Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.
Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.
Gouda Rejseforsikring
Albatros Travel er behjælpelig med tegning af rejseforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Lider du af kroniske sygdomme, eller er du fyldt 70 år og rejser uden for Europa med en Gouda rejseforsikring, skal du have et forhåndstilsagn fra Gouda, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda. Er du forsikret hos et andet selskab, kan gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.
Bagage
Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.
Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.
Forlængelse/ændringer
Rejsen sælges som en hel “pakke“, og ved ændringer vil det ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der ikke benyttes. Når du bestiller rejsen, kan individuel hjemrejse arrangeres, såfremt der er plads på flyene, mod et tillæg på kr. 1.250,-. Derudover kommer tillæg for eventuelle ekstraarrangementer. Eventuelt ekstraarrangement er uden dansk rejseleder.
Tilslutning med indenrigsfly
Hvis du ønsker tilslutning med indenrigsfly i Danmark, skal du oplyse det ved bestilling af rejsen. Der tages dog forbehold for udsolgte afgange, og indenrigstilslutningen kan derfor ikke garanteres.
Hotel
Vores hotel ligger i den lille hyggelige by Nerja. Hotellet ligger midt i byen og er et typisk byhotel, hvorfor det ikke har balkoner med udsigt over hav eller bjerge. Det er dog muligt at nyde en dejlig udsigt over byen fra hotellets tagterrasse, hvor man også finder liggestole og et lille boblebad. Byen er en af de mest spændende i området, og den har formået at bevare sin egen karakter. Byen er således en god blanding af lokalboende spaniere og en moderne badeby med restauranter, barer og alt, hvad der hører sig til. Vores hotel er et typisk, familiært mellemklassehotel med bad, toilet og tv på værelset. Værelserne på hotellet er forskellige i indretning. Enkeltværelserne er normalt typiske enkeltværelser, og altså mindre end dobbeltværelser. Det er muligt at deponere penge i receptionen mod et mindre gebyr. Hotellet har 220V og almindelige stikkontakter. Der er ikke hårtørrer på værelserne.
Hotel Jimesol
C/Chaparil, 16
29780 Nerja (MALAGA)
Tlf./Fax.+34 95/252 58 88
www.hoteljimesol.com
Måltider
Måltider indtages på hotellet. Morgenmaden består af en glimrende buffet med engelsk morgenmad. Middagen spises også på hotellet. Denne består ligeledes af buffet, så der er lidt af vælge imellem. En salatbuffet, en varm ret, typisk pasta eller suppe og så et par hovedretter – ofte kød og fisk med diverse tilbehør: grøntsager og f.eks. ris. Lokal vin og vand til maden er inkluderet i prisen.
Maden er typisk hotelmad. Skulle man ønske at spise ude en aften eller to, er man naturligvis velkommen til det. Der findes mange gode restauranter i byen, hvis man har lyst til noget specielt eller har lyst til at smage på nogle spanske specialiteter.
Alhambra
Alhambra hører til et af de mest eftertragtede steder at besøge i Spanien, og det kan være svært at få billetter til Alhambra. Det betyder, at vi til tider bliver nødt til at ændre dagen for udflugten til Granada. Det er specielt svært at få billetter til Nazaride-paladset med løvegården etc. (der lukkes pt. kun 8800 personer ind om dagen). Så det kan i yderst sjældne tilfælde ske, at vi ikke har mulighed for at komme ind i denne afdeling af det store paladskompleks. I så fald bruger vi tiden på andre dele af det kæmpestore område. Og får således mere tid til f.eks. Generalife. Bemærk dog, at dette sker meget sjældent.
Flyrejsen
Vi rejser billetløst med Cimber Sterling/Norwegian, hvorfor du bare behøver dit pas for at tjekke ind.
Se også de Generelle forhold vedrørende Albatros Travels rejser
