Tag en måned fri fra den danske vinter, og kom med Albatros til Sydafrikas smørhul, Cape Town. Her kan du kombinere storbyferiens kultur, gastronomi og shopping med badeferie ved nogle af Sydafrikas smukkeste strande og udflugter til fantastisk natur med bjerge og vinmarker. Alt imens solen varmer dagstemperaturen op til behagelige 25 grader.
I fire uger bestemmer du helt selv, hvad der skal ske, og med på sidelinjen har du en lokal dansk Albatros-repræsentant, som assisterer med praktisk hjælp og gode råd. Undervejs tilbyder Albatros forskellige skræddersyede udflugter med for eksempel safari, golf, wellness og vinsmagning som ekstra krydderi på dit sydafrikanske eventyr.
Din base i de fire uger er en lejlighed på det firestjernede hotel VIP Icon i gåafstand fra den gamle havn, Victoria & Albert Waterfront. Her er et hyggeligt leben med havneliv, butikker og restauranter, der serverer fantastisk mad og vin til langt under danske priser.
Denne rejse handler ganske enkelt om at have god tid og virkelig kunne fordybe sig i en af verdens smukkeste byer.
Dagsprogram
Dag 1 Afrejse fra København.
Dag 2 Ankomst til Cape Town. Kort byrundtur og velkomstmøde m. frokost.
Dag 3 – 27 Cape Town. Tid til egne oplevelser og mulighed for safari, golf, wellness, vinsmagning og mange andre Albatros-udflugter.
Dag 28 Tid til egne oplevelser og afskedsmiddag.
Dag 29 Sidste dag i Cape Town og hjemrejse.
Dag 30 Ankomst til København.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger