Andre foretrækker at nyde udsigten, hygge sig med en god bog eller deltage i nogle af de talrige underholdningsprogrammer. De fleste nyder også at cirkle rundt mellem skibets mange restauranter (flere af dem inkluderet) og senere nyde den internationale kabaret og måske slutte af i natklubben.
Den danske rejseleder informerer løbende om alle mulighederne om bord på skibet og holder sammen på selskabet, men det står naturligvis enhver frit for at få netop det ud af turen, man selv ønsker.
Dag 6. Samaná, Den Dominikanske Republik
Ankomst kl. 12.00, afgang kl. 18.00
Vi lægger til på Samaná-halvøen i provinshovedstaden Santa Bárbara de Samaná, også blot kaldet Samaná.
Den Dominikanske Republik er – ud over sine smukke, hvide bountystrande og en farverig, eksotisk kultur – verdensberømt for sine cigarer. Landet er verdens største cigarproducent, og blandt cigarentusiaster er Den Dominikanske Republik ganske enkelt kendt som ”cigarlandet”.
Fra Samaná er der udsigt over landets største bugt, Bahía de Samaná, som er et populært sted at tage på hvalsafari i månederne januar-marts, hvor pukkelhvaler i tusindvis kommer hertil fra Nordatlanten for at opfostre unger og for at parre sig. Den Dominikanske Republik ligger sammen med nabolandet Haiti på øen Hispaniola, som Columbus opdagede allerede på sin første rejse til Amerika i 1492.
På Samaná-halvøens nordlige kyst ligger nogle af landets fineste strande, så der er mulighed for at nyde en dag på stranden. Er du ikke til strandliv, kan du nyde den smukke natur og det spændende fugleliv – eller gå på opdagelse i selve Samaná by, hvor de lokale hygger sig langs strandpromenaden (malecon’en). Bliver benene trætte, er det fristende at hoppe på en af de mange motoconchos – små motoriserede rickshaws, som hurtigt transporterer folk fra den ene ende af byen til den anden.
Idag skal vi på en sejltur. Vi sejler tværs over Samaná-bugten – eller “Pilebugten”, som den også kaldes, fordi Columbus i sin tid netop her blev mødt af en regn af pile af de lokale taino-indianere. Vi besøger den smukke, tropiske nationalpark “Los Haïtises”, som blandt andet rummer store områder med mangroveskov. Vi ser de fascinerende mangrovetræer med de karakteristiske luftrødder, som er hjemsted for et hav af fisk og krebsdyr. Vi lægger også vejen forbi Fugleøen – og den lille ø har ikke fået sit navn uden grund. Her bor en kæmpe koloni af fugle, blandt andet fregatfugle, kendt for hannernes store, røde strubepung. Vi runder af med at se en hule med hulemalerier tilbage fra taino-indianernes tid.
(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles separat. Se under prisinformation).
Dag 7. Tortola, De Britiske Jomfruøer
Ankomst kl. 9.00 og afrejse kl. 18.00
Vi ankommer til Road Town – hovedbyen på Tortola. Ud af de mere end 60 øer – de fleste af dem små og ubeboede – som udgør De Britiske Jomfruøer, er Tortola den største og har de fleste beboere (9.000 i alt). Mellem øerne løber Sir Francis Drake-kanalen – opkaldt efter en af Caribiens mest berømte og berygtede pirater.
Navnet Tortola, som kommer af det engelske ”turtle dove” (turteldue), har øen fået på grund af sin form og sin store skønhed. Tortola er velsignet med en betagende smuk natur: et frodigt, tætgrønt bjerglandskab, smukke sandstrande og indbydende, krystalklart vand. Selvom Tortola længe har kunnet undgå masseturismen, er hemmeligheden om øens store skønhed for længst sluppet ud, og området har status som Caribiens sejlerparadis nr. 1.
I 1666 fik De Britiske Jomfruøer status som engelsk koloni – og stadigvæk den dag i dag er de underlagt England. Et gunstigt miljø for offshore-selskaber har været med til at sikre øerne pæne indtægter, og i dag hører de til blandt de mest velhavende øer i Caribien.
Selve Road Town er en hyggelig lille by at gå på opdagelse i, men man må endelig ikke snyde sig selv for øens smukke natur og tage på en lille rundtur. Mens den sydlige del af øen er præget af smukt svungne bakker og bjerge, finder man mod nord banan- og mangoplantager, palmetræer og øens bedste strande.
Der er fine muligheder for at snorkle på lavt og roligt vand og få et glimt af den undersøiske verden med farvestrålende koraller og eksotiske fisk.
Dag 8. Basseterre, Saint Kitts
Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 16.00
Saint Kitts er en af Caribiens knap så kendte øer – og det kan vi blot glæde os over, for dette er en rigtig lille, uopdaget perle! Store dele af øen er fuldstændig uberørte, og overalt møder man en hyggelig og tilbagelænet stemning.
Saint Kitts’ officielle navn er Saint Christopher – navngivet af Columbus, der kom hertil under sin anden rejse til Den Nye Verden i 1493 – og sammen med naboøen Saint Nevis har udgjort republikken ”Saint Kitts and Nevis” siden 1983, hvor de brød med mere end 200 års engelsk herredømme. Saint Kitts and Nevis er den klassiske, caribiske historie om europæisk kolonisering, afrikanske slaver og sukkerrørsplantager.
Sukkeret røg direkte til London, hvor det stillede englændernes hang til søde sager. Saint Kitts and Nevis er den ældste, engelske koloni i Caribien – og selvom franskmændene i en længere årrække også lagde billet ind på øernes frodige jorder, så vandt englænderne det endelig slag – og magten over øerne.
I Saint Kitts’ hovedby Basseterre, hvor vi lægger til, fornemmer man tydeligt både den franske og den engelske fortid. Og for de historisk interesserede er det oplagt at besøge det velbevarede engelske fæstningsværk, Brimstone Hill Fort, der ligger knap en halv times kørsel oppe ad vestkysten fra Basseterre. Her finder man levn fra ikke færre end ni fæstninger, hvilket taler sit eget tydelige sprog om de magtkampe, der udspillede sig i Caribien, hvor der var rigtig mange penge at hente for de europæiske kolonimagter – med England, Spanien og Frankrig som de vigtigste aktører.
Brimstone Hill Fort er det mest velbevarede og imponerende af Saint Kitts’ mange fæstninger og er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.
En tur rundt på øen er i det hele taget en rejse rundt i øens dramatiske historie – langs kysten med de mange fæstninger og spredt rundt i landskabet finder man ruiner af nedlagte sukkerrørsplantager og herskabsvillaer fra øens storhedstid som sukkereksportør. De sidste sukkerplantager drejede først nøglen om i 2005. Det er selvfølgelig også oplagt at besøge en af øens mange smukke strande og få sig en caribisk dukkert, men endelig kun ud mod Det Caribiske Hav – Atlanterhavssiden er for voldsom. Tæt på Basseterre ligger Frigate Bay, hvor bademulighederne går hånd i hånd med golf, kasinoer og shopping.
Dag 9. Bridgetown, Barbados
Ankomst kl. 10.00 og afrejse kl. 18.00
Vi ankommer til Bridgetown på Barbados om morgenen og mødes af øens varme og venlige beboere og de verdensberømte, hvide sandstrande. Det er ikke uden grund, at Barbados er en af Caribiens mest berømte øer!
Tager du på en køretur ind på øen, vil du opleve lange alléer mellem sukkerrørsplantagernes vajende grønne vægge, og rundt om i landsbyerne ser man gamle anglikanske landsbykirker og små typiske, mangefarvede, og til tider faldefærdige, træhuse. Mange af dem er flytbare huse, såkaldte ”chattel houses”, som står på et fundament af sten og oprindeligt er designet til øens fattige plantagearbejdere.
I enhver lille by med respekt for sig selv vil der naturligvis også være en ”rum shop”, som på trods af navnet ikke er en butik men en bar. Her kommer de lokale for at nyde de velsmagende, stærke dråber, mens de hygger sig med spil og den seneste sladder.
Og om noget er Barbados netop kendt for sin rom. Dette var det første sted, man begyndte at producere denne sødlige form for spiritus, og Barbadosrom er i dag et ikon inden for spiritus. Rundt om på øen ligger romfabrikker, hvor man kan se produktionen af rom, høre om rommens historie og naturligvis smage på varerne.
Øens indbyggertal er på cirka 260.000 – i hvert fald hvis man kun tæller menneskerne med. For herudover er der tusindvis af aber, den såkaldte Barbados Green Monkey. Aben blev bragt hertil fra Vestafrika for cirka 300 år siden. Igennem årene har den været med til at redde mange menneskeliv gennem produktion af poliovaccine, men de anses efterhånden for skadedyr, fordi de spiser løs af afgrøderne. Man skal dog være heldig for at spotte en – de gemmer sig som regel godt.
I modsætning til flertallet af de caribiske øer var Barbados underlagt samme kolonimagt, nemlig den britiske, under hele kolonitiden, undtagen de allerførste år. Barbados er den af de caribiske øer, der ligger længst ude mod Atlanterhavet, og det var da også først i 1536, øen blev opdaget af et portugisisk skib på vej til Brasilien. Da besætningen gik i land, fik de øje på træerne med de lange, skægagtige luftrødder, der hang ned. Deraf har øen fået sit navn Barbados – de skæggede.
Barbados er ikke en vulkanø, som mange af de øvrige caribiske øer, men derimod resultatet af jordskorpens bevægelser og hævning af havbunden. Undergrunden er af kalksten, hvorfor man også tidligt fandt store ferskvands-reservoirer. Det kom både øens befolkning, sukkerproduktionen og naboøerne til gode.
Overalt på øen ser man levn fra plantagetiden: gamle, velbevarede plantageejendomme og sukkermøller i ruiner.
Mens mange af de andre caribiske øer har omlagt produktionen af sukkerrør til andre afgrøder, dyrkes der stadig sukkerrør i stor stil på Barbados, og man kan ikke undgå at komme forbi en sukkerrørsmark på en tur rundt i landskabet. Et syn, man heller ikke kommer uden om, er øens smukke hvide sandstrande med vajende palmer og krystalklart vand.
Dag 10. På havet mod Curaçao
Vi fortsætter vores caribiske eventyr for at nå frem til De Hollandske Antiller, der ligger helt mod syd, blot små 100 kilometer fra Sydamerika og Venezuelas kyst.
Dag 11. Willemstad, Curaçao
Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 18.00
Beliggende blot 12 grader nord for ækvator nyder Curaçao et stabilt, varmt klima.
Hollænderne, de tidligere koloniherrer, anlagde Willemstad omkring en naturlig havn (Schottegat), og byen er stadig præget af kanaler og flydende markeder forsynet af tilsejlende handlende fra Venezuela og Colombia. Arkitekturen er naturligvis hollandsk inspireret, og når man går en tur langs kanalen med de smalle, høje købmandshuse, føler man sig næsten hensat til Amsterdam – men de stærke pastelfarver, husene er malet i, giver byen en særegen, caribisk charme.
En gammel svingbro, der er konstrueret på 16 pontoner, og som åbner og lukker sig gentagne gange i løbet af dagen, forbinder de to bydele, Punda og Otrabanda (= ”den anden side” på papiamento). En lille kuriositet er, at broen oprindeligt er fra Aalborg, hvor den forbandt Aalborg med Nørresundby. Da Christian den Niendes Pontonbro blev afløst af en fast bro i 1933, blev pontonbroen solgt til Holland, som transporterede den til Curaçao, hvor den altså stadig den dag i dag er i ”fuldt vigør”.
Sammen med øerne Bonaire og Lille Curaçao løsrev Curaçao sig i 1980’erne fra både Holland og Aruba. Hovedstaden Willemstad har ca. 140.000 indbyggere. Sproget, der kaldes papiamento, er et blandingssprog af hollandsk, portugisisk, engelsk og afrikanske dialekter.
Dag 12. Oranjestad, Aruba
Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 17.00
Aruba er den mindste af ABC-øerne og er ikke større, end man kan nå det meste på en dag.
Trods det beskedne areal, 30 kilometer lang og 10 kilometer bred, er naturen afvekslende. Fra smukke vige med Caribiens blødeste, hvide sand, palmer og indbydende turkist vand, og på nordkysten et forunderligt barsk landskab af forrevne klipper og skjulte kalkstensgrotter. Midt på øen finder man et ørkenlandskab med store kaktusplanter og stenformationer, der ligger, som var de efterladenskaber fra en rasende gud fra fortiden.
Øen var oprindelig beboet af Caquetio-indianere, men da den spanske opdagelsesrejsende Alonso de Ojeda ankom til øen omkring 1499, blev alle indbyggerne eksporteret til Santo Domingo i Den Dominikanske Republik, hvor de blev sat til at arbejde i kobberminerne. I forbindelse med firsårskrigen mellem Spanien og Holland tog Holland magten over øen i 1636, og en kort overgang kom øen under engelsk styre i 1805 i forbindelse med Napoleonskrigene. Øen kom tilbage under hollandsk kontrol i 1816.
Vi lægger til kaj i øens hovedstad, Oranjestad, en ren og blankpudset lille by med blot 20.000 indbyggere. Bemærk den stærke hollandske indflydelse på arkitekturen. Aruba er ikke som de andre caribiske øer, men i en kategori helt for sig selv. Den er Aruba!
I dag kører vi på opdagelse i Arubas storslåede, smukke natur, som på trods af øens lille størrelse rummer store varianter. Langs den vestlige kyst ligger bountystrandene som perler på en snor, mens østkysten er langt vildere med barske, forrevne klipper og et hav, der for alvor viser tænder. Endelig er hele midterdelen af øen som taget ud af en western-film med støvede, tørre jorder spækket med kaktusser og de særprægede, forvredne divi-divi-træer, hvis stammer ofte ligger næsten vandret hen over jorden.
På østkysten ser vi blandt andet ruinerne af øens berømte, naturskabte bro, som desværre kollapsede i 2005 – men som stadig er et fascinerende fænomen. Vi gør endvidere holdt ved California-fyrtårnet, hvor de bløde sandklitter møder den rå østkyst. Samt ved klippeformationerne Casibari, hvor man fra udsigtspunktet på toppen af de store kampesten har en fantastisk udsigt ud over øen. En dag, hvor du absolut ikke har lyst til at glemme dit kamera!
(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles separat. Se under prisinformation).
Dag 13-14. På havet mod Honduras
Vi sætter kursen mod Mellemamerika og nyder endnu et par dage om bord på Norwegian Spirit.
Dag 15. Roatán, Honduras
Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 16.00
Honduras i Mellemamerika nyder godt af en lang, smuk kystlinje ud mod Det Caribiske Hav. Cirka 50 kilometer ud for kysten ligger de berømte øer Bay Islands (Islas de la Bahía), hvor vi lægger til ved den største af dem, Roatán.
Bay Islands blev opdaget af Columbus i 1402, og var igennem flere hundrede år en af Caribiens helt store piratreder, hvor engelske og hollandske sørøvere lå på skjul bag revene – klar til at gå på rov efter de spanske krigsskibe ladet med guld, sølv og andre rigdomme med kurs over Atlanterhavet – og mod det spanske kongehus. I 1700-tallet sloges englændere og spanierne om bosættelserne på øen, inden den blev indlemmet i Honduras i 1859.
Bay Islands er en del af verdens næststørste koralrev (efter Great Barrier Reef i Australien), og det helt store trækplaster er da også de fantastiske muligheder for dykning og snorkling blandt farvestrålende koraller, tropiske fisk og skibsvrag.
Roatán har cirka 30.000 indbyggere, og en stor del af befolkningen er de såkaldte garifunas, som af mange – og ikke mindst af dem selv – kaldes det ægte caribiske folk. Garifunaerne er efterkommere af overlevende fra et skib, der i slutningen af 1600-tallet gik på grund med sin last af vestafrikanske fanger, der skulle sælges som slaver. Afrikanerne reddede sig i land på øen Saint Vincent, hvor de efter indledende stridigheder sluttede fred med de lokale carib-indianere. Garifunaerne er således en blanding af afrikanere, sydamerikanske indianere og et par europæere. Deres sprog og kultur, som de er stolte af og søger at bevare, har siden 2001 været under UNESCO’s beskyttende vinger.
I dag har garifunaerne forgrenet sig til en befolkningsgruppe på cirka 600.000, som primært lever i Mellemamerika og Caribien, men også med en stor koloni af immigranter i New York. Alle med en stolt bevidsthed om, at de er de eneste folk med afrikansk blod i den nye verden, som aldrig har været slaver.
Vores skib går ind ved Coxen’s Hole, hovedbyen på Roatán, og her er der caribisk stemning, når den er bedst. Der er en hyggelig plaza og et par mindre forretninger, og det er altid spændende at kigge lidt på havnen og livet, når bådenes fangst bliver landet. En tur rundt i det frodige og bakkede landskab – flankeret af smukke strandstrækninger og små, hyggelige fiskerlandsbyer – giver et spændende indblik i det lokale liv på øen.
Dag 16. Cozumel, Mexico
Ankomst kl. 8.00, afgang kl. 17.00
Ud for Yucatán-halvøen i Det Caribiske Hav ligger Cozumel – en ægte, lille mexicansk-caribisk perle.
Siden Jacques Cousteau – den navnkundige franske dykker og dokumentarist – kom vejen forbi Cozumel i 1960’erne, har intet på øen været det samme som før. Jacques Cousteau satte nemlig spot på Cozumels fantastiske og farvestrålende ”underverden”, og dykkere fra hele verden har nu i mere end 40 år valfartet hertil for at få udfordret sanserne og stillet eventyrtrangen ved Cozumels smukke koralrev, Palancar.
Cozumel er Mexicos største ø, og helt tilbage fra år 300 e.Kr. har den været beboet af maya-indianere, der kaldte øen Ah-Cuzamil-Petin, svalernes sted.
Øen var centrum for både handel og religion, og mayakvinder i hobetal søgte hertil med offergaver til ceremonicenteret for frugtbarhedsgudinden Ix Chel. Næst efter Chichen Itza var Cozumel mayaernes vigtigste sted for pilgrimsrejser.
Spanierne kom til øen i 1518, og ligesom alle andre steder, de spanske soldater og koloniherrer viste sig, førte de også her smitsomme sygdomme med sig, blandt andet kopper. Dette fik fatale følger for lokalbefolkningen, der hurtigt blev udryddet. I 1600 var Cozumel fuldstændig ubeboet – og var dermed det perfekte skjul for lyssky pirater, der i løbet af 1600-tallet indtog Cozumel og frem til midt i 1800-tallet brugte øen som base for deres caribiske aktiviteter. Navne som Henry Morgan og Jean Lafitte klinger sikkert velkendt i manges ører. Herefter blev øen igen beboet af mexicanere, der søgte herover i ly for krig inde på fastlandet.
Cozumel fik et gevaldigt opsving med tyggegummiindustrien i begyndelsen af 1900-tallet. Mayaerne havde allerede længe tygget på den klæbrige substans fra zapote-træet, inden denne uvane gik sin sejrsgang verden over.
Vi lægger til i San Miguel de Cozumel, øens eneste by. Det er hyggeligt at slentre rundt i byen, hvor livet som i enhver anden mexicansk by leves omkring byens torv, ”zócalo’en”. Der er rige muligheder for at få lidt mexicansk kunsthåndværk med hjem i kufferten – fra hængekøjer til tekstiler og sølvsmykker. Og det er fristende også at smage lidt på landet, der ikke mindst er kendt for majspandekagerne tortillas, avocado-dippen guacamole og den stærke, brændende kaktusbrændevin, tequila, der blandt andet er hovedingrediensen i den berømte, mexicanske drink frozen margherita.
En tur rundt på øen går forbi vilde og uopdyrkede områder. Øen har været kendt for sin smukke natur og et enestående dyreliv med papegøjer, hejrer, kæmpefirben og næsebjørne i øens sumpe, krat og den lave kystregnskov. Men siden orkanen Vilma i 2005 raserede øen, har naturen langt fra været den samme som før. Store dele af skovområderne står i dag spøgelsesagtige hen, men den hårde medfart fra orkanen har dog ikke ændret på Cozumels status som én af Caribiens mest populære øer, hvor de smukke, kilometerlange sandstrande er et af øens vigtigste trækplastre.
En af mayaindianernes mest velbevarede og berømte fæstningsbyer er Tulum på Yucatán-halvøen. Arkæologer mener, at byen var beboet fra cirka 900-1200 e.Kr. Tulums mayaruiner knejser på toppen af en stor klippe lige ud mod Det Caribiske Hav og står i smuk og dramatisk kontrast til det klassiske, caribiske kystlandskab med kridhvidt sand og azurblåt vand.
Vi sejler fra Cozumel ind til Tulum (tager cirka en time) og hører undervejs om den fascinerende mayakultur, som blev sat på lidt af en prøve med spaniernes ankomst. Ikke desto mindre lever der stadigvæk i dag millioner af maya-indianere i Mexico, langt de fleste netop på Yucatán-halvøen.
Ved ankomsten til Tulum går vi på opdagelse blandt de velbevarede mayatempler og øvrige bygninger, og efterfølgende er der tid på egen hånd. Frokost (madpakke) er inkluderet.
(Udflugten er ikke inkluderet i rejsens pris, men skal bestilles separat. Se under prisinformation).
Dag 17. På havet mod New Orleans
Kursen går nu mod New Orleans, men vores rejse er langt fra slut. Vi kan igen nyde krydstogtets dybere mening uforstyrret i et døgn, glæde os over gourmetmiddagene, gå en tur i teateret eller tage en svingom til tonerne fra skibets dygtige livebands. Måske skal der også trænes lidt golfslag på dækket eller powershoppes i den taxfree butiksarkade?
Dag 18. New Orleans
Ankomst kl. 8.00
Vi lægger til kaj tidligt om morgenen og går i land efter morgenmaden. Vi har nu en hel dag til at udforske stemningsmættede New Orleans, jazzens fødeby og stedet, hvor de legendariske musikere Louis Armstrong og Fats Domino slog deres folder.
Der er ingenting, der går for hurtigt i New Orleans, og byens uofficielle slogan er da også ”let the good times roll”. Vi får et glimrende indtryk af French Quarter, som er byens mest kendte og charmerende område. Her ligger også Bourbon Street med de mange jazzcaféer og restauranter. Et absolut must under et besøg i New Orleans!
Dag 19. New Orleans og hjemrejse
Vi kører til lufthavnen for hjemrejse til København.
Dag 20. Ankomst til København
Vi lander i København med kufferten fuld af oplevelser fra Caribien, Mellemamerika og charmerende, amerikanske storbyer.