Næste stop på krydstogtet er Nizjnij Novgorod, Ruslands første hovedstad hvis tidligere storhed, byens ældgamle kreml vidner om. Fra Nizjnij bevæger vi os ind i Den Gyldne Ring – kredsen af gamle fæstningsbyer opført i middelalderen som ekstra beskyttelse for Moskva. Eftertiden har givet samlingen af middelalderbyer det forgyldte tilnavn på grund af deres kulturelle og arkitektoniske rigdomme. Vi får rig mulighed for at bedømme, om Den Gyldne Ring er et passende prædikat i historiske Kostroma og maleriske Uglitj. Togtet ender i Moskva, hvor vi kan lade historie, magt og kultur krybe ind under huden på os. Den Røde Plads, Kreml og Vasilij-katedralen er blot nogle af de verdenskendte attraktioner, vi stifter bekendtskab med i Ruslands strålende hovedstad.
Midlet for vores rejse gennem Ruslands kultur, historie og natur er flodkrydstogtskibet MS Glushkov fra det anerkendte krydstogtselskab Imperial River Cruises. Skibet har alle de faciliteter, der skal til for at gøre vores vandbårne rejse både bekvem og oplevelsesrig, og med plads til kun 230 passagerer har besætningen god tid til at kræse om deres gæster.
Dagsprogram
Dag 1. København – Rostov ved Don.
Ombordstigning
Vi letter fra lufthavnen i Kastrup og flyver via Moskva til byen Rostov ved Don, hvor vores skib venter. Vi bliver
hentet i lufthavnen, kører til Don-flodens bred og går om bord. Vi kan nyde vores første aftensmåltid på MS
Glushkov, mens vi ligger ved kaj i Rostov. Først i morgen begiver vi os ud på Don-floden mod Stalingrad.
Dag 2. Rostov ved Don. Byrundtur og afsejling
Som man kan høre af navnet, ligger byen på Don-flodens bred tæt ved dens udmunding, og uden for byen begynder den mægtige Kuban-steppe. Rostov er på størrelse med København og er et trafikmæssigt, økonomisk og kulturelt centrum for en stor del af det sydlige Rusland. Byen virker luftig og overskuelig med sine brede, træomkransede boulevarder, mange grønne parker og Don-floden, der flyder stille gennem byen. Man kommer nemt til at tænke på nobelprisvinderen Mikhail Sjolokhovs storværk ”Stille flyder Don” om Don-kosakkernes deltagelse i 1900-tallets store krige.
Rostov ved Don opstod i 1400-tallet, da en gruppe mennesker, der senere blev kendt som Don-kosakkerne, bosatte sig ved floden. Snart blev stedet kendt som kosakkernes yderste forsvarsværk, og i dag kaldes den også “Porten til Kaukasus”. Både under den russiske revolution og anden verdenskrig måtte Rostov ved Don lægge scene til heftige kampe, hvilket har haft uheldige følger for byens ældste arkitektur. Den én million store befolkning ernærer sig hovedsagligt ved industri og landbrug, og både lokale og turister nyder de prægtige parker, museer og teatre i byen.
Vi har tid til en formiddagsbyrundtur og ser de største seværdigheder i Rostov, inden flodkrydstogtet begynder. Rostov huser blandt andet den overdådige Jomfrufødselskatedral, der hæver sine gyldne, buttede løgkupler over byens livlige udendørs marked. Inde i kirken findes en strålende samling af ortodoks religiøs kunst. En af byens livligste parker er Gorkij Park med dens mange salgsboder, barer og masser af græs at slå sig ned på og nyde solens stråler.
Sidst på formiddagen tager vi tilbage til skibet og letter anker – vores flodkrydstogt gennem Ruslands skove, stepper og historie er i gang.
Dag 3. På Don-floden
Vi tilbringer en afslappende dag om bord på vej op ad Don-floden. Vi kan læne os tilbage på dækket og betragte livet, der stille flyder forbi. Langs bredderne ligger de traditionelle datcha’er – den russiske udgave af et sommerhus – som russerne bruger som deres andet hjem. Her valfarter familierne til i weekender og ferier.
Den 1.970 kilometer lange Don-flod bugter sig fra sit udspring ved Moskva til udmundingen i Det Asovske Hav. De nederste to tredjedele af floden er sejlbare og har gennem århundreder haft stor betydning som transportvej. Ikke mindst efter at kanalen mellem Don og Volga blev indviet i 1952. Volga-Don-kanalen overvinder en højdeforskel på 88 meter ved hjælp af 17 sluser, og dem skal vi alle sammen igennem på vores vej mod Stalingrad.
Dag 4. Stalingrad (Volgograd)
Vi er nu sejlet ind på Volga-floden – Europas længste flod. Her ligger Volgograd og strækker sig 70 kilometer langs flodens ene bred. Tidligt om morgenen, før skibet lægger til kaj, kan vi ane silhuetten af statuen “Matrodina” (Moderlandet). Statuen står på toppen af bakken Mamae og er med sine 85 meter den højeste i Europa. Bydelen neden for bakken var indblandet i nogle af de hårdeste kampe under anden verdenskrig, og den enorme kvinde-statue er tilegnet ofrene for det afgørende slag om Stalingrad i vinteren 1942-43. 100.000 tyske soldater omkom ved det berømte slag, og på russisk side var det samlede antal døde og sårede omkring 200.000. Slaget, der blev et afgørende vendepunkt under anden verdenskrig, er ikke det eneste store slag, byen har oplevet. Sit gamle navn, Stalingrad, blev byen nemlig givet til minde om Stalins indsats for at forsvare byen mod de kontrarevolutionære (de såkaldte hvide styrker) under den russiske revolution. Før da hed byen Tsaritsyn. Da Stalin senere begyndte at blive opfattet som med en brutal diktator snarere end en revolutionær helt, tog byen i stedet navn efter floden, som dominerer dens geografi og kultur.
Vi tager en tur rundt i det gamle Stalingrad og besøger bakken med den mastodontiske statue – kendt som Bakke 102 under Slaget ved Stalingrad – og en række andre mindesmærker såvel som byens moderne centrum. Et 120 meter langt maleri viser det berømte slag og er i dag en af de mest udtryksfulde seværdigheder i byen.
Dag 5. Saratov
Vi er nået frem til Saratov, der ligger ved Volgas bred i en dal omgivet af lave bjerge. Byen opstod omkring et fort, der blev bygget her i 1590, og udviklede sig til et betydningsfuldt industri-, kultur- og lærdomscenter. I slutningen af 1800-tallet var den en af Ruslands mest moderne byer. Verdens første menneskelige besøgende i rummet, Jurij Gagarin, boede en overgang i Saratov og studerede på byens universitet, som efterfølgende blev opkaldt efter den berømte kosmonaut. Byen har også et museum viet til Gagarin, hvor man kan få hele historien om den russiske rumfarer og hans liv i Saratov.
På trods af Saratovs moderne udseende kan man stadig se spor af fortiden i form af for eksempel byens ældste kirke, Treenighedskatedralen fra det 17. århundrede, og de pompøse statslige bygninger opført i det 19. århundrede. Det stifter vi alt sammen bekendtskab med på vores tur rundt i byen, ligesom vi kommer forbi art deco-markedet, Sobornaya-pladsen og Radishev-kunstmuseet, også kendt som “Volgaeremitagen”. Museet indeholder over 20.000 kunstværker, blandt andet en overvældende samling af hellige ikoner fra de russisk-ortodokse kirker samt malerier af nogle af Ruslands bedste malere. Efter byrundturen i bus er der mulighed for at gå en tur ned ad Saratov Arbat, gågaden i bymidten som populært kaldes “Tyskernes Vej” efter de tyskere, som Katarina den Store bragte til landet for at opdyrke jorden for det russiske imperium.
Dag 6. Samara
Landskabet langs Volga har nu ændret sig fra de flade stepper til skovklædte bakker, der skråner malerisk ned mod den stille flydende flod. Naturen omkring Samara er således også præget af grønne, bølgende bakker, men øst for byen breder den vide steppe sig ned gennem Kasakhstan og hele vejen til Kina. Samara er opkaldt efter en flod af samme navn, som flyder sammen med Volga her. Byens placering er ideel, hvis man vil overvåge trafikken på de to floder, og i 1568 kunne Ivan den Grusomme ikke længere dy sig og byggede en fæstning på det sted, hvor Samara ligger i dag. Senere kom også en toldbod til, så zaren kunne få del i den livlige handel og transport, der foregik på floden. En by voksede hurtigt op, og i dag er Samara en af de største byer ved Volga-floden. Under anden verdenskrig var Samara en slags ”anden hovedstad”, og mange af Sovjet-regeringens aktiviteter foregik herfra. Stalin fik derfor opført en beskyttelsesbunker, som stadig kan besøges den dag i dag.
Samaras charmerende bymidte har mange velholdte træhuse, og om sommeren begiver stort set hele byen sig ned til Volgas sandede bredder og solbader, går ture, holder picnic og foretager sig andre typiske sommeraktiviteter. Byens mest interessante seværdighed er Stalins bunker, som er bygget hele ni etager ned under jorden. Vi slår naturligvis vejen her forbi på vores udflugt i bus. Bunkeren emmer stadig af betydningsfuld aktivitet med sine mange mødeborde, telefoner og store landkort. I de fleste rum er der endda falske døre, sandsynligvis bygget ind for at give eventuelt indtrængende nazister illusionen om et endnu større system af rum og gange. Ser bunkerens inventar overraskende uberørt ud, er det med god grund, da bunkeren sandsynligvis aldrig er blevet brugt.
Flere minder om anden verdenskrig fås ved Ploshchad Slavy-monumentet. Den 53 meter høje statue af en mand, der hæver et par flyvinger højt op i luften, skal symbolisere Samaras fly-relaterede bidrag til krigen. Under krigen var byen et af Sovjetunionens vigtigste centre for maskinindustri, og her blev både fremstillet fly, flymotorer og rumforskningsudstyr. Kirker og katedraler kan Samara også fremvise. Byens ældste er Pokrovskij-katedralen fra 1861 med de hvide mure og blå og gyldne spir. Efter sigende har meget mere end kirkens centrale spir været klædt i guld, men resten blev solgt til Finland under en af de perioder med hungersnød, der har præget byen gennem tiderne. Prisen for katedralens guld var angiveligt 32 vogne med brød.
Dag 7. Kazan
Vi er nået frem til Kazan – den gamle fæstningsby, der hviler på Volgas venstre bred. Kazan er hovedstad i Tatarstan, som er en af de seks selvstændige republikker i Ruslands baghave mod Sibirien. Indbyggerne er et tyrkisk folkeslag, der nedstammer fra Djengis Khans rytterhære fra 1200-tallet, og gennem mange århundreder er de blevet blandet med russerne. De er verdslige muslimer med deres eget sprog, og der bruges to alfabeter i gadebilledet. Den selvstyrende republik er rig på olie og befinder sig politisk i godt selskab med resten af Rusland, der er vilde med Tatarstans sorte guld.
På vores tur rundt i byen vil vi efter al sandsynlighed se en masse af Tatarstans rød-grøn-hvide flag – tatarerne er et nationalistisk folkefærd. Ortodokse kirker, moskeer, synagoger og katolske kirker sætter alle deres præg på byens horisontlinje, men den mest strålende samling bygninger er byens kreml, der står hvidkalket og imponerende ned mod floden. Den domineres af den fantastiske Kul Sharif-moske og indeholder flere regeringskontorer og en del nydelige grønne områder. Kazans kreml er Ruslands eneste endnu eksisterende tatar-fæstning og blev optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv i 2000. Efter besøget i kreml fortsætter vi rundt til nogle af byens andre seværdigheder.
Dag 8. Tjeboksary
I dag er vi kommet til endnu en hovedstad i en af de selvstyrende republikker i Den Russiske Føderation. Republikken Tjuvasjiens befolkning nedstammer fra de såkaldte volgabulgarere, der i 600-tallet udvandrede fra Bulgarien og slog sig ned i området omkring Volga. Hovedstaden Tjeboksary har 500.000 indbyggere og er centrum for tjuvasjisk kultur. Siden 1600-tallet har byen været berømt for sin rigdom af kirker, hvoraf flere er bevaret.
Tjeboksary har flere teatre, museer og et symfoniorkester, men den mere folkelige kultur samler sig om en kunstig bugt (zaliv), der er etableret midt i byen med et væld af caféer. Blandt byens seværdigheder er Sankt Vladimir-katedralen, den himmelstræbende Moderstatue og mindesmærket for revolutionshelten Vasilij Tjapajev, og vi ser dem alle på dagens byrundtur.
Dag 9. Nizjnij Novgorod
Nizjnij Novgorod kaldes også Gorkij eller i daglig tale Nizjnij – kært barn... Byen blev grundlagt i 1221 på et strategisk sted ved Volga som forsvars- og fæstningsby mod rytterfolkene fra stepperne. I senmiddelalderen var byen centrum for al handel fra øst. Samtidig er byen et knudepunkt for Ruslands store vandveje. Her mødes floderne Oka og Volga og forener dermed alle vandvejene fra Det Kaspiske Hav, Ural, Centralrusland, Østersøen og Hvidehavet.
Byens tidligere navn, Gorkij, stammer fra proletarforfatteren Maksim Gorkij, der blev født her i 1868. Gorkij blev et sovjetisk ikon, en forfatter der lod sig rive med af revolutionen og forsvarede den med næb og kløer. Han blev en af samfundets privilegerede, nød alle fordelene og satte formentlig kikkerten for det blinde øje med hensyn til sovjetstyrets ugerninger. i Sovjettiden var byen fuldstændig aflukket for omverdenen – primært fordi den producerede en bunke af styrets militære isenkram, men det var også behageligt at have et sted, hvor man kunne anbringe de mest kendte dissidenter, uden at de kunne opretholde kontakt med resten af verden. Fysikeren og nobelprismodtageren Andrej Sakharov var en af dem, der havde den tvivlsomme fornøjelse af et ufrivilligt ophold i byen i seks år indtil 1986.
I 1990’erne fik byen en handelsmæssigt fremtrædende position. I dag er den en dynamisk storby, som kan tilbyde sine gæster oplevelser med mange facetter.
På vores byrundtur i Nizjnij Novgorod skal vi se den store fæstning, kreml, som rejser sig fra floden med sine 11 tårne. Inden for kreml-murene ligger den fine Michael-katedral og monumentet for de faldne fra anden verdenskrig med en evigt brændende flamme. Byen huser også museer viet til henholdsvis Andrej Sakharovs og Maksim Gorkijs liv.
Dag 10. Kostroma
Kostroma gennemskæres af floden Volga og er en af de smukke byer i Den Gyldne Ring – cirklen af fæstningsbyer fra middelalderen, der blev opført omkring Moskva for at beskytte hovedstaden mod angreb. Den fornemme betegnelse har ringen af byer først fået senere på grund af deres mange kunstneriske og arkitektoniske rigdomme. Kirker og klostres slanke spir og buttede kupler hæver sig op over byernes horisontlinjer og sender tankerne tilbage til det middelalderlige Rusland. Fra sin grundlæggelse i det 12. århundrede og op gennem middelalderen blev Kostroma gentagne gange udsat for plyndringer og ødelæggelser fra tatarernes side. Også pirater fra Novgorod samt polske og litauiske tropper har været ude efter byens skatte.
Fra det 17. århundrede og frem til i dag har Kostroma vokset sig til at blive en af Ruslands større byer, og den er i dag den eneste russiske by, der er opbygget, som det sømmede sig i det 18. og 19. århundrede. Fra byens centrale plads på nordsiden af Volga spreder gader og boulevarder sig som meder fra et hjul.
Byen kan prale af flere pragtfulde bygningsværker med Ipatjevskij-klostret som den største stjerne. Det smukke, hvide kloster med det grønne tag blev grundlagt i 1330’erne – ifølge legenden efter at en tatarisk prins havde haft en åbenbaring af jomfru Maria og martyren Sankt Ipaty. Inde i klostrets majestætiske Treenighedskatedral kan vi se fresker afbildende den tatariske prins Chet, der bliver døbt af Sankt Ipaty. Ved siden af klostret ligger et fint, lille udendørs museum med maleriske eksempler på Kostromas gamle, farverige træhuse, kirker og vindmøller. På vores byrundtur i Kostroma kommer vi også forbi flere af byens kirker og det charmerende bycentrum.
Dag 11. Uglitj
I dag lægger vi til ved den maleriske provinsby Uglitj. Byen blev grundlagt i middelalderen, men fik en hård start. På grund af sin status som grænseby for Storfyrstendømmet Moskva blev Uglitj gentagne gange brændt ned af både litauere og tatarer, der havde et godt øje til den nærliggende storby. Uglitj fik dog snart mere medgang, da de moskovitiske storfyrster yndede at give herredømmet over den lille grænseby til deres brødre og andre familiemedlemmer. I 1500-tallet gennemgik Uglitj en blomstringsperiode, og mange af byens bygninger stammer fra denne epoke.
På vores gåtur til byens kremlfæstning ser vi Dmitrij Blodskirke, hvis navn henviser til Ivan den Grusommes søn, Dmitrij. Han spiller den ulyksalige hovedrolle i den mest berømte hændelse i byens historie. I 1591 blev den kun 10-årige dreng nemlig fundet med halsen skåret over i paladsets gård. Da Dmitrij var Ivan den Grusommes eneste søn og dermed den sidste slægtning i Rurikdynastiet, der havde regeret Rusland siden 800-tallet, faldt mistanken straks på zarens rådgiver og landets egentlige hersker, Boris Godunov. Efterfølgende undersøgelser fastslog dog, at Dmitrijs død var et resultat af den uheldige kombination af epilepsianfald og leg med kniv. Men Uglitjs beboere er vist aldrig blevet helt overbevist om den forklaring.
100 år efter Dmitrijs død fik zarerne i Romanovdynastiet den idé at helgenkåre Dmitrij og gøre Uglitj til et mål for pilgrimsrejser. Derfor blev der på det sted, hvor drengens lig blev fundet, opført en kirke til Dmitrijs ære. Den dramatiske historie står i stærk kontrast til kirkens eventyragtige udseende med de rød-hvide mure og himmelblå kupler med gyldne stjerner. Hvis vi på vores vej rundt i Uglitj støder på byens røde våbenskjold, vil vi igen blive mindet om den grusomme historie om Dmitrij, da den myrdede dreng er afbildet herpå – komplet med krone, glorie og den fatale kniv.
Inde i byens kreml ligger den imponerende Forklarelseskatedral (Preobrazjenskij sobor) med de fem mørkegrønne kupler hvilende smukt på den hvide og gule katedral. Indenfor kan vi nyde en sand velsignelse af fresker og de ikoner, der er så typiske for den russisk-ortodokse kirke, og som vi på denne rejse vil lære at kende rigtig godt.
I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selvom tiden nu synes at være gået lidt i stå.
Dag 12. Moskva. Den Røde Plads, Novodjevitjij-klostret, det russiske statscirkus
Vi ankommer til Ruslands prægtige hovedstad og vi tager fat på Ruslands største by med omtrent 10 millioner indbyggere. Byen blev grundlagt i 1147 af Jurij Dolgorukij (hvis navn kan oversættes til Jurij Langarm) og var hovedstad frem til 1712, og igen fra 1918.
Vi starter med at besøge Den røde Plads, hvor zaren og kirken i sin tid kundgjorde sine bekendtgørelser, og hvor Sovjetunionens propagandabannere blev båret med stolthed ved de store parader. Pladsens ene side udgøres af den røde Kremlmur, i baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilijkatedralen med sine bolsjefarvede kupler, og nær ved ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, hvor der bliver lejlighed til at indsnuse det moderne Rusland.
På vores tur lægger vi også vejen forbi Novodjevitjij-klostret (eller Nyjomfruklostret), som blev grundlagt i 1524 som et monument over befrielsen af Smolensk, der havde været på polske hænder. Arkitekturen er kraftigt inspireret af blandt andet Kreml, og klosteret blev opført som en del af det halvcirkelformede forsvar omkring byen. UNESCO optog i 2004 klosteret på sin liste over verdens kulturarv.
Vi går en lille tur på klosterets kirkegård, der siden grundlæggelsen har været et efterstræbt begravelsessted for Moskvas finere selskab. Går man en tur rundt på kirkegården, vil man kunne finde gravstene med navnene på berømtheder som forfatterne Anton Tjekhov og Nikolaj Gogol, Raisa Maksimovna Gorbatjova, som var gift med Mikhail Gorbatjov, og Boris Jeltsin.
Om aftenen skal vi en tur i det russiske statscirkus, hvor der venter os en cirkusoplevelse af de helt store. Det er bestemt ikke uden grund at Rusland har opfostret nogle af de største cirkusstjerner gennem historien.
Dag 13. Moskva. Kreml
Vi skal igen i dag kigge os lidt omkring i Moskva. På busturen rundt i hovedstaden skal vi blandt andet se Kreml, der siden byens grundlæggelse har været dens både religiøse og verdslige hovedsæde. Kreml er Moskvas absolutte centrum – både i fysisk og overført forstand – og i Rusland siges det, at alle veje fører til Kreml. Gennem tiderne har fyrster, zarer, Sovjetledere og nu den russiske præsident haft til huse i den befæstede bydel. Bygningerne inden for den 2,25 kilometer lange mur er for de flestes vedkommende paladser, kirker og katedraler, men de religiøse bygninger blev i Sovjetperioden omdannet til museer. Det store område er fyldt med interessant arkitektur og kunst, og den begivenhedsrige historie titter frem fra ethvert hjørne. Herfra udøvede Ivan den Grusomme og Stalin terror på deres egen befolkning, og herfra regerede Krustjov, Bresjnev og Gorbatjov under den kolde krig.
Dag 14. Moskva og hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at sige farvel til vores skib og dets besætning. Vi bliver hentet i bus og kører til lufthavnen, hvor flyet hjem til Danmark venter.