|
|
I Spaniens Hjerte
Afrejse:25-04-10
Varighed:7 dage
Pris:Kr. 7.990,-
Bemærkninger:Udsolgt
Spanien er et fantastisk rejseland med spændende kultur og en rig historie. De fleste har hørt om byerne Toledo, Segovia og Aranjuez. Navne, der klinger af mystik og spændende historie. Også La Mancha lyder bekendt, hvis man kender den forrygende beretning om den sindige ridder Don Quijote.
Vores eventyr indledes i Toledo, der med sin fantastiske beliggenhed og små, hyggelige gader og pladser begejstrer og overrasker. Oplevelserne fortsætter ved Aranjuez’ smukke kongepalads og frodige haver, og de små, stemningsfulde byer som Chinchón og Consuegra i La Mancha byder os velkommen med oliventræer, vindmøller og vinmarker. Vi skal naturligvis også smage på den lokale vin fra La Mancha.
Lidt nordligere, i Segovia, skal vi se de stolte romeres mesterlige bygningsværk: den verdensberømte akvædukt, og Segovias prominent beliggende slot, der giver byen en duft af eventyr. Der er også tid til at se lidt nærmere på de smukke gader, stræder og bygninger og til at indsnuse den spanske stemning. I Madrid får vi et godt indtryk af byens mange højdepunkter, og vores byvandring bringer os til storbyens mest spændende steder.
Vi bor syd for Toledo på et nyopført, firestjernet golfhotel i landlige omgivelser.
Dagsprogram Dag 1 Afrejse til Madrid og hotellet syd for Toledo. Dag 2 Udflugt til Toledo. Dag 3 Heldagstur til Segovia med frokost. Dag 4 Paladset i Aranjuez og den dejlige by Chinchón. Dag 5 Vi udforsker Madrid med tapasfrokost. Dag 6 La Mancha. I Don Quijotes fodspor med frokost. Dag 7 Hjemrejse til Danmark.
Læs udførligt dagsprogram Prisinformation Praktiske oplysninger
fakta om spanien

Hovedstad: Madrid Indbyggere: 40 mio. Sprog: spansk Religion: katolicisme Valuta: euro Klima: tempereret
|
|
|
|