vinproducenten Cascina Chicco. Vinhuset Chicco har fem hektar vinmarker midt i hjertet af Barolo, og bliver af visse vinanmeldere kaldt for kongen af Roero. Huset er beliggende i Roero-distriktet og producerer også barbera og nebbiolo af en fantastisk kvalitet. Faccenda-familien har nogle af de bedste marker for netop nebbiolo, den ædle Piemonte-drue, der opnår sit bedste udtryk i netop Barberesco- og Barolo-områderne. Selvom man har dyrket vin i området i århundreder, fik Roero-området først status som DOC-klassifikation i 1990, og hvert år bliver vinene bedre og bedre. Chicco laver tilgængelige vine, som blandt andet har fået høje udmærkelser i vinguiden ”Gambero Rosso” for deres Barbera d'Alba Bric Loira og Nebbiolo d'Alba Mompissano. Vi smager på gårdens vine og kombinerer det meget passende med en lille frokost.
Når vi nu er i Piemonte, benytter vi lejligheden til at se nærmere på områdets stolthed: vinen barolo. Og hvor gør man det bedre end i byen af samme navn? Byen Barolo ligger smukt i 304 meters højde, og med kun 700 indbyggere er det underligt at tænke sig, at byen har lagt navn til en af verdens mest prestigefyldte vine. Men klassifikationen barolo dækker over 10 andre byer, som kan prale af hele 1.400 hektar vinmarker fordelt på næsten 1200 vinbønder. Barolo-vinen produceres på nebbiolo-druen, men i Barolo- og Langhe-området laver man også vine af barbera og dolcetto, og såmænd også hvide vine på druerne chardonnay og arnais.
Vi starter besøget med en mindre vinsmagning i byens borg Castello Falletti, der rummer "Enoteca Regionale del Barolo". Her finder man alle barolo-vinene udstillet, og her man kan både smage og købe vinene. Enoteca’et opererer på non-profit-basis og er ejet af sammenslutningen af barolo-producenter samt de offentlige myndigheder Cuneo-provinsen og Region Piemonte. Byen har også et lille museum for proptrækkere, hvis man skulle have lyst til at se nærmere på den del af vinens verden. Der bliver naturligvis også tid til at nyde naturen eller sætte sig på det lokale torv med en kop espresso og en herlig italiensk likør.
I aften er middagen på egen hånd. De, som har lyst, kan finde sammen og besøge en af byens dejlige spisesteder. Pollenzo kan prale af den meget velrenommerede Restaurant Guido, som er blevet tildelt en stjerne i Michelin-guiden. Restauranten er beliggende ved Det Gastronomiske Universitet. Har man lyst, kan man også tage en tur til den nærliggende by Bra (3 km), som også lokker med dejlige restauranter i alle prisklasser. (Dagens kørsel: 45 km).
Dag 3. Slow Foods vinbank, Det Gastronomiske Universitet, vingårdsbesøg hos Ceste, grappa-destilleri
I dag starter vi lidt senere og indleder dagen med at besøge Slow Foods Vinbank der ligger i vores egen by Pollenza. Organisationen Slow Food blev grundlagt i Italien i 1986 som modvægt til begreberne fastfood og fast life – det hurtige, industrialiserede liv. Organisationen valgte en snegl som symbol for at signalere, at man er fortaler for en livsførelse, der ikke er underlagt maskinens logik, men foregår i et roligt, aldrig stagnerende tempo. Man værner om de lokale madtraditioner og vil genvække interessen for den mad, vi spiser – og her i Pollenzo fokuserer man på vinen. Her opbevarer man nemlig alle de vine, der er blevet tildelt tre glas i den prestigefyldte italienske vinguide ”Gambero Rosso”. Vi begiver os på en lille rundvisning og hører blandt andet om, hvordan man bedst opbevarer sine vine.
På dette sted finder man meget passende også Universitetet for Gastronomisk Videnskab (UNISG), der blev grundlagt af organisationen Slow Food i 2004 i samarbejde med de to regioner Piemonte og Emilia-Romagna. Universitetet har til huse i de smukke kongelige bygninger fra 1835, som er kommet på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
Herfra kører vi til byen Govone, der ligger meget tæt på Alba. Her finder vi producenten Ceste, som vil fortælle lidt om vinproduktionen i området. Vi skal naturligvis også smage på gårdens vine, mens vi spiser en traditionel og rigelig søndagsfrokost mellem gårdens vintønder. Vingården ligger midt i trøffeldalen i Govone ved Alba. Vingården Ceste har alle forudsætninger for at kunne producere vin af en høj kvalitet, som sjældent skuffer. Især hans nebbiolo (baroloens lillebror) skaffer ham mange tilhængere verden over.
Efter frokosten kører vi til det lille familieejede destilleri Vieux Moulin, der siden 1933 har været i familien Borras eje. Her vil datteren Elena vise os rundt og fortælle om produktionen af grappa. Herefter træder vi ind i det allerhelligste – lageret hvor ege- og akaciefade tager sig kærligt af den destillerede grappa og giver den finesse og smag. Her hviler grappaen mellem tre og fem år på fad, mens riservaen som en anden Tornerose får lov til at hvile hele 20 år til lyden af klassisk musik. Efter et besøg her får man et andet forhold til grappa, og måske forelsker man sig i en speciel ”monovitigno”, en grappa lavet på en bestemt druesort. Grappaer kan nemlig være ligeså delikate og fløjlsbløde som god cognac.
Mætte af dagens oplevelser, og måske i lidt høj stemning efter smagningerne, går turen tilbage til hotellet, hvor aftenens middag foregår på egen hånd. Måske samles vi senere i hotellets bar for at smage lidt mere på nogle af områdets mange herligheder. (Dagens kørsel: 45 km).
Dag 4. Trøfler, torrone og chokolade
På italiensk betyder ordet alba daggry, og meget passende sætter vi efter morgenmaden kurs mod netop byen Alba.
Vi standser på vejen i den lille by Roddi. Her ligger det noget særprægede universitet Università dei Cani da Tartufo – Trøffelhundeuniversitetet – hvor vi skal møde Gianni. Rektor Gianni "Barot" Monchiero er fjerde generation af rektorer fra Monchiero-familien som grundlagde universitetet i 1880. Området er kendt for netop trøffeljagt, og så snart solen titter frem, begiver de lokale jægere sig af sted med deres trænede hunde. Disse trøffeljægere, il trifolai, er på udkig efter Piemontes ”diamanter”, de hvide trøfler. Hundene snuser dybt i jorden under egetræerne for at lokalisere de værdifulde og smagfulde trøfler. Og det er besværet værd. Et kilo hvide trøfler fra Alba koster tusindvis af kroner på det lokale marked. Trøffelsæson strækker sig over en stor del af året. Om sommeren og i det tidlige efterår er det den sorte trøffel (tuber estivum), man finder. Og fra oktober til det spæde forår søger man efter den højt berømmede, hvide Alba-trøffel. Trøfler spises rå i meget små mængder og rives over pasta, risotto, æg, salater eller kødretter, og man behøver ikke mere end nogle få gram til at give en ret den specielle smag og ikke mindst duft.
Gianni vil med en af sine hunde tage os på en lille jagt i området, hvor han demonstrerer, hvorledes arbejdet med hundene foregår. Efter denne lille, traditionelle jagt kigger vi lidt nærmere på det lille trøffelmuseum. Vi afslutter besøget med en lille prøvesmagning af de fantastiske trøffelprodukter, alt sammen ledsaget af et glas vin fra området.
Herefter kører vi ind til trøffelbyen Alba. Her er der tid til en frokost på egen hånd på en af de mange restauranter, og mon ikke mange vælger en pasta med friskrevet trøffel på toppen efter morgenens oplevelse? Der bliver tid til at se sig om i den charmerende by og kigge lidt på butikkerne og det italienske dagligliv.
Efter vores stop i Alba kører vi op til den lille by Grinzane Cavour, hvor vi skal smage på de to herligheder: torrone og chokolade. Torrone minder om det, vi kalder ”fransk nougat”, og dens historie kan spores helt tilbage til 1441, da man i anledning af brylluppet mellem hertugen af Milano, den store hærfører Francesco Sforza, og Maria Bianca Visconti fremstillede en ny delikatesse til deres hyldest. Denne delikatesse blev formet som klokketårnet "Torrazzo" i Cremona og blev kendt over hele landet. Senere fik delikatessen kælenavnet torrone, der i dag findes i mange forskellige varianter med mandler, nødder, pistacie, kandiseret frugt, chokoladeovertræk og honning. Og naturligvis skal vi også smage på stedets dejlige chokolade i "Antica torroneria Piemontese".
Byen har også en meget flot borg, der rummer et etnografisk museum. Her udstilles forskellige genstande, der relaterer til egnens fødevare- og vintraditioner, samt køkkenudstyr fra 17. og 19. århundrede. Det viser på glimrende vis livet på landet i gamle tider. Vil du hellere dykke yderligere ned i vinens verden, ligger Piemonte-regionens Enotek også på slottet, hvor du for få penge kan smage dig gennem områdets vine.
Vi er tilbage på hotellet ud på eftermiddagen og afslutter meget passende aftenen med en middag på en af de slowfood-inspirerede restauranter i Bra. (Dagens kørsel: 55 km).
Dag 5. Torino, Italiens mest berømte fødevarehus Eataly, fly Milano – København
Vi giver os god tid til at få pakket sammen og kører herefter til Torino, som er hovedstaden i regionen Piemonte. Ud over at være Italiens fjerdestørste by har den været hovedstad i Italien. Straks efter samlingen af Italien, der begyndte i 1860, hvor kong Vittorio Emmanuele II af Savoyen og Sardinien udråbte byen til hovedstad. Torino forblev hovedstad i det nye kongerige Italien, indtil Pavestaten, og derved Rom, blev indlemmet i 1870, hvorefter Rom fik æren, og Torino mistede noget af den gamle stolthed. Men de mange år som kongelig by og hovedstad har haft en stor økonomisk betydning for industribyen. Her grundlagde man allerede i 1899 det verdenskendte bilmærke FIAT (Fabbrica Italiana di Automobili di Torino), og de fleste kender også byens stolthed; det lokale foldboldhold Juventus, også kaldet ”La Vecchia Signora” – den gamle dame.
Byen har en scenisk smuk beliggenhed. Med Alperne som bagtæppe, floden Po, der strækker sig dovent gennem landskabet, og grønne bølgende bakker bliver vi budt velkommen til Italiens mest kendte fødevarehus Eataly. Her får vi nogle herlige timer på egen hånd, hvor der er rige muligheder for at købe ind i gourmet-paradiset over dem alle. Pølser, skinke, oste, arborio-ris, espressokaffe, trøfler, safran, og hvad hjertet og ikke mindst ganen ellers måtte begære, finder vej til vores proppede kufferter for at tilbringe deres sidste dage i danske spisekamre.
Eataly har også mange små restauranter og spisesteder, til når en sund appetit melder sig, og midt på eftermiddagen samles vi en sidste gang for at sige tak for denne gang med et glas velskænket mikrobryg fra den velassorterede ølkælder.
Herfra kører vi nordpå mod lufthavnen, hvor vores fly mod Danmark er klar til afgang, og vi kan vinke farvel til Piemonte og mange gode smagsoplevelser. (Dagens kørsel: 190 km).