Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Deltagerantal
Rundrejsen gennemføres ved minimum 15 deltagere.
Gouda Rejseforsikring
Personer, der er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, skal have et forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.
Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er individuelle og frivillige.
Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Albatros Travel og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført.
Vi gør opmærksom på, at rejsen er underlagt lokale forhold, hvor både naturkræfter og levevis er anderledes end på vores breddegrader. Det betyder, at force majeure-situationer kan opstå med tilhørende forsinkelser og aflysninger, der undtagelsesvist vil medføre ændringer i rejseplanen. Vejrforhold, vejforhold, problemer med køretøjer, gæsternes fysiske formåen samt forsinkede flyafgange kan medføre ændringer i rejsen, og at programpunkter risikerer at udgå.
Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse i form af rapporter fra rejseledere og kommentarer fra kunder. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet fra den blev købt, til afrejsen finder sted.
Placering i flyet
Når vi booker flybilletter, beder vi luftfartsselskabet placere rejseledsagere ved siden af hinanden i flyet og hele Albatros-gruppen samlet. Men luftfartsselskabet afgør suverænt den endelige fordeling af flysæderne. Forespørgsler med ønske om en speciel placering, fx gang- eller vinduesplads, kan fremsættes indtil 45 dage før afrejse, men vi kan af samme grund ikke garantere, at ønsket opfyldes.
Forplejning/specialkost om bord
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og fx en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer. Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.
Ønsker du specialkost, fx diabetesmad eller vegetarmad, skal den bestilles senest 45 dage inden afrejse. Nogle luftfartsselskaber kræver betaling for specialkost.
Bonuspoint
Hos visse flyselskaber er det muligt at optjene bonuspoint. Eventuelle bonusaftaler er et privat anliggende mellem den rejsende og flyselskabet. Vi beder derfor eventuelle kortholdere om at registrere deres bonuskort i forbindelse med indcheckningen i lufthavnen. Albatros Travel påtager sig ikke ansvaret herfor, og forestår ikke formidlingen af disse til flyselskabet. Bemærk venligst, at de fleste selskaber har andre og lavere bonussatser for grupperejser, og at enkelte selskaber ikke giver bonuspoint på grupperejser.
Albatros Travels rejseledere
De fleste rejser er dansk ledet, hvilket i reglen betyder, at rejselederen allerede møder gruppen i lufthavnen og følger med hele vejen. Der er dog flere og flere rejser, hvor gruppen først møder den egentlige rejseleder på destinationen. Alle vores rejseledere er erfarne og veluddannede og nøje udvalgt af Albatros Travel. Det er dog kun forholdsvist få rejseledere, der er fuldtidsprofessionelle, idet mange specialister er beskæftigede i universitetsverdenen, undervisningssektoren eller i gang med en akademisk uddannelse, der kan forenes med denne særlige beskæftigelse.
Suiter på Rovos Rail
Royal suiter
Royal suiter er på i alt 16 m2 og fylder en halv vogn. De har eget loungeområde og badeværelse med victoriansk badekar og separat bruser. De rummelige og elegante suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personligt pengeskab/safetybox til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er der roomservice hele døgnet.
Deluxe suiter
Deluxe suiterne (11 m2) er også beregnet til to passagerer, enten i et dobbelt- eller twin-værelse. Der er loungeområde og en suite badeværelse med brusebad. De meget rummelige suiter giver mulighed for privatliv og sikrer passagererne en behagelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard. Suiterne er udstyret med skrivebord og personligt sikkerhedboks til værdier foruden en fyldt minibar med drikkevarer efter passagerernes ønsker. Derudover er der roomservice hele døgnet.
Pullman suiter
Pullman suiterne (7 m2) er udstyret med en behagelig sofa, der kan benyttes om dagen og omdannes til en dobbelt- eller twin-seng om natten. De har ligeledes en suite badeværelse med brusebad. De rummelige suiter giver muligheden for privatliv og sikrer passagererne en bekvemmelig rejse i luksus og med faciliteter af højeste standard.
Flere oplysninger: www.albatros-travel.dk/destinationer/afrika/sydligeafrika/sydafrika/Documents/Værdatvide_Sydafrika.pdf