På dette Europakrydstogt får du en ekstra stemningsfuld start på rejsen, når du stiger om bord på krydstogtskibet MSC Orchestra allerede i København. Du forlader således Danmark ad søvejen – med kursen sat mod en række spændende historiske knudepunkter for den europæiske søtrafik.
Første landgang har vi i Kiel, hvor vi tager på bryggeribesøg. Herefter runder vi Jylland og krydser over til Southampton på Englands sydkyst, inden vi sejler gennem Den Engelske Kanal og ankommer til den dramatiske klippekyst ud for La Coruña i Spanien. Vores næste stop er i Lissabon, som søfarerne gjorde rig på handel med krydderier, silke og guld. Via Gibraltarstrædet sejler vi ind i Middelhavet og skal opleve Gibraltar med den sagnomspundne klippe og de frække Gibraltar-aber, inden vi runder rejsen af i Málaga og Barcelona. Her har vi har god tid til at nyde stemningen, når vi tager på en spændende byrundtur og overnatter til dagen efter.
Dagsprogram ved køb af udflugtspakke
Dag 1 Afsejling fra København.
Dag 2 Kiel, Tyskland. Byrundtur til fods, inkl. frokost og besøg på et bryggeri.
Dag 3 På havet.
Dag 4 Southampton, England.
Dag 5 På havet.
Dag 6 La Coruña, Spanien.
Dag 7 Lissabon, Portugal. Byrundtur.
Dag 8 Gibraltar, England.
Dag 9 Málaga, Spanien. Byrundtur.
Dag 10 På havet.
Dag 11 Barcelona. Byrundtur og afskedsmiddag.
Dag 12 Barcelona – København.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Læs udførligt dagsprogram
Prisinformation
Praktiske oplysninger