Dette krydstogt stiller ikke særlige krav til deltagerne, men det forudsættes dog, at man er rask, rørig og godt til bens, og at man har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Man bør være opmærksom på, at rejsen adskiller sig fra almindelige rejser, idet vi ikke har samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og ruten bestemmes i vid udstrækning af vind, vejr, is og strømforhold. Rutebeskrivelsen bør ses som det ideelle mål, men den vil med sikkerhed ikke blive overholdt, selvom vi skulle opleve 14 dage med højtryk og bragende solskin. Det er dog helt klart målsætningen at nå frem til Melvillebugten og Thule så hurtigt som muligt.
dagsprogram
Dag 1. København – Kangelussuaq. Ombordstigning
Afrejse med Air Greenland ved middagstid. Efter knap 5 timers flyvning lander vi i Kangerlussuaq først på eftermiddagen lokal grønlandsk tid, hvilket vil sige minus 4 timer i forhold til dansk tid.
Kangerlussuaq er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland. Det er ikke en by som sådan, faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under den nye Qeqqata Kommune. Her bor permanent cirka 4-500 mennesker, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet), samt Polar Lodge, der fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.
Det var amerikanerne, der under anden verdenskrig anlagde lufthavnen. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 170 kilometer lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under anden verdenskrig og den kolde krig. Da der var flest, var her stationeret over 1.400 mand. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Efter bagageudleveringen køres kufferterne til skibet. Om eftermiddagen er det muligt at tilkøbe en fantastisk udflugt i terrængående busser cirka 35 kilometer ind til – og måske endda op på – den storslåede grønlandske iskappe. Der er gode chancer for at se det grønlandske ”storvildt”, rensdyrene og moskusokserne, når de græsser på den modsatte bred af elven. Turen foregår i terrængående busser på til tider meget ujævn vej. Udflugten kan derfor være hård for deltagere med dårlig ryg eller tendens til køresyge. Frokostpakke og drikkevarer er inkluderet i turen. Efter tilbagekomsten til Kangerlussuaq kører vi i busserne fra lufthavnsområdet mod vest de cirka 12 kilometer til havnen, hvor M/S Ocean Nova er ankret op.
I gummibåde af Zodiac-typen sejles gruppen i mindre hold de få hundrede meter ud i fjorden. Der vil blive udleveret letvægtsredningsveste på havnen, og en sømand på kajen vil være behjælpelig med ombordstigningen i gummibåden. Adgangen til skibet foregår via en solid platform ud for Dæk 2. Kahytterne bliver anvist, sikkerhedsprocedurerne gennemgås, og mens middagen nydes i den smukke salon, påbegynder vi sejladsen ud gennem den 180 kilometer lange fjord.
Dag 2. Sisimiut. Byvandring
Først på formiddagen når vi frem til Sisimiut, og efter morgenmaden skal vi have et indtryk af det moderne Grønland.
Sisimiut er Grønlands nordligste by med isfri havn i vinterperioden, og samtidigt den sydligste med hundeslædekørsel (dog først når sneen ligger fra november-december). Sisimiut er med små 5.400 indbyggere Grønlands næststørste kommune efter Nuuk. Der har boet mennesker i Sisimiut-området i cirka 4.500 år: Saqqaq-, Dorset- og Thulekulturens folk, der alle kom fra Canada og primært levede af fisk, fugle og pattedyr som hval, sæl og rensdyr. I 1600-tallet kom de første europæiske hvalfangere til Sisimiut-egnen. De havde kun sporadisk kontakt med landets befolkning. Først efter den norske missionær Hans Egedes kolonisering af Grønland i 1721 blev der etableret fast kontakt mellem inuitter og europæere. I 1756 blev en koloni oprettet med navnet Holsteinsborg efter Greve Johan Ludvig Holstein. Sisimiuts gamle bydel består af huse fra koloniens første hundrede år. Det ældste hus er fra 1756, og en af de markante bygninger er den blå kirke fra 1775. I dag er Sisimiut en vigtig industri- og uddannelsesby. Af fabrikker kan man fremhæve Royal Greenlands fiskefabrik, der er den største af sin art i Grønland og en af de mest moderne i verden.
Vi skal naturligvis på en byvandring, hvor vi primært ser den gamle kolonitidsbydel med museet og den smukke kirke. Men også byens travle centrum med en lang række helt moderne forretninger. Midt på eftermiddagen tager vi tilbage til havnen for at fortsætte rejsen mod nord. I løbet af aftenen passerer vi fjorden Sisimiut Isortuat, Nordre Strømfjord, bygderne Attu og Ikerasaarsuk samt den lille by Kangaatsiaq. I løbet af den lyse nat passerer vi Aasiaat (Egedesminde) og når ind i den sydlige del af Diskobugten, inden vi sætter kursen mod den berømte Diskoø med de karakteristiske 1.000 meter høje lagdelte fjelde.
Vi er langt fra polarcirklen, nætterne er stadig lyse (i det mindste frem til slutningen af august), og de morgenfriske kan med fordel nyde synet af isbjergene, Diskobugtens kæmper, der presses ud af Jakobshavns Isfjord.
Dag 3. Qeqertarsuaq, Diskoøen. Kaffemik
Under Diskoøens 1.000 meter høje fjelde er vi gået ind i en beskyttet naturhavn, der med rette bærer det danske navn “Godhavn” og på grønlandsk “Qeqertarsuaq”, som slet og ret betyder “Den Store Ø”.
Qeqertarsuaq var indtil 1950 den vigtigste by nord for Nuuk, alene på grund af den store mængde hvaler, der blev slæbt hertil fra fangstområderne i Diskobugten. Det gav byen en rigdom, som startede helt tilbage i 1700-tallet. Nu er byen på vej ind i glemslen med dalende arbejdsmuligheder og manglende forbindelser til fastlandet. Vi går gennem byen til den særprægede ottekantede kirke, som i folkemunde kaldes ´Vorherres Blækhus´. Under opholdet i Qeqertarsuaq er der arrangeret en række besøg hos grønlandske familier, hvor der bliver budt på traditionel grønlandsk ”kaffemik”.
Øens flade fjelde er vulkanske og hører til blandt de yngste af de grønlandske geologiske formationer. Bjergene indeholder nogle særegne forekomster af rent jern og kul. Kullene blev i en årrække brudt fra Qullissat på øens nordkyst. Da minen og byen ved dansk dekret blev lukket i 1972 skabtes en stærk politisk bevidsthed blandt Grønlands unge. En bevisthed, der var medvirkende til, at Grønland i 1979 fik hjemmestyre.
Sidst på eftermiddagen stævner Ocean Nova igen ud i bugten med kurs nordover. Om aftenen går skibet vest om Diskoøen, passerer Hareøen og runder tidligt om morgenen de lave klipper på Nuussuaqs spids. Vi er kommet ind i Uummannaq-bugten og passerer hele tiden isfjelde, det ene mere dramatisk og særegent end det andet.
Dag 4. På havet
Kaptajnen og ekspeditionslederen har i samarbejde med Den Grønlandske Iscentral i Narsarsuaq taget bestik af issituationen fra Melvillebugten og helt til Nares Strædet. For at være sikker på, at der er tid nok til at komme igennem eventuelle pakisbælter, tager vi allerede nu en havdag. Dagen er dog på ingen måde spildt: Svartenhuks sorte fjelde kan ses mod øst, og der er altid chancer for at se vågehvaler og finhvaler. Vi følges til stadighed på vej af den lille stormfugl, mallemukken, der veksler mellem læ og luvart for at få fart og dynamik i sin flugt efter skibet.
Vi passerer i den lyse nat et af de rutemæssigt helt spændende steder på rejsen. Vi skal krydse 400 kilometer over Melvillebugtens isfyldte farvand. Hele strækningen er præget af kælvende gletsjere, og manglen på fast land gjorde, at polareskimoerne var isoleret fra resten af Vestgrønland indtil for blot 100-120 år siden. Polareskimoerne ved Thule har således et tættere forhold til inuit i Canada og dermed en dialekt, som adskiller sig væsentligt fra det sydligere grønlandske sprog.
Det er ikke hver sommer, at havisen i Melvillebugten forsvinder. Men via satellitbilleder finder kaptajnen den bedste rute mod Thuleområdet. Og det er nu, kaptajnen afgør, om vi skal forsøge at nå mod Hans Ø. Hvis der er en åbning i isen nord for Kap Alexander mod Kane Bassin, sætter han ekstra damp på motoren og tager den direkte kurs mod Nares Stræde og Hans Ø. Det vil til gengæld betyde, at de næste dages program justeres, så det passer efter forholdene.
Under alle omstændigheder giver issejlads en unik mulighed for at opleve sælerne på nært hold – og med stor sikkerhed også deres største fjende isbjørnen!
Dag 5-6. Mod Kap Alexander og Hans Ø
Hvis isforholdene er favorable, går vi videre nordpå. Vi passerer efter alt at dømme den forladte boplads Etah tidligt om morgenen. Bopladsen har været benyttet af forskellige inuitkulturer gennem flere tusinde år. Stedet benyttes stadig som sommerfangstplads på grund af de gode jagtvilkår efter hvalros og isbjørn tæt på iskanten.
Sejlplanen er herefter afhængig af lokale forhold. Iskortene over Smidt Sund og Nares Stræde gennem de seneste 15 år viser, at Kap Alexander har været isfri alle årene i slutningen af august eller begyndelsen af september. Der ligger dog ofte en isprop mellem Kap Alexander og Ellesmere Island. Visse år har der været en passage tæt på land mod de åbentvandsområder, der ofte findes i Kane Bassin og Nares Stræde længere mod nord. Kaptajnen vil studere de indløbende ismeldinger og afsøge eventuelle åbninger i pakisen. Men skibets hastighed vil være stærkt nedsat, og vi må forvente at være til havs det meste af tiden. ´
Hans Ø har været stærkt omtalt i medierne, dels fordi den er beliggende præcis midt mellem Ellesmere Island i Canada og Grønland, og dels fordi der har verseret en veritabel flagkrig, siden den daværende grønlandsminister Tom Høyen i 1984 placerede Dannebrog på øen. De to landes regeringer er nu blevet enige om at løse spørgsmålet ved forhandlingsbordet og er indtil videre enedes om at bygge en vejrstation på øen. Blandt andet for at forske i de særprægede isforhold, der opstår i Nares Strædes strømfyldte farvand. Vi skal dog igen gøre opmærksom på, at isforholdene afgør sejladsen disse dage, og at vi naturligvis ikke kan garantere, at vi kommer forbi Kap Alexander. Hvis isen er for tæt, går vi tæt på iskanten og kigger efter store pattedyr. Begrebet »iskanten« er vigtigt i Thule. Det er her på grænsen mellem det åbne vand og den faste pakis, at de lokale fangere om sommeren har størst jagtheld, og hvor vi har de bedste chancer for at observere isbjørne. Vi har været heldige at se isbjørne her på vores seneste fire togter i området. Men der gives naturligvis ingen garantier!
Isforholdene i Nares Stræde
Albatros har besøgt Thuleområdet i »eget skib« siden 2001, og vi har oplevet isforhold fra det ikke-passable til helt åbent vand frem til 10 sømil fra Hans Ø.
I det hele taget betyder den smalle passage fra Pol-havet gennem Kennedykanalen, Nares Stræde, Kane Bassin og Smith Sund, at isforholdene er vanskelige at forudsige. Tidens klimatiske forandringer betyder muligvis, at isen bryder tidligere, men andre faktorer spiller også ind på spørgsmålet om, hvor nordligt Ocean Nova kan nå.
Det er muligt – og til tider spændende – at følge den aktuelle udvikling af pakisen på internettet. Albatros samarbejder med DMI, og Istjenesten opdaterer oftere deres iskort, når Ocean Nova er i området. Se for eksempel:
Satellitbilleder fra dag til dag:
http://rapidfire.sci.gsfc.nasa.gov/realtime
Iskort fra DMI og Iscentralen:
www.dmi.dk/dmi/index/gronland/iskort
Dag 7-8. Kap Alexander – Siorapaluk – Qaanaaq og fuglefjelde
Vi har nået vores nordligste punkt, og første stop på den sydgående rejse bliver verdens nordligste ”naturlige” beboelse, Siorapaluk, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Siorapaluk er i højere grad end Qaanaaq en fangerby, hvor knægtene kan håndtere et hundespand og en snescooter, fra de er små.
Der er kort sejlads videre til Qaanaaq, som vi forventer at besøge tidligt om morgenen. Det er områdets største by og stadig genstand for mange bryderier om ansvarsplacering. Byen blev grundlagt i 1953, da amerikanerne byggede basen ved den oprindelige by, Uummannaq, og tvangsflyttede befolkningen. Der er i dag anlagt en landingsbane, som to gange om ugen tager imod Air Greenland’s Dash-7. Et kig ind hos Hans Jensen i hans lille fine, røde Hotel Qaanaaq er altid en god idé.
Vi sejler over Inglefjeld Bredning, hvor vi passerer nogle af Grønlands største fuglefjelde og passerer Steensby Land, der har den smukke Politiken Bræ på nordsiden og den lille bygd Moriusaq på sydsiden
Dag 9-10. Dundasfjeldet – Melvillebugten – Kullorsuaq – Upernavik m. byvandring
Vi går i land ved Uummannaq/Pittufik for at nyde synet af det karakteristiske Dundasfjeld. Det var her ved fjeldets fod, Knud Rasmussen etablerede sin legendariske handelsstation. Her kunne Kap York-polareskimoerne for første gang nogensinde indhandle deres skind og ikke bare få glasperler og lignende til gengæld, som tidligere tiders hvalfangere og ekspeditionsfolk spiste dem af med. Den væsentligste del af stationens indtjening gik faktisk tilbage til samfundet igen i form af de mange ekspeditioner (1. til 6. Thuleekspedition), som Knud Rasmussen foretog til blandt andet Peary Land og langs den canadiske kyst til Alaska. På turene deltog lokale inuitter altid på lige fod med Knud Rasmussen og Peter Freuchen og hvem, der ellers deltog.
Det var ligeledes her, Knud Rasmussen mødte den enøjede Meqqusaaq, der i omkring 1865 var kommet hertil fra Baffin Island sammen med åndemaneren Qillarsuaq og 20 andre canadiske inuit. Den dramatiske historie er levende beskrevet i flere af ekspeditions-manden John Andersens bøger – samt i den fortræffelige bog, ”De sidste konger i Thule” af Jean Malaurie.
På ruten mod sydøst passerer vi Meteorøen og Thulesområdets største bygd, Savissivik. Navnet betyder ”stedet hvor man kan væsse sin kniv” og henviser til den jernmeteor, som for mange tusinde år siden sprængtes i atmosfæren og slog ned i området i en nordvest-sydøstlig retning. Jernet blev af inuitter gennem generationer møjsommeligt banket af i små stykker og brugt til pilespidser og knive. De største blokke blev (gen)fundet af Robert Peary og bragt til Washington, men en femte blok blev opdaget af danskeren V.F. Buchwald i 1963, og den står nu på Geologisk Museum i København.
Efter en flot dag når vi frem til det særegne klippetårn, Djævelens Tommelfinger, der rejser sig 540 meter fra det flade land. Øen er hjemsted for den 400 indbyggere store bygd Kullorsuaq. Navnet betyder selvfølgelig ”Den store Tommelfinger” efter klippen, som markerer indsejlingen i Melvillebugten. Vi er kommet til isbjørneland, og bygdens beboere nedlægger flere hvert år. Skindet bruges til de eftertragtede isbjørnebukser, og det (for lokale ganer) velsmagende kød fordeles blandt alle i bygden.
Upernavik er pr. 1. januar 2009 lagt ind i den nye storkommune Qaasuitsup. Med et areal på 660.000 km2 er det verdens største kommune. Byen selv rummer verdens nordligste frilandsmuseum med velbevarede bygninger fra kolonitiden. Erhvervsmæssigt er Upernavik en blanding af gammel fangerkultur og højteknologisk fiskeindustri, hvor den traditionelle hundeslæde og den moderne snescooter arbejder side om side.
Selve byen blev grundlagt i 1772 som dansk kolonistation, men områdets historie går, som i resten af Vestgrønland, cirka 4.500 år tilbage, hvor grupper af jægere og samlere rejste langs kysterne af Alaska, Canada og til sidst Grønland.
Vi går i land og oplever byen og det lille, spændende museum.
Dag 11. Uummannaq
Indsejlingen mod Uummannaq er ganske enkelt i verdensklasse og bør nydes fra dæk uagtet hvilken tid skibsklokken må slå. Byen ligger på en 12 km2 stor ø, og udsynet domineres af det imponerende 1.175 meter høje hjerteformede fjeld, som byen er opkaldt efter. Der er fra byen en imponerende udsigt til Storøens 1.000 meter høje klippesider, til Nuussuaqhalvøens snedækkede tinder i syd og ud over fjorden, hvor store isbjerge i alle former og størrelser majestætisk flyder forbi i langsom rutefart, dirigeret af den aktuelle vind og strøm. Hele fem aktive bræer i bunden af fjorden sørger for, at der er masser af isfjelde at kigge på.
Uummannaq blev først anlagt som koloni i 1758 inde på Nuussuaqs fastland, men allerede i 1763 flyttede byen ud på øen, hvor sælfangsten var bedre. På vores byvandring ad byens stejle gader skal vi se det gamle gule tranhus, bygget i 1860, hvor hval- og sælspækken blev opbevaret. Den blev dog ikke kogt her; på grund af lugten foregik det uden for byen! Bag tranhuset ses et tørvehus, der var i brug indtil for få år siden.
Det var i Uummannaq-distriktet på Nussuaq-halvøen ved Qilatqitsoq (”der, hvor himlen hænger lavt”), man fandt de berømte mumier. De fire kvinder og et lille barn menes at være druknet i en konebådsulykke og begravet i en tør og kølig klippegrotte for 600-700 år siden. Mumierne opbevares nu i Nuuk.
Vi bruger formiddagen i byen, der med sit stabile arktiske klima med 2.000 solskinstimer og bare 100 millimeter årlig nedbør med rette kan kalde sig Grønlands Riviera! Et af de bedste steder at nyde byens udsigt og gode klima er Hotel Uummannaqs terrasse. Hotellet serverer en frokostbuffet med grønlandske specialiteter. Frokosten er en del af udflugtspakken og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Først på eftermiddagen mødes vi i havnen for ombordstigning og videre rejse mod syd. Hvis vinden ikke er for kraftig, lægger kaptajnen skibet ind til den lille bygd Niaqornat på Nussuaqs nordside. Her bor bare 60-70 mennesker, der lever af rensdyrjagt og fangst. Når vi har mulighed for at komme i land, åbner bygden sig for os, og vi får et godt indtryk af livsvilkårene i en af Grønlands mindste bosteder.
Dag 12. Eqi-gletsjeren og Ilulissat
Vi runder igen Nussuaq, går gennem Vaigat og passerer om natten den nedlagte kulmineby Qullisat til styrbord. På bagbords side passerer vi lidt senere på morgenen Saqqaq, der betyder »Solsiden«. Bygden blev med bestemt, men også venlig hånd, styret af den legendariske udstedsbestyrer, Hannibal Fencker, lige til hans død i en høj alder i 1988, og var kendt som en af de mest velfungerende og smukkeste beliggende udsteder.
Vi kan ikke sejle nord om Arveprinsens Ejland, men må syd og øst om for at nå ind til den smukke bræ Eqip Sermia, også kaldet Eqi-gletsjeren. Denne gletsjerfront cirka 50 sømil nord for Ilulissat er blevet en mindre berømthed, og mange turbåde tager hertil hver dag. Også de gamle ekspeditionsfolk havde deres base her, blandt andet franskmanden de Quervain, der byggede et overvintringshus som basis for sine ture ind på indlandsisen.
Vi sejler så tæt på iskanten som muligt, dog i behørig afstand fra nedstyrtende isblokke og de voldsomme bølger, som opstår ved kælvingen. Først på eftermiddagen gøres klar til afgang. Nu sejler vi mod Ilulissat.
Skibet lægger til i Ilulissat sidst på aftenen.
Dag 13. Ilulissat. Byvandring
Ilulissat er en af Grønlands smukkest beliggende byer. »Ilulissat« betyder på grønlandsk »isfjelde«, og byens kælenavn er med rette »isbjergenes hovedstad«. I Diskobugten lige ud for Ilulissats kyst dvæler nemlig de gigantiske isbjerge. De kommer fra Isfjorden, en god halv times gåtur syd for Ilulissat, og de fødes 32 kilometer længere inde i fjorden af den enorme Sermeq Kujalleqgletsjer, der med en bredde på 10 kilometer og tykkelse på 1.000 meter er den mest produktive isbræ uden for Antarktis. Hvor de fleste andre bræer kun kælver med en fart af cirka 1 meter pr. døgn, kælver Ilulissat Isbræ med en fart af 25 meter. Hvilket i praksis betyder, at bræen producerer mere end 10 procent af alle isbjerge i Grønland, svarende til 20 millioner tons pr. døgn. Alt dette har været medvirkende til, at Isfjorden er kommet på UNESCO’s Verdensarvsliste (World Heritage List), en ære fjorden og byen Ilulissat deler med for eksempel Mount Everest, Yellowstone og blot 176 andre naturscenerier i verden.
I de mere end 250 år, som er gået siden Ilulissats grundlæggelse, er den vokset støt, og den er i dag Grønlands tredjestørste by med mere end 4.300 indbyggere. Mange af byens beboere lever af fiskeri eller af fiskeindustrien. Det er en meget levende og hyggelig by, med et efter grønlandske forhold rigt udbud af kulturelle attraktioner. Det var i Ilulissat, polarforskeren Knud Rasmussen blev født, såvel som hans gode ven, den eminente hundekusk Jørgen Brønlund, der deltog i og omkom under Danmark Ekspeditionen. I selve byen vil vi blandt andet kigge nærmere på byens flot beliggende kirke, på Knud Rasmussens smukke, gamle hus samt eventuelt Emanuel A. Petersens malerisamling.
En mulig vandretur, som kan gennemføres på egen hånd, fører ud til Sermermiutsletten, cirka 2 kilometer syd for Ilulissat. Sermermiut betyder »folket ved isen«, og stedet har været beboet tilbage fra år cirka 1400 før vor tidsregning med undtagelse af enkelte perioder frem til år 1737. Da de første danske handelsfolk kom til Isfjorden i år 1727 og “opdagede” Sermermiut, boede der omkring 250 mennesker, hvilket dengang gjorde stedet til det tættest befolkede i Grønland. Bopladsen fremstår i dag som en række græsbevoksede, firkantede “kratere”; fundamenterne til husene, man boede i. I skrænterne er der fundet mængder af knogler og ben fra sæler, fugle, fisk og hvaler. Ikke svært at regne ud, hvad diæten har bestået af. Kolonien Jakobshavn blev anlagt i 1741 af den danske herremand Jakob Severin lidt nord for Sermermiut, hvor anløbsforholdene var bedre. ´
Isfjorden, landet langs fjorden og Sermermiutsletten er udlagt som fredet område, og vandring i området er begrænset til de afmærkede stier. Selve bopladsområdet må derfor heller ikke krydses uden for den markerede sti.
Under opholdet i Ilulissat er det muligt at købe en sejltur til isfjeldsbanken syd for byen for at opleve stedet, hvor de hvide kolosser går på grund på 300 meter dybt vand. Man kommer helt tæt på isfjeldene og fornemmer virkelig deres storhed. Udflugten er en del af en udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris.
Vores samarbejdspartner i Ilulissat udbyder sammen med Air Greenland en helikoptertur til indlandsisen og Isfjorden. Udflugten koster 2.695 kr. Rejselederen informerer om muligheden for denne spændende tur, og om hvordan den bestilles.
Ved aftenstid tager vi afsked med isbjergenes hovedstad.
Dag 14. Sanfannguit
Skibet har skudt sydover i løbet af natten, og vi er omkring middagstid nået frem til bygden Sarfannguit, der er beliggende i Sisimiut Kommune. Vi har tidligere set ”storbyen” Sisimiut og skal nu have et indtryk af en af de bedst fungerende grønlandske bygder. Sarfannguit er flot beliggende på et højdedrag på øen af samme navn, der betyder »små strømsteder«. Bygden har cirka 130 indbyggere, og det gode fiskeri og de glimrende jagtmuligheder i det store rensdyrområde bag øen betyder, at bygden er forholdsvis velstående.
Ved aftenstid går turen mod Kangerlussuaq.
Dag 15. Kangerlussuaq og hjemrejse til København
I løbet af natten passerer vi igen gennem en af verdens længste fjorde og ankommer til Kangerlussuaq om morgenen. Med Zodiac-bådene sejles vi ind til kajen i Kangerlussuaq Havn og med bus videre til lufthavnen.
Her kan de sidste indkøb gøres i Polar Lodges souvenirbutik eller i supermarkedet "Pilersuisoq", inden vi midt på dagen går ombord i Air Greenlands Airbus.
Vi ankommer først på aftenen dansk tid til København efter cirka fem times flyvning.