På denne Albatros-rejse oplever vi en af de mest utrolige byer, verden endnu har kendt: Dubai – hvor Manhattan møder 1001 Nats Eventyr!
For mindre end 100 år siden var Dubai en uanselig handelsstation i udkanten af den golde ørken. I dag skyder det ene prestigebyggeri op efter det andet. Her rykkes grænserne hele tiden, og der opereres med ufattelige størrelsesforhold og budgetter. Kontrasten til Dubais gamle bydel og den omkringliggende ørken er slående. Hvor slidt klichéen »kontrasternes by« end måtte være, lever Dubai helt op til den.
Køb udflugtspakken og oplev det moderne Dubai med de surrealistiske byggeprojekter og den gamle bydel med de farverige markeder. Vi skal sejle med traditionelle dhow-skibe og kigge ned fra toppen af Burj Khalifa, en af verdens højeste bygninger.
Vi besøger også nogle af de andre emirater, der sammen med Dubai udgør De Forenede Arabiske Emirater. En udflugt til østkysten bringer os gennem ørkenen, op i bjergene og ud til Det Indiske Ocean. Millionbyens nabo, den øde ørken, oplever vi på bedste beduin-vis med en ørkensafari, som kulminerer med en arabisk middag under åben himmel.
Dagsprogram ved køb af udflugtspakke
Dag 1 København - Dubai.
Dag 2 Byrundtur, eftermiddag på egen hånd.
Dag 3 Burj Khalifa, eftermiddagen på egen hånd.
Dag 4 Heldagsudflugt til østkysten.
Dag 5 Formiddagen på egen hånd, ørkensafari.
Dag 6 Tid på egen hånd, aftenkrydstogt med middag.
Dag 7 Dubai – København.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger