Rent praktisk kommer sejladsen til at foregå sådan, at vi sejler, lægger til, går i land og oplever, hvorefter vi vender tilbage til skibet, hvor indtrykkene bearbejdes. Det er efterår; vi kan være heldige at se solen skinne fra en blå himmel indimellem, men man må nok regne med, at afbenyttelse af skibets dækstole kræver en solid påklædning. I det russiske fastlandsklima afgøres vejret af, hvornår nålen svinger fra sommer til vinter. Det præcise tidspunkt kender ingen.
Vi går om bord på M/S Dostojevskij i Moskva. Her fortæller Leif Davidsen om Rusland i dag og den hedengangne Sovjetunion. Derudover tager vi på byrundtur, besøger Kreml og ser en række af de andre store seværdigheder. Herfra går turen til Uglitj, Jaroslavl og Nizjnij Novgorod, hvor vi blandt andet skal se byens Kreml. Vi fortsætter videre til Tatarstans hovedstad Kazan og Nizjnekamsk tæt ved Uralbjergene. Sidste stop inden rejsens mål er byen Tjajkovskij, opkaldt efter komponisten Pjotr Ilitj Tjajkovskij, der blev født tæt herved i 1840. Herefter ankommer vi til Perm i Ural, hvor vi tilbringer to dage, inden turen med fly går tilbage til Danmark.
Læs om krydstogtskibet M/S Dostojevskij her.
Dagsprogram
Dag 1. København – Moskva
Fra lufthavnen i Moskva kører vi direkte til flodkrydstogtskibet M/S Dostojevskij, og efter indkvartering i kahytterne er der frit slag for gå på opdagelse på vores skib eller i Moskva, inden vi nyder en dejlig middag i skibets restaurant.
Dag 2. Moskva. Foredrag ved Leif Davidsen, byrundtur med besøg i Kreml, Det Russiske Statscirkus
Efter morgenmaden mødes vi i skibets store salon, og her vil Leif Davidsen fortælle om det mægtige land, vi nu skal udforske. Det er en fortælling om fortid og nutid i Rusland krydret med spøjse historier om livet under den kolde krig og i dag, om russernes tilgang til livet dengang og nu og meget meget mere.
Herefter tager vi fat på Ruslands største by med mere end ti millioner indbyggere. Moskva blev grundlagt i 1147 og var hovedstad til 1712, hvor regeringsfunktionerne blev flyttet til Skt. Petersborg, indtil de i 1918 returnerede til Moskva.
I Moskva ligger Den Røde Plads, hvor Sovjetunionens propagandabannere engang blev båret med stolthed ved gigantiske militærparader, der skulle vise omverdenen, at “arbejderstaten” ikke var til at spøge med. I baggrunden står landets mest kendte vartegn, Vasilij-katedralen, med sine bolsjefarvede løgkupler. Som moderne kontrast ligger et af byens fineste stormagasiner, GUM, lige ved siden af, og her vil naturligvis blive lejlighed til at studere, hvilke velsignelser, der er regnet ned over folket, siden de røde bannere blev fjernet.
I ”Dostojevskijs sidste rejse” skriver Leif Davidsen om sit og konen Ullas besøg på Den Røde Plads: “Men hvem ved, hvor længe den gamle slagter til Lenin får lov at ligge i sit gravkammer under Den Røde Plads, så vi bliver enige om at beskue ham på skift. Ulla først. Jeg fordriver ventetiden med at betragte sceneriet omkring dette både fortryllende og mastodontiske punkt i Moskva, hvor klichéen om historiens vingesus synes at give mening.”
Fra Den Røde Plads går vi ind i det berygtede Kreml – Moskvas gamle befæstede bydel med talrige paladser og kirker omringet af en høj, rød mur.
Mange byer i Rusland har sit eget “Kreml”, men Moskvas regeringscentrum står for de fleste som indbegrebet af Kreml. Området er fyldt med interessant arkitektur og kunst og har en yderst begivenhedsrig historie. Ivan den Grusomme (1530-1584) terroriserede land og rige herfra, men hans tilnavn skyldes faktisk en fejloversættelse af efternavnet Groznyj, hvilket mere korrekt kan oversættes med ”den respektindgydende”. På Ivans tid var det ganske normalt, at fjender udsattes for tortur, mørke fangekældre og henrettelse, men den gode Ivan – Ruslands første zar – havde sit specialkorps “De sorte ulve fra Georgien”, der var særligt berygtede for deres bestialske behandling af fanger og fjender. Således trækker Kreml en lige linje op til georgierne Stalin og hans bøddel Berija, som efter Stalins død blev henrettet, inden han kunne afsløre for meget.
Om aftenen går vi en tur i Det Russiske Statscirkus, der er berømt verden over for sin høje kvalitet og unikke artisterier.
Dag 3. Moskva og afsejling
Vi er ikke færdige med Moskva. I dag tager vi på byrundtur og ser byens største seværdigheder.
På vores tur rundt i den russiske hovedstad lægger vi blandt andet vejen forbi Novodevichy-klosteret, som blev grundlagt i 1524 som et monument over befrielsen af byen Smolensk, der havde været på polske hænder. Klosterets arkitektur er kraftigt inspireret af bygningerne i Kreml, og klosteret blev opført som en del af det halvcirkelformede forsvar omkring byen. Vi går en lille tur på klosterets kirkegård, hvor personligheder som Nikita Krustjov, Andrej Tupolev, Boris Jeltsin, Raisa Maksimovna Gorbatjova, som var gift med Mikhail Gorbatjov, og andre store personligheder ligger begravet.
Om aftenen, mens vi langsomt sejler længere og længere væk fra hovedstaden, inviterer skibets kaptajn på middag.
Dag 4. Uglitj
Skibet sejler gennem Moskva-kanalen, der blev gravet af straffefanger i Stalintiden. Centralkomiteen besluttede i 1931 at forbinde Moskva med Volga. Det tog godt fem år og utallige menneskeliv at bygge den 125 kilometer lange kanal med otte sluser og kunstige søer. Vi lægger til ved den lille provinsby Uglitj, der engang var udset til at være Ruslands hovedstad, men valget faldt som bekendt på Moskva. På en vandretur i den lille, støvede by skal vi se det lokale Kreml, der i realiteten blot hentyder til et fæstningsagtigt murværk omkring en flok kirker, klostre og lignende. Dimitri Blodskirke er en smuk femkuplet kirke, som Peter den Store lod opføre i 1700-tallet til minde om Ivan den Grusommes søn, der blev myrdet her i 1591.
I Uglitj kan man også se traditionelle træskærerarbejder og de engang så berømte Tjajka-ure, selv om tiden nu synes at være gået lidt i stå.
Dag 5. Jaroslavl
Den gamle by Jaroslavl ved Volga-flodens bred blev grundlagt af Kiev-fyrsten Jaroslav den Vise i år 1010, og er en af de smukkeste byer i Den Gyldne Ring, som samlingen af fæstningsbyer rundt om Moskva ofte betegnes, når romantikken skal have et ekstra løft. Byen var Ruslands hovedstad i en kort periode under “Forvirringens Tid” i begyndelsen af 1600-tallet. Ellers er byen berømt (eller berygtet) i forbindelse med legenden om de såkaldte “Potemkinkulisser”.
Da den russiske zarina Katarina den Store besøgte Jaroslavl og andre byer på vej mod Ruslands nyeste erobring, halvøen Krim ved Sortehavet, havde hendes statsminister og elsker Potemkin sørget for at bygge smukke idylliske huse – hele falske landsbyer – fyldt med renskurede undersåtter i nyt tøj til lejligheden, således at hun fik indtrykket af et godt og veldrevet land, hvor folket stortrivedes. Der er dog stor uenighed om, hvorvidt Potemkin virkelig satte himmel, hav og bygningsarbejdere i bevægelse for at imponere zarinaen i de få minutter hendes skib gled forbi – eller om det hele bare er en god historie. Mange kender sikkert også navnet Potemkin fra Eisensteins berømte revolutionsfilm, der fortæller historien om, hvordan mandskabet på den russiske panserkrydser navngivet efter Potemkin gjorde mytteri og overtog skibet.
Jaroslavl er en af de vigtigste byer og stop på den transsibiriske jernbanes vej mod Vladivostok. Engang en fornem by med masser af kirker, klostre og katedral. Stalins minører sprang den store katedral i 1931, men siden murens fald og Sovjetunionens sammenbrud er der sket en del i Jaroslavl. Kirker og klostre restaureres og genåbnes. Den største attraktion er klosteret fra 1516 bygget af Boris Godunov. Efter revolutionen blev det brugt som kaserne og senere biograf og kulturhus, inden det i 1975 blev nødtørftigt repareret og omdannet til museum. I dag er klosteret og kirken givet tilbage til den ortodokse kirke og restaureret som en af de 20 tilbageværende kirker af oprindeligt 80 før Oktoberrevolutionen.
På byrundturen til fods får vi et fint indtryk af nutidens hverdagsliv i Rusland, ligesom vi ser de restaurerede mindesmærker, store pladser, sovjetisk betonbyggeri, tiggere, nyriges store Mercedes’er og meget mere. Måske bliver vi allerede her en anelse klogere på Ruslands store modsætninger.
Dag 6. Kostroma
Byen Kostroma gennemskæres af floden Volga. Fra sin grundlæggelse i det 12. århundrede og op igennem middelalderen 
blev byen gentagne gange udsat for plyndringer og ødelæggelser fra tatarernes side. Også pirater fra Novgorod samt polske og litauiske tropper har været ude efter byens skatte. Fra det 17. århundrede og frem til i dag har Kostroma vokset sig til at blive en af Ruslands største byer, og byens hovederhverv er tekstil- og hørproduktion.
Kostroma er også en af de smukke byer i Den Gyldne Ring. Byen kan prale af pragtfulde bygningsværker som Bogoyavlensky-klostret, Ipatievsky-klostret og Upatievskiy-klostret. Sidstnævnte lægger vi vejen forbi under dagens udflugt, som også inkluderer en byrundtur.
Kostroma er i dag den eneste russiske by, der er opbygget, som det sømmede sig i det 18. og 19. århundrede. Fra byens centrale plads spreder gader og boulevarder sig som meder fra et hjul.
Dag 7. Pljos
Den lille by Pjols, hvor vi lægger til, har i mange år været et foretrukkent ferieområde for Moskvas intellektuelle og kunstnere. Og det forstår man godt, når man ser det. De mange fine træhuse ligger spredt i et vidunderligt smukt, skovklædt, bakket område ned til floden. Vi går en lille tur og nyder udsigten over Pjols og Volga, inden vi kører gennem de uendelige birkeskove til den levende museumsby, Suzdal. (Obs! Udflugten til Suzdal er en del af den optionelle udflugtspakke)
Lige meget hvor man vender sig hen i Suzdal, ser man smukke kirker og andre gamle bygninger. Den lille by rummer den fornemmeste samling af russisk arkitektur fra før zardømmets fald, og vi ser fine eksempler på disse. At det så tilmed er en levende by med landbrug, beboelse og marked gør kun oplevelsen større.
Her får man virkelig fornemmelsen af at være i et andet århundrede!
Dag 8. Nizjnij Novgorod
Nizjnij Novgorod kaldes også Gorkij eller i daglig tale Nizjnij – kært barn... Byen blev grundlagt i 1221 og ligger strategisk på Volga som forsvars- og fæstningsby mod rytterfolkene fra stepperne. I senmiddelalderen var byen centrum for al handel fra øst. Samtidig er byen et knudepunkt for Ruslands store vandveje. Her mødes floderne Oka og Volga og forener dermed alle vandvejene fra Det Kaspiske Hav, Ural, Centralrusland, Østersøen og Hvidehavet.
Byens tidligere navn, Gorkij, stammer fra proletarforfatteren Maksim Gorkij, der blev født her i 1868. Gorkij blev et sovjetisk ikon, en forfatter, der lod sig rive med af revolutionen og forsvarede den med næb og klør. Han blev en af samfundets privilligerede, nød alle fordelene og satte formentlig kikkerten for det blinde øje med hensyn til sovjetstyrets ugerninger. I Sovjettiden var byen fuldstændig aflukket for omverdenen – primært fordi den producerede en bunke af styrets militære isenkram, men det var også behageligt at have et sted, hvor man kunne anbringe de mest kendte dissidenter, uden at de kunne opretholde kontakt med resten af verden. Fysikeren og nobelprismodtageren Andrej Sahkarov var en af dem, der havde den tvivlsomme fornøjelse af et ufrivilligt ophold i byen i seks år indtil 1986.
I 1990’erne fik byen en handelsmæssigt fremtrædende position. I dag er det en dynamisk storby, som også kan tilbyde udenlandske gæster oplevelser med mange facetter.
På vores byrundtur i Nizjnij Novgorod skal vi se den store fæstning, Kreml, som rejser sig fra floden med den fine Michaels-katedral og monumentet for de faldne fra anden verdenskrig. Vi har formentlig god tid i byen, og der kan blive tid på egen hånd – eventuelt til besøg på diverse museer.
Dag 9. Kazan
Vi har nu bevæget os ind i et helt nyt land, republikken Tatarstan, beboet af de såkaldte Volga-tatarer. Landets historie går langt tilbage til før vor tidsregning, hvor det hed Volga Bulgaria. I 1230 blev området erobret af mongolerne under herskeren Batu Khan, og befolkningen blev efterhånden sammenblandet til det, den er i dag, og som almindeligvis kaldes Volga-tatarer.
Ivan den Grusomme erobrede Tatarstan og Kazan i 1552 og tvangsindførte kristendommen, forbød Islam og destruerede alle moskeer i 1593. Først da Katarina den Store indførte religionsfrihed, kom de første moskeer tilbage i 1766. I 1800-tallet var området kendt for sin tolerante udgave af Islam, der anerkendte andre religioner, hvilket dog sluttede med den bolsjevikiske revolution, der generelt afskaffede folkets opium: religionen. Volga-tatarerne er i dag verdslige muslimer med deres eget sprog og hele to alfabeter. Republikken har et nært forbund med Rusland, men har formået at bevare selvbestemmelsen over de rige olieforekomster, der eksporteres til “nabolandet” Rusland. Rigdommen og den udbredte private foretagsomhed har også pustet til mafiaspøgelset – det moderne Ruslands svøbe.
Byens fæstning, som blev indtaget af Ivan den Grusomme i 1552, står hvidkalket og domineres af den fantastiske Kul Sharif-moske samt en mængde kirker. Den ligger med storslået udsigt over floden.
Vi går en tur ad byens hovedstrøg og gågade og skal blandt andet besøge Mardjani-moskeen.
Dag 10. Nizjnekamsk
Nizjnekamsk er en mindre provinsby på bredden af Kama-floden, og Leif Davidsen betegner den ukærligt som ”en sovjetrædsel”. Byen har cirka 200.000 indbyggere, der primært er beskæftiget i den petrokemiske industri, hvilket i øvrigt også var anledningen til byens grundlæggelse i begyndelsen af 1960’erne. Nizjnekamsk er resultatet af en omgang typisk sovjetisk planøkonomi: Her er olie, vi bygger en kæmpevirksomhed, og rundt om den spreder vi betonhuse a la Gjellerupparken med plads til nogle hundrede tusinde, og så må I selv om resten. Et billede der ligner noget, man stadig ser overalt i Østeuropa: betonrædsler bygget uden nogen form for æstetiske overvejelser og uden efterfølgende vedligeholdelse.
Det fornægter sig ikke, at vi nu er kommet langt østpå mod Ural-bjergene, hvor naturens storslåede mangfoldighed blander sig med Sovjettidens fabrikskomplekser. Dagen byder altså på et andet Rusland, der også er en del af det samlede billede.
Dag 11. Tjajkovskij
I løbet af vores rejse er vi sejlet gennem talrige sluser, der har gjort det muligt for os at stige hele 18 meter ned i forhold til vores begyndelsessted. Nu skal vi for første gang løftes op i slusesystemet – 11 meter kræves der, før vi kan lægge til i byen Tjajkovskij. Vi er kommet til republikken Udmurtien på størrelse med Danmark, hvor en fjerdedel af befolkningen taler et sprog beslægtet med finsk, og hvor mange stadig tror på, at naturen er besjælet af guder og ånder. Republikken er også kendt for sin produktion af det berygtede gevær, AK-47, samt for salget af en sjælden vodka af samme navn.
Fra skibets kajplads i Tjajkovskij tager vi på busudflugt til Izhevsk cirka 90 kilometer fra skibet. Umiddelbart ringer navnet på denne by i det vestlige Ural næppe en klokke hos mange vesteuropæere, men når man siger Kalashnikov, får geværpiben nok en anden lyd. Det var nemlig netop her, at Kalashnikov designede den riffel i 1947, som skulle vise sig at blive en af de mest udbredte geværtyper i verden.
Vi tager på en kort byrundtur i Izhevsk og besøger herefter Kalashnikov-museet. Det unikke ved dette museum er, at det er bygget op omkring en person, som stadig er i live. Dermed har den berømte våbendesigner haft mulighed for at udvælge de personlige ejendele, dokumenter og så videre, som han har fundet relevante, og har overdraget dem til bystyret. Museet huser en stor Kalashnikov-våbensamling fremstillet i Rusland (og i særdeleshed i Izhevsk) og i udlandet. Mikhail Kalashnikov har bidraget med over 3.000 museumsgenstande, inklusive jagtvåben, fotografier, bøger og film.
Mikhail Kalashnikov er i dag over 90 år gammel, men på sine gode dage nyder han stadig at arbejde med museets udvikling. Efter besøget på museet kører vi tilbage til skibet.
Dag 12. Perm
Foran os ligger Ural-bjergene, der danner den geografiske grænse til Sibirien, og her i byen Perm kan man opleve endog rigtig kolde vintre. Byen blev grundlagt af Peter den Store i 1723, fordi området er rigt på kobber. I dag er regionen fortsat præget af flere større industribyer, selv om den samlede befolkning er spredt over et kolossalt område, nemlig Perm Oblast: 
Et amt, der er tre gange større end Danmark og har godt tre millioner indbyggere. Det enorme og vilde område med barsk klima og rå natur var det ideelle sted at sende diverse regimers modstandere hen, specielt når formålet var begrænset overlevelse. Sovjetlederne havde taget ved lære af zartidens hemmelige politi, og her grundlagde de deres enorme koncentrationslejrsystem: Gulag-lejrene som verden for alvor fik indblik i med Solsjenitsyns litterære beskrivelser. I dag dukker flere og flere rædselsberetninger op om lejre, der var rene udryddelsesforetagender – ikke bare for dissidenter og kriminelle, men for alt hvad man kunne skrabe sammen af såkaldt uønskede elementer; sociale afvigere, alkoholikere, prostituerede og psykisk syge, der samlet set dokumenterer et regime, der ikke havde meget at lade Hitler høre. De sidste politiske fanger forlod lejren Perm 36 i 1987, og det var samtidigt enden på det rædselsfulde Gulag-system.
Byen Perm hed gennem en periode Molotov, opkaldt efter Stalins udenrigsminister under anden verdenskrig, men navnet røg ud med ministerens dalende popularitet, som det havde for vane at ske i Sovjetstaten. Perms vigtigste og mest kendte kulturpersonlighed er uden tvivl Boris Pasternak, som skrev det storslåede hovedværk ”Doktor Zhivago” her i 1957. I romanen kaldes byen for Juriatin.
I dag skal vi på udflugt til en af de berygtede Gulag-lejre, som var en del af et enormt såkaldt “opdragelses-apparat” igennem et helt århundrede. Det er ikke nogen rar oplevelse, men man mærker historien og kan ikke lade være med at tænke på de grusomheder, der har fundet sted i dette mægtige land.
Dag 13. Perm og hjemrejse
Efter morgenmaden er det tid til at forlade skibet. Vi bliver hentet i bus og kørt til lufthavnen, hvor flyet mod Danmark venter. Vi ankommer til Kastrup med kufferten fuld af minder fra en dejlig tur.