Tag på ægte kenyansk safari med maks. seks personer pr. køretøj. Albatros’ kontor i Kenya sender en af sine medarbejdere, der fungerer som jeres chauffør og safariguide hele rejsen igennem. Chaufføren kender alt til landet og vildtlivet og taler selvfølgelig engelsk.
I begynder i Kenyas højland ved Elementaita, som er en af landets smukkeste søer med et imponerende fugleliv. Turen går videre til Nakuru-søen med de titusindvis af lyserøde flamingoer og mulighed for at se løver, bøfler, næsehorn, forskellige antiloper og, hvis I er heldige, den sky leopard. Rejsen ender i verdensberømte Masai Mara og Albatros’ Karen Blixen Camp. Her vil I opleve alt det klassiske savannevildt, mens I nyder campens luksusomgivelser.
Har I brug for afslapning efter safarioplevelserne, kan I forlænge rejsen med 3-7 dages luksusstrandferie ved Det Indiske Ocean.
Dagsprogram
Dag 1 København/Billund – Nairobi, Kenya. Overnatning på Hotel Mayfair.
Dag 2 Kørsel gennem Great Rift Valley til Elementaita-søen og Sunbird Lodge. Fugle-/naturvandring omkring søen.
Dag 3 Safari ved Nakuru-søen.
Dag 4 Til Masai Mara og Karen Blixen Camp. Eftermiddagssafari.
Dag 5-6 Safarioplevelser i Masai Mara. Der vil blive kørt en kombination af morgen-, eftermiddags- og heldagssafari. Mulighed for at besøge landsbyer og en skole.
Dag 7 Tilbage til Nairobi. Frokost og besøg på Karen Blixen-museet. Hjemrejse eller videre til Det Indiske Ocean.
Evt.
Dag 8-13 Ophold ved Det Indiske Ocean. Afslapning og mulighed for mange udflugter.
Dag 14 Hjemkomst.
Karen Blixen Camp
På denne rejse overnatter vi på Albatros' eksklusive camp i Kenyas bedste safariområde, Masai Mara. Læs om Karen Blixen Camp her
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger