Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Hvordan er kahytterne?
Generelt er kahytter på flodkrydstogter små og enkelt indrettede. Der er forskellige kahytskategorier. Alle kahytter har eget bad/toilet, aircondition og stort vindue samt enkeltsenge og 220 V stik (europæisk). De fleste tilbringer dog næppe megen tid i kahytten, og derfor arrangerer vi rejsen med standardkahyt, men med mulighed for at bestille højere kategori mod et tillæg.
Har du tidligere være på krydstogt, henleder vi opmærksomheden på, at flodkrydstogtskibe adskiller sig fra oceangående krydstogtskibe. Flodkrydstogtskibene har en helt anden indretning og naturligvis ikke de samme faciliteter. Således kan man også opleve, at kahytterne er en del mindre end på de store oceangående skibe. Samtidig ligger kahytterne også tættere på motoren end på de store krydstogtskibe, hvorfor man kan opleve støjgener i kahytten.
Udvendig standardkahyt på Main Dæk
Standardkahyt på ca. 9 kvadratmeter. Kahytterne har to senge og vindue. Kahytterne ligger på Upper Dæk (det nederste dæk).
Udvendig standardkahyt på Upper Dæk
Standardkahyt på ca. 9 kvadratmeter. Kahytterne har to senge og vindue. Kahytterne ligger på Upper Dæk (det midterste dæk).
Udvendig kahyt på Boat Dæk
Standardkahyt på ca. 9 kvadratmeter. Kahytterne har to senge og vindue. Kahytterne ligger på Boat dæk (det øverste dæk).
Udvendig suite på Upper Dæk
Standardkahyt på ca. 25 kvadratmeter. Kahytterne har to senge og vindue. Kahytterne ligger på Upper dæk (det midterste dæk).
Enkeltkahyt på Main Dæk
Udvendig standardkahyt på Main Dæk (det nederste dæk) på cirka 7 kvadratmeter. En smule mindre end dobbeltkahytterne og med en seng samt vindue.
Særlige forhold
Rederiet oplyser, at deltagelse i krydstogtet er underlagt visse regler. Du har derfor pligt til at informere Albatros Travel om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.
Måltider om bord
Helpension på skibet er inkluderet i rejsens pris og starter med middag på rejsens første dag og slutter med morgenmad den sidste dag. Morgenmad er buffet, mens frokost og middag oftest er faste menuer. Albatros’ gæster sidder samlet i skibets restaurant, og der er faste tider for måltiderne. På enkelte udflugter medtages der frokostmadpakke fra skibet.
Vær opmærksom på, at maden er knap så luksuøs som på de oceangående krydstogtskibe. På de russiske floder serveres traditionel russisk husmandskost lavet af solide råvarer. Man bør således ikke forvente finere fransk gastronomi, men traditionel russisk mad.
Drikkevarer om bord
Kaffe og te i forbindelse med måltiderne er inkluderet. Øvrige drikkevarer skal du betale for. En flaske vin koster fra cirka 20 Euro og opefter, øl (flaske eller fad) koster cirka 4-5 Euro, og spiritus koster typisk 4-6 Euro per drink. Sodavand og mineralvand koster cirka 2-3 Euro per flaske.
Hvad skal man pakke?
En rejse med Orthodox River Cruises giver en frihed til at klæde sig, som man ønsker. Vi anbefaler let bomuldstøj til varme dage, men husk at medbringe en jakke og lange bukser til køligere vejr og aftenerne. Vejret i Rusland kan variere meget, så det er vigtigt at være forberedt på kulde, varme, sol og regn.
Til middagen kan man klæde sig afslappet. Det er rederiets filosofi, at man er på ferie, og der er derfor ingen “dress code”. Skjorte eller jakke til herrerne og lange bukser eller nederdel til kvinderne er dog kutyme i restauranterne.
Shorts og badetøj er ikke tilladt i loungen, restauranten eller baren.
Husk gode vandresko til udflugterne i land såvel som en paraply og/eller regnjakke i tilfælde af dårligt vejr.
Svømmebassin om bord
Om bord på enkelte af flodkrydstogtskibene findes et ganske lille svømmebassin på dækket. Det kan derfor være en fordel at have badetøj med for en sikkerheds skyld.
Skal man selv have håndklæde med?
Det er ikke nødvendigt at tage eget håndklæde med.
Underholdning om bord
På skibet findes en række underholdningstilbud. Der er musik, foredrag, sprogundervisning og m.m.
Hvordan betales der om bord på skibet?
Betalingen om bord på skibet i Rusland fungerer som følger: Når skibet ligger i havn i Rostov eller Moskva betales drikkevarer i kontanter (euro eller rubler).
Under sørejsen kan man oprette en regning, så man ikke ved hvert køb i restauranten eller barerne behøver have kontanter med.
Ved sørejsens afslutning, dvs. ved ankomsten til Moskva, betales forbruget på sørejsen med kort (MasterCard eller Visa - Visakort må dog kun være rene Visakort. Dvs. at kombinationen Visa/Dankort ikke kan benyttes) eller kontant med euro el. rubler. Udgifter til ekstraudflugter betales altid kontant.
Vær opmærksom på at der ved betaling med kreditkort om bord anvendes en ufordelagtigt kurs. Det er derfor bedst at have euro nok med til at kunne betale kontant. Ved udflugter i land skal man benytte rubler, da det ikke er tilladt russiske forretningsdrivende at modtage fremmed valuta. Rubler kan bestilles i de fleste danske banker i dag eller hos Forex, ligesom de kan købes eller hæves med kort i hæveautomater i Rusland.
Det anbefales, at man ikke medbringer rejsechecks, da de ofte er svære at indløse i Rusland. Der tages samtidig et højt gebyr for veksling af rejsechecks.
Hvilken valuta bruges der om bord på skibet?
Alle priser om bord opgives i euro. Husk dog at medbringe rubler til turene i land. Dette er den eneste valuta, som kan anvendes i land.
Mistede værdigenstande
Hverken Orthodox eller Albatros Travel kan gøres ansvarlig for mistede genstande.
Hvad skal der betales ekstra for om bord?
Drikkevarer, eventuelle udflugter i land ud over de udflugter, som er nævnt i dagsprogrammet, og andet personlig forbrug som fx skønhedspleje, vask og rens af tøj samt telefonsamtaler osv.
Skal man give drikkepenge?
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.
Det er kutyme at betale et beløb svarende 8 EUR pr. person pr. dag i drikkepenge. Det samlede anbefalede beløb kan betales i euro eller rubler og vil blive oplyst af rejselederen. Disse drikkepenge går til skibets ansatte f. eks. kahytspersonale og ansatte i restauranterne. Vores danske rejseleder oplyser om, hvordan pengene normalt fordeles.
Derudover skal man afse et samlet beløb på 20 euro pr. person til drikkepenge til alle de lokale guider og chauffører, som hjælper os på de mange inkluderede udflugter. Rejselederen vil påtage sig at indsamle og fordele disse, så I besværes mindst muligt.
Er der nogen aldersgrænse for at deltage på krydstogtet?
Personer under 18 år skal rejse i følge med personer over 18 år.
Må man ryge om bord?
Af sikkerhedsmæssige årsager må man ikke ryge i kahytter eller restauranten. Det er kun tilladt at ryge i de afmærkede områder om bord. Vi beder vores gæster respektere disse regler.
Rejseleder med om bord
På denne rejse medfølger i lighed med Albatros Travels øvrige rundrejser en af vores erfarne danske rejseledere.
På en skibsrejse er rejselederens rolle og funktioner anderledes end på almindelige rundrejser, hvor gruppen tilbringer størstedelen af tiden samlet. Rejseformen giver nemlig mulighed for både at nyde samværet i gruppen og tilbringe tiden på skibet og i land på egen hånd, som man måtte ønske.
Rejselederens rolle er at hjælpe med de praktiske forhold som indrejse, transfer til og fra lufthavnen, ombordstigning, oversættelse til dansk, samt information om muligheder på skibet og i land.
Desuden vil rejselederen være med på de udflugter, som er beskrevet i dagsprogrammet. Rejselederen deltager i alle de fælles ture og aktiviteter, og derudover er man naturligvis altid mere end velkommen til at henvende sig med eventuelle spørgsmål – eller blot få en hyggelig snak.
På en skibsrejse deltager gruppen på lige fod med de øvrige gæster på skibet, og det er ikke muligt for rejselederen at være til stede og til rådighed overalt. Derfor kan det være en god ide at bruge skibets reception, der normalt assisterer og svarer på spørgsmål fra skibets øvrige passagerer.
Visum til Rusland
Når man rejser til Rusland, er et visum påkrævet. Albatros Travel har valgt at inkludere visum til Rusland i rejsens pris. Visum til Rusland opnås ved at man efter bestilling af rejsen modtager en visumansøgningsformular fra Albatros Travel. Denne formular udfyldes og indsendes til Albatros Travel sammen med det originale pas (det er ikke nok med en kopi) samt et pasfoto tidligst 80 dage og SENEST 45 dage før afrejsen. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra Rusland.
Siden den 1. januar 2008 har det gule sygesikringsbevis ikke længere dækket ved sygdom og hjemtransport fra Rusland. Vi er i den forbindelse blevet informeret af den russiske ambassade om, at det vil få indflydelse for processen med at ansøge om visum.
Siden den 1. marts 2008 har den russiske ambassade krævet, at alle ansøgere skal vedlægge en kopi af deres forsikringspolice. Det er IKKE muligt at få visum til Rusland, hvis man ikke har en forsikring, der dækker i Rusland. Vi skal derfor bede dig om at indsende en kopi af din forsikringspolice sammen med visumansøgning, pasfoto og pas.
Hvis du har købt en Gouda rejseforsikring her hos Albatros Travel, sørger vi selvfølgelig for at udstede forsikringen og vedlægge den nødvendige dokumentation sammen med visumansøgningen. Du skal i dette tilfælde kun indsende visumansøgning, pasfoto og pas.
Bemærk: med mindre andet er aftalt, vil passet blive udleveret i lufthavnen ved afrejsen.
NB: Albatros Travel kan ikke holdes ansvarlig for manglende visum, hvis passet ikke er indsendt rettidigt. Vi gør samtidig opmærksom på, at der bør påberegnes et gebyr, såfremt passet ikke er Albatros Travel rettidigt i hænde, og der som konsekvens skal laves ekspresvisum.
Dag for dag-forløb
Dag Destination
1 København - Rostov
2 Rostov og afsejling
3 På floden Don
4 Stalingrad (Volgograd)
5 Saratov
6 Samara
7 Kazan
8 Tjeboksary
9 Nizjnij Novgorod
10 Kostroma
11 Uglitj
12 Moskva
13 Moskva
14 Moskva - København