Albatros Travel

Praktiske Oplysninger 

Fantastisk krydstogtrejse gennem Europa fra nord til syd.
København – Kiel – Southampton – La Coruña – Lissabon – Gibraltar – Malaga – Barcelona
– med dansk rejseleder, 12 dage
Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Rejsen er underlagt Albatros Travels almindelige bestemmelser, som deltagerne forudsættes at være bekendt med.

Hvordan er kahytterne?
Der er forskellige kahytskategorier fra pæne, rummelige, indvendige kahytter til pragtfulde suiter med egen balkon. Fælles for alle er, at de naturligvis har eget bad og toilet og rimelig skabs- og siddeplads, enkeltsenge eller dobbeltseng.

Ønsker du at bestille en suite, så henvend dig til Albatros Travel og få oplyst pris og mulighed for bestilling.

Kahytskategori 10
Stor udvendig kahyt med egen privat balkon beliggende midtskibs på dæk 9-11. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng

Kahytskategori 8
Udvendig kahyt med egen privat balkon beliggende fortrinsvis front og agter på dæk 10. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Kahytskategori 6

Udvendig kahyt med egen privat balkon beliggende fortrinsvis front og agter på dæk 8. Kahytterne har stort gulv-til-loft-vindue og to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Kahytskategori 1
Indvendig kahyt beliggende på dæk 5. Kahytterne har to enkeltsenge eller dobbeltseng.

Bemærk venligst at fordelingen af kahytterne varetages udelukkende af MSC Cruises. Albatros Travel har mulighed for at fremføre eventuelle ønskemål på jeres vegne i den valgte kahytkategori, men vi gør opmærksom på at de ikke kan garanteres

Fakta om krydstogtet
Introduktion

I det følgende finder du nogle praktisk informationer om Albatros Travels krydstogtrejser, bl.a. om flyrejsen, opholdet om bord og landgange undervejs på togtet. Nogle af informationerne kan være uden relevans for dit krydstogt. Vi beder dig for eksempel se bort fra afsnittet om indrejse i USA, hvis din krydstogtrejse ikke omfatter USA.

Særlige forhold
Rederiet oplyser, at deltagelse i krydstogtet er underlagt visse regler. Du har derfor pligt til at informere Albatros Travel om evt. sygdom eller lidelse, handicap, graviditet eller andre forhold, der kan have betydning for dit velbefindende eller din helbredsmæssige tilstand under krydstogtet.

Måltider
Middagene indtages i restauranten ved faste borde og på faste tidspunkter. Da MSC Cruises er et italiensk rederi, er stemningen om bord naturligvis præget heraf. På krydstogter der udgår fra andre lande end Italien, kan der være en hovedvægt af gæster af en anden nationalitet end italiensk. Her vil der derfor ofte være et alternativ i tilvalg til den italiensk inspirerede menu.

Er der nogen aldersgrænse for at deltage på krydstogtet?
Personer under 21 år skal rejse i følge med forældre eller voksne over 21 år. Man skal være minimum 18 år for at købe alkohol eller spille i kasinoet.

Børn om bord
På MSC’ skibe er der arrangeret særlige aktiviteter til børn. Bemærk at spædbørn skal være fyldt 6 måneder på afsejlingsdatoen for at kunne sejle med rederiet. Det er ikke tilladt at rejse med rederiet, hvis man er i 24. graviditetsuge eller længere henne i graviditeten.
Er det muligt at bestille specialkost?
Til frokost og middag om bord tilbydes vegetarretter og retter med lav kalorieindhold. Derudover er det ikke muligt at bestille specialkost.

Skal man selv have håndklæde med?
Det er ikke nødvendigt at tage eget håndklæde med.

Ombordstigning på skibet
Der er altid fælles transport fra lufthavnen/hotellet til skibet, men bemærk venligst, at man skal være om bord senest en halv time inden afgang.

Du må påregne en del ventetid ved ombordstigning. Sørg for at have pas og skibsbilletter/-dokumenter parat. Indtjekningsprocedurerne er grundige, men er med til at gøre landgang i fremmede havne smidig og let.

Der er ingen restaurantfaciliteter i kaj-terminalen, men restauranterne om bord er som regel åbne og serverer frokost i timerne omkring afgangstidspunktet. Det er ikke tilladt at medbringe egne alkoholiske drikkevarer på skibet. Drikkevarer indkøbt under landgangene skal afleveres ved ombordstigning og udleveres ved krydstogtets afslutning. Det er en god ide at have en flaske vand med i terminalen.

Drikkevarer om bord
Du skal betale for drikkevarer. En flaske vin koster fra cirka 20 Euro og opefter, øl (flaske eller fad) koster cirka 3-4 Euro, og spiritus koster typisk 4-8 Euro per drink. Sidst på eftermiddagen serveres dagens drink, som lever op til forventningen om en eksotisk drink, til cirka 3-4 Euro. Sodavand og mineralvand koster cirka 2-3 Euro per flaske.

Børn om bord
Bemærk at spædbørn skal være fyldt 6 måneder på afsejlingsdatoen for at kunne sejle med rederiet.

Rygning om bord
Rygning er tilladt i casinoet, cigarbaren og enkelte barer, men ikke i restauranter, på spisesteder og i underholdningslokaler. Det er ikke tilladt at ryge i kahytterne. Det er dog ikke tilladt at ryge pibe og cigar indendørs bortset fra eventuelle afmærkede cigarbarer. Rygereglerne kan ændres med kort frist, og vi beder derfor vores gæster respektere opslag og skiltning om bord.

Elektricitet
På de fleste af krydstogtskibene vil det være muligt at anvende normale danske stik.

Telefon, fax, e-mail og post
Fra skibet er det muligt at telefonere over skibets satellitforbindelse (det er dog ikke billigt) eller via mobiltelefon. MSC har et samarbejde med teleselskabet TIM, hvilket sikrer mobildækning under sejladsen.
Der findes endvidere Internet-café om bord.

Hvordan betales om bord på skibet?
På krydstogtets første dag opretter du en “onboard credit”-konto, som giver dig mulighed for at kvittere for alt, der købes om bord. Det anbefales at oprette kontoen med et kreditkort, men du kan også benytte rejsechecks eller kontanter. American Express, Visa og Mastercard/Eurocard accepteres som betalingskort.

Vælger du at oprette kontoen med kontanter eller rejsechecks, skal der betales et depositum på ca. 75 Euro pr. kahyt pr. dag.

På krydstogtets sidste dag får du udleveret en opgørelse over alle køb på kontoen. Er kontoen oprettet med kreditkort, og har du ingen indvendinger til opgørelsen, bliver beløbet automatisk trukket på dit kort. Ønsker man at betale af på sin regning med kontanter kan dette gøres i receptionen om bord.

Hvilken valuta bruges der om bord på skibet?
Alle priser om bord er i Euro.

Hvad skal der betales ekstra for om bord?
Drikkevarer, eventuelle udflugter i land og andet personligt forbrug som fx skønhedspleje, vask og rens af tøj samt telefonsamtaler osv.

Opbevaring af værdier
Der er værdibokse i kahytten. Bemærk dog, at rederierne og Albatros Travel ikke er ansvarlige for værdier efterladt i disse bokse, i kahytten eller andre steder om bord.

Hvilket sprog tales der om bord?
Engelsk er hovedsproget, og alle informationer over højtaleranlægget, informationsmøder og underholdning er ligeledes på engelsk.

Spisning om bord
På MSC Cruises er der såkaldt fixed seating. Det vil sige, at man spiser i en udvalgt restaurant og ved et udvalgt bord hver aften. Skibene har en tidlig og en sen seating og Albatros Travel vil normalt bestille den sene seating til alle vores gæster, da det er vores erfaring, at de fleste ønsker at spise på dette tidspunkt. Skulle enkelte gæster ønske den tidlige seating arrangeres dette om bord i ved ankomsten til skibet. Vores danske rejseleder er naturligvis gerne behjælpelig med at flytte over til den tidlige seating.

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om, eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at man hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke personlige drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør følge og respektere. Albatros Travel giver løn til lokalguider og chauffører, men i mange kulturer er lønnen i servicebranchen afstemt efter, at man modtager drikkepenge.

I krydstogtverdenen er der faste regler og beløb for drikkepenge. Hos MSC Cruises debiteres din konto (€6 pr. person pr. dag. Dette beløb er obligatorisk og kan ikke fravælges) ved krydstogtets afslutning. Drikkepengene bliver fordelt til de ansatte om bord. Såfremt man ønsker at honorere enkeltpersoner, kan man gøre det på rejsens sidste dag. Kuverter til formålet vil blive leveret til kahytten.

Udflugter
Når du rejser med Albatros Travel, har du glæde af vores danske rejseleder. Albatros tilbyder ofte en særskilt udflugtspakke med ture, der giver mulighed for at få det bedste ud af tiden i land. Disse ture afvikles i samarbejde med lokale samarbejdspartnere og altid under ledsagelse af den danske rejseleder. Se program og priser for udflugtspakke.

Du er naturligvis også velkommen til deltage i de udflugter, som rederiet arrangerer og sælger om bord (fra skibets ekskursionsskranke). På disse udflugter er du i selskab med andre rejsende fra skibet, og sproget vil som regel være engelsk. Informationer om udflugterne samt priser forefindes om bord. Spørg eventuelt rejselederen om hjælp.

Destinationer på krydstogtet
Krydstogtrederiets væsentligste opgave er at sørge for gæsternes sikkerhed. Hvis vind- og vejrmæssige forhold gør det umuligt at lægge til på en planlagt destination, kan det blive nødvendigt at omlægge skibets rute. Heldigvis sker det relativt sjældent. Når det sker, vil det i reglen være på destinationer, hvor gæsterne skal sejles ind til land fra skibet i de mindre såkaldte tenderbåde, men det kan også hænde, at vejret er for dårligt til, at skibet kan lægge til kaj. Vejrmæssige og andre forhold kan også betyde forsinkelser i større eller mindre grad, så rederiet er nødsaget til at forkorte opholdet på en destination. Et krydstogt er en rejseform, hvor sejladsen og skibets mange aktiviteter og faciliteter udgør en meget væsentlig del. Der kompenseres således ikke for eventuelle ændringer i sejlplanen.

Krydstogtrejseleder
På denne krydstogtrejse medfølger i lighed med Albatros Travels øvrige rundrejser en af vores erfarne danske rejseledere.

På en krydstogtrejse er rejselederens rolle og funktioner anderledes end på almindelige rundrejser, hvor gruppen tilbringer størstedelen af tiden samlet. Krydstogtrejseformen giver mulighed for både at nyde samværet i gruppen og tilbringe tiden på skibet og i land på egen hånd.

Rejselederens rolle er at hjælpe med de praktiske forhold som indrejse, transfer til og fra lufthavnen, ombordstigning, oversættelse til dansk samt information om muligheder på skibet og i land. Desuden vil rejselederen stå for forskellige arrangementer, som man kan deltage i efter ønske fx informative oplæg, fælles middage eller afprøvning af skibets mange faciliteter og tilbud. Ud over de fælles ture og aktiviteter vil rejselederen have informationsmøder eller træffetid dagligt, hvor du kan henvende dig med eventuelle spørgsmål - eller blot få en hyggelig snak.

På et krydstogt deltager gruppen på lige fod med de øvrige gæster på skibet, og det er ikke muligt for rejselederen at være til stede og til rådighed overalt. Derfor kan det være en god ide også at bruge skibets reception, der assisterer og svarer på spørgsmål fra skibets øvrige passagerer.

Sundhed om bord
På alle krydstogtskibe Albatros anvender, er hygiejnen i højsædet. Rederierne gør derfor deres yderste for at holde en høj hygiejnisk standard om bord. Eksempelvis er det påkrævet at spritte sine hænder af i en særlig spritholdig væske/gele inden man besøger restauranterne samt når man kommer om bord efter landgang.
 
Skulle man være uheldig undervejs på rejsen at få turistmave, hvilket f.eks. kan ske ved at drikke vand fra hanen i nogle egne af verden, kan man eventuelt  forsøge at afhjælpe problemet ved at benytte såkaldte “stoppiller”. I mere alvorlige tilfælde bør man at opsøge skibets læge. Da det altid er skibslægens ansvar at begrænse en eventuel epidemi om bord, kan han/hun vælge at isolere syge gæster i kahytten, normalt i 24 timer. I disse tilfælde kan man som altid gratis benytte roomservice, som vil bringe mad og drikke til kahytten.
 
Vi skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at Albatros Travel ikke kan holdes ansvarlig for eventuel sygdom/karantæne undervejs på rejsen. Dette er en sag mellem den rejsende og forsikringsselskabet.

Før afrejsen
Pas/visum

Passet skal være gyldigt mindst 6 måneder fra hjemre¬jsedato. Børn – uanset alder – skal have eget pas, det er ikke nok at børnene står i forældrenes pas.
ALBATROS TRAVEL SKAL BRUGE EN KOPI AF GYLDIGT PAS 14 DAGE EFTER RESERVATION.

I USA er der ikke visumpligt for danskere og øvrige EU borgere. Der udfyldes blot et såkaldt “turist-kort” (I-94-W) samt toldpapirer ombord på flyet. Man kan få op til 90 dages ophold med en gyldig returbillet.
Den 12/1 2009 trådte de amerikanske myndighed¬ers nye indrejseprogram (ESTA) i kraft. Det er obligatorisk og det er den rejsendes pligt selv at ansøge elektronisk på hjemmesiden:https://esta.cbp.dhs.gov/esta.
Udfyld kun felter markeret med rød *

Se www.albatros-travel.dk for yderligere oplysninger og vejledning. Såfremt der er spørgsmål vedr. udfyldelse af ansøgningen, så skal den amerikanske ambassade kontaktes.

Venligst bemærk, at rejsende, der tidligere er straf¬fet eller tidligere f.eks. har haft for langt ophold i USA i forhold til det tilladte, kan nægtes indrejse. I disse tilfælde bør man selv undersøge indrejsemulighederne ved ambassaden i København.

Tlf. nr. til den amerikanske ambassade 33 41 71 00.

Bemærk i øvrigt at navnet på flybilletten SKAL stemme 100% overens med det navn der står i passet!!! Konsekvensen ved det modsatte er en direkte returbillet tilbage til Danmark for egen regning!!
Albatros Travel tager forbehold for eventuelle ændring¬er og gør opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sikre sig et gyldigt pas og eventuelt visum.

Krav om maskinlæsbare pas
Siden den 26. oktober 2004 har USA krævet, at dit pas skal være maskinlæsbart, hvis du ønsker at rejse ind i USA. 

Venligst bemærk, at rejsende, der tidligere er straffet eller tidligere fx har haft for langt ophold i USA i forhold til det tilladte, kan nægtes indrejse. I disse tilfælde bør man selv undersøge indrejsemulighederne ved ambassaden i København.

Albatros Travel tager forbehold for eventuelle ændringer og gør opmærksom på, at det er den rejsendes eget ansvar at sikre sig et gyldigt pas og eventuelt visum.

Vaccinationer og sundhed
Såfremt der skal vises særlige helbredsmæssige hensyn på rejsen, skal rejsebureauet underrettes allerede ved rejsens bestilling.

Inden turen bør man sikre sig, at man har evt. vaccinationer mod difteritis, smitsom leverbetændelse og stivkrampe i orden. En god start vil altid være et kig på Seruminstituttets hjemmeside www.vaccination.dk.

Herudover anbefaler vi, at du kontakter egen læge eller Albatros Vaccinationsklinik, Tøndergade 16, 1752 København V, tlf. 36 98 98 98. Vaccinationsklinikken drives af læge Mogens Rishøj og sygeplejerske Karin Rishøj, som tilbyder rejsevaccinationer, rådgivning om alt fra malaria til jetlag samt recepter på relevant malariamedicin m.m. For priser, åbningstider og yderligere informationer læs mere her:Albatros VaccinationsklinikFor alle rejser til USA gælder, ligesom herhjemme, at man som minimum skal være vaccineret mod stivkrampe og difteri.

Rent sundhedsmæssigt adskiller forholdene om bord på en krydstogtrejse sig ikke fra forholdene herhjemme, og du behøver ikke bekymre dig om “rejse-mave”, etc. Man kan drikke vandet fra hanen på skibet, men man kan selvfølgelig også få flaskevand alle vegne. Flaskevand anbefales ved landgangene. Spørg evt. rejselederen på turen om, hvordan det forholder sig på den destination, du skal rejse til.

Følgende medikamenter dækker de flestes behov: smertestillende piller, stoppiller mod diarré (Imodium), afføringsmiddel (Magnesia), myggebalsam, elastikbind, plaster, solcreme (høj faktor), læbepomade (høj faktor), slumrepiller, Strepsil/Hexokain, søsygetabletter.

Solskoldning og hedeslag
Solen er stærk i visse dele af verden samt på havet. Undgå væskemangel og hedeslag på varme dage ved at drikke rigeligt og benytte en solhat/kasket. Typiske symptomer på væskemangel er let kvalme, hovedpine, svimmelhed og generel utilpashed. Tag kroppens signaler alvorligt. Drik en liter væske - gerne en cola der indeholder salt - og ubehaget forsvinder omgående.

Hvordan er vejret?
Undersøg hjemmefra, hvordan vejret er i den del af verden, du skal rejse til. På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk kan du finde vejrudsigter fra stort set hele verden.

Fakta om rejsen
Hvad skal man pakke?

De fleste aftener om bord er pæn og uformel påklædning det eneste, du behøver for at begå dig i restauranterne på skibet. For herrernes vedkommende kunne det være lange bukser og skjorte/polo T-shirt med krave. For damernes vedkommende for eksempel sommerkjole, nederdel, bukser og skjorte/bluse. Ved enkelte lejligheder lægges op til, at herrerne tager jakke og slips og damerne tager festtøj på, men ønsker man ikke det, er det altid muligt at spise i buffetrestauranten.

Almindeligt “pænt” tøj er en selvfølge og nødvendigt for dem, der gerne vil deltage i skibenes formelle, såkaldte gallaaftener. Her kan påklædningen bedst defineres som “festtøj”. For herrerne i form af jakkesæt og slips eller smoking og for damerne “smart/elegant” tøj eller lange kjoler. På en uges krydstogt vil der normalt være 1-2 aftener, hvor gæsterne tager festtøjet på. Dette gælder for alle rederier, som Albatros samarbejder med.

Man er naturligvis ikke tvunget til at klæde sig i festtøj, men det forventes at man skeler til skibsavisen hvor der står, hvad dagens påklædning er.

Jeans, shorts, T-shirt accepteres ikke i restauranterne efter kl. 17.30. Det er ikke tilladt at benytte restauranterne i badetøj.

Rejser du under varmere himmelstrøg er let bomuldstøj uundværligt, men en trøje eller tynd jakke kan alligevel være god at have med, ikke mindst da det ofte er køligt indendørs på grund af aircondition. Ved rejser til køligere egne af verden skal du huske også at medbringe varmt tøj. Komfortable sko anbefales til turene på land, og glem ikke at tage løbesko og træningstøj med, hvis du planlægger at benytte dig af sportsfaciliteterne om bord. Vaskeriet om bord ordner mod betaling vask og rens fra dag til dag.

Husk badetøj, da der er swimmingpool om bord.

Gouda Rejseforsikring
Personer, der er fyldt 70 år, og som rejser uden for Europa, skal have et forhåndstilsagn fra forsikringsselskabet, for at rejseforsikringen er gyldig. Du skal udfylde en helbredserklæring, som Gouda Rejseforsikring anbefaler, at du udfylder sammen med din egen læge. Helbredserklæringen fås hos Albatros Travel og indsendes til Gouda. Du er først forsikret, når du har modtaget forhåndstilsagnet fra Gouda.

Deltagerantal
Vi gør opmærksom på, at denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer. Såfremt dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen senest 14 dage før afrejse.

 

Rejsemål

fakta om england

Hovedstad: London
Indbyggere: 60 mio.
Sprog: engelsk
Religion: protestantisme
Valuta: britisk pund
Klima: tempereret

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00