Kamchatka er en del af Stillehavets ”Ring of Fire” og langs halvøens 1200 km finder man nogle af kloden mest aktive vulkaner. Der er over hundrede registrerede vulkaner, hvoraf ca. 30 aktive og de fleste er høje karakteristiske stratovulkaner, som for eksempel Mount Koryasky på 3.500 m lige uden for vores afsejlinghavn Petropavlovsk.
Kamchatkas nærhed til USA betyder, at området var hermetisk lukket for turisme fra Anden Verdenskrig og frem til Sovjetunionens sammenbrud. Den altovervejende del af befolkningen er koncentreret i få større byer, så der er absolut ingen infratruktur og uhyre få besøgende langs vores rute mod Beringstrædet.
Dag 1 / 15. juli: Afrejse fra København til Moskva
Vi flyver fra København til Moskva, hvor vi forventer at overnatte inden fortsat rejse fra Moskva til Petropavlovsk. Når tidsplanen kendes, planlægges programmet for opholdet i Moskva, der vil være koncentreret om Moskvas centrum og Kreml.
Dag 2 / 16. juli: Petropavlovsk - Kamchatskiy
Afrejse fra Avacha Bay
Ekspeditionens første dag. Omgivelserne minder ved første øjekast lige lovlig meget om en grå sovjetisk by. Men ved nærmere øjesyn opdager man, at den faktisk ligger ved en af verdens smukkeste naturhavne, hvor det store havnebassin fuldstændigt er omgivet af land til alle sider. I baggrunden ses den mægtige halvøs højdedrag, der strækker sig i en linje fra nord til syd afbrudt af smukke sneklædte keglevulkaner.
Når man står på havnekajen, står man faktisk lige på det sted, hvor Vitus Bering grundlagde byen på sin anden Kamchatkaekspedition, som han blev beordret ud på af selveste tsarinaen d. 17. april 1732. I dag er byen vokset sig relativt stor, og under alle omstændigheder er den vigtigste forbindelse mellem Rusland og halvøen, selvom ingen veje forbinder byen med noget andet. Vender man ryggen mod havet, ser man de sidste vanskeligheder Berings ekspeditioner overvandt for at få slæbt alt materiellet til 9000 km frem havet – over land!
Vi bruger formiddagen til at kigge på byen og besøger muligvis de geotermiske bade, inden vi går ombord i ”Spirit of Enderby”. Den lokale lods bringer os sikkert gennem den snævre passage og ud på åbent hav, hvor vi omgående vil blive fulgt af toplunder, skarver og alkefulge.
Dag 3 / 17. juli: Zhupanova-floden
Vi er i løbet af den lyse nat nået frem til Zhupanova-floden, og umiddelbart efter morgenmaden går vi ombord i skibets Zodiacs for at sejle op ad den lakserige flod. Et fantastisk landskab og naturrigdom møder os langs floden, der omgives af karakteristisk sibirisk birkeskov med de lige så karakteristiske, sneklædte kæmpevulkaner i baggrunden. De fede laks tiltrækker sæler, brun bjørn og den enorme rovfugl ”Stellers havørn”, med det karakteristiske gule næb. Muligvis den største egentlige rovfugl i verden. Der er meget fine chancer for at se både ørn, sæl og bjørn, men derudover naturligvis talrige andre vildtarte – især fugle. Når vi i løbet af eftermiddagen vender tilbage til skibet byder det åbne hav på albatros og andre stormfugle på strækningen ud til Commander islands.
Dag 4-5 / 18. og 19. juli: Kommandørøernes naturreservat
Kommandør-øerne og Kommandørbugten – som vi ville sige på dansk – er også opkaldt efter Bering. Det var hans sidste titel, inden han døde som den 10. højestrangerende i den russiske flåde. Navnet Bering er knyttet til flere andre geografiske områder: Et hav, et stræde, en ø og en gletcher. Måske derfor har man hér været nødsaget til at tage hans titel i brug, for også på denne ø at kunne hædre den enestående dansker. Den eneste af vores landsmænd, hvis navn kan ses på en globus. Commander Islands er Berings endestation og i dag et naturreservat. Den 2. Kamchatka-ekspedition gik i land her i den tro, at det var fastland. Udslidte og forfrosne døde 14 mand her inklusiv den aldrende danske kaptajn, hvis jernhelbred efterhånden var nedbrudt at årtiers umenneskelige strabadser.
Vi er formentlig nået frem til Commander Island i løbet af natten og ankrer op ved den lille øde bosættelse Nikol’skoye - en af verdens mest isolerede – hvor vi først skal igennem grænseformaliteter, da øerne er ”autonome”. Vi skal besøge museet, Berings gravsten og høre om lokalbefolkningens levevis, inden vi begiver os ud i naturen.
Vi har afsat to hele dage til øerne, men programmet er helt igennem vejr af vejret. Får vi den blå himmel og det stille hav, som alle håber på, vil vi sejle rundt om øerne med et par landgange hver dag og nogle zodiackryds i diverse fugle- og sælkolonier. På øerne ser man flere øresæler: Stellars søløve og nordlig pelssæl og desuden den ægte sæl, som vi kender som spættet sæl, der efter al sandsynlighed er vandret nord om Sibirien. Vi vil med stor sandsynlighed også se nogle af Beringshavets sjældne fugle som redlegged Kittiwakes, papegøje, alk og naturligvis mere kendte måge- og ridearter. Desværre kan øerne kun byde på skeletter af den nu uddøde Stellers søko, der formentlig var den nordligste levende art af dette besynderlige dyr beslægtet med elefanterne. Efter planerne skal vi også besøge Arji Karmen Ø, inden vi igen sejler mod fastlandet.
Dag 6 / 20. juli: Ukinskaya Guba
Vi er for en kort stund vendt tilbage til Kamchatka. Vi vil efter planen sejle ind i Ukinskaya bugten, hvor der er en række flodmundinger, som fører ind i et delta med sumpe og flere forgreninger. Efter vore oplysninger ligger der en fiskecamp, hvor vi vil forsøge at hyre en guide, der kan føre os ind i baglandet i Zodiacs. Så må vi se, hvad der sker; vi ved det faktisk ikke.
Dag 7 / 21. juli: Øerne Karaginsky og Verkoturova
De smukke øer er præget af istidslandskaber, hvor fortidens store gletschere har flyttet godt og grundigt rundt på sten og grus. Vi ankrer først op i Lazmykhgolfen og ser på forholdene. Vi leder specielt efter en hvalroskoloni – de burde være ankommet på denne tid af året – men derudover er det planen at gå nogle dejlige ture i landskabet og kigge efter fugle, ræve og smukke sommerblomster. Vi vil med garanti se den karakteristiske Kamchatka-rhododendron med de små lyserøde blomster, og mon ikke vi også får øje på Stellers edderfugl, en storkjove og et par havørne. En af fordelene er, at denne tur finder sted i højsommeren, hvor der er lys til at planlægge lange dage (vi er jo et stykke nordligere end Danmark), alle planter står i fuldt flor, og de fleste af årets unger er på benene.
Bemærk at denne rejsebeskrivelse er baseret på et idealprogram, som vi naturligvis tilstræber at gennemføre. Noget kan falde fra; mere kan lægges til. Og spændende bliver det.
Dag 8-9 / 22. og 23. juli: Govern-halvøen, Koryakskij Vildtreservat
Vi har sat et par dage af til denne halvø på halvøen. Det meget utilgængelige Koryaksky reservat, der stort set kun kan nås på en rejse som denne, er et nøje afgrænset og 100% beskyttet område med formentlig Kamchatkas tætteste vildtbestand. Store populationer af brunbjørn, rensdyr, bjergged og hvalros hører til i dette område. Vi får brug for både Zodiacs og egne ben. Gamle oversvømmede flodlejer muliggør brug af Zodiacs til at komme relativt langt ind i landet, men herefter er det ud til bens. Vi medbringer en lokal ranger med hunde, der er specialister i at skræmme nærgående bjørne. Edderfugle, ænder, gæs og vadefugle ses i stort antal i de sumpede områder mellem bifloderne.
Vi vil opleve fantastiske landskaber med irgrønne stejle bjergsider, der forsvinder ned i havet, og hvor der muligvis stadig findes rester af vinterisen. Ingen mennesker, ingen spor af civilisation; vi kommer til at sejle og gå rundt i områder, hvor der stort set aldrig komme andre mennesker. Lige så øde som Østgrønland blot en anelse varmere. Et af de smukkeste områder hedder Laguna Tintikuu, en smuk smeltevandssø, hvortil der kun er adgang gennem en smal lavvandet flodarm, hvor vandet kan være så lavt, at deltagerne må en tur i vandet for at få båden frem (husk det, når I pakker!). På skibets seneste tur i området i 2007 så deltagerne en del brune bjørne med unger samt spækhuggere i bugten, hvor skibet lå forankret. Det meste af planlægningen af dette Albatros-togt er baseret på beskrivelsen af 2007-turen.
Dag 10 / 24. juli: Bukta Natalii
Det er svært med de russiske navne og stavemåder. Bugten, vi skal besøge i dag, staves også Natal’inskiy og udgøres af indsnævringen mellem de top kap, Olyutorskiy og Nizkiy, Vi sigter efter koordinaterne for landingspunktet 61° 05’N. 172°20’E. Vi følger en tidligere ekspeditions-log omkring denne kyststrækning i Sibiriens Koriyakdistriktet, der ved første øjekast ligner et ufremkommeligt vildnis af spidse fjeldtoppe med masser af sne. Men under land afsløres talrige flodmundinger, der oversvømmet af havvand danner navigerbare sund langt ind i landet mellem grønne enge, fjelde og is. På passende steder sætter vi Zodiacs i vandet og går i land. Tidligere ekspeditioner beretter om et smukt blomsterflor, meget vildt såsom rensdyr, bjørne og hvalros langs kysten. Blandt de begejstrede beskrivelser af dette område bør det også nævnes, at man netop her oplevede en gigantisk myggesværm med stor veneration for de netop ankomne pattedyr.
Dag 11 / 25. juli: Beringshavet
Vi passerer Kap Gavriilan (62° 25’N. 179° 08’E), der er opkaldt efter Berings skib St. Gabriel og er nu i Beringshavet. Vi passerer også Kap Navarin, der markerer den forhistoriske landbro til Alaska og på en klar dag kan vi nemt se Alaskas kystlinie. Havbunden er kun 50 meter under os, og for 12-14.000 år siden kunne man gå tørskoet mellem Asien og Amerika. Det var denne vej, de første eskimoer og indianere kom til det amerikanske kontinent. I første omgang befolkedes de nordligste områder, men snart begyndte nybyggerne at følge smeltevands dalene mod syd til varmere himmelstrøg, og først mange tusinde år senere tog man hoppet over til Grønland. Vi er også nået op i højarktis, hvor ”kragerne vender”. Det tynder gevaldigt ud i flokken af de mange spændende havfugle, der har fulgt os. Til gengæld betyder den lave havdybde og det kraftige tidevand, at vi er kommet ind i gråhvalernes foretrukne fødesøgningsområde. Langt over 90% af verdens bestand af gråhvaler holder til i Arktis i sommermånederne. De kommer den lange vej fra deres vinterhi langs Baja California i Mexico og søger op til de kolde, iltrige og meget næringsfyldte vande mellem Alaska og Sibirien, inden turen går tilbage til Mexico igen i december.
Dag 12-13 / 26. og 27. juli: Chukotka, Beringstrædet
Vi er på vej mod rejsens nordlige vendepunkt. Vi kommer rundt Euro-asiens østligste punkt, Kap Dezhnev og Chukotka-halvøen, hvor vi skal kigge efter hvaler og andre havpattedyr. Vi går i land på Yttygryn ø, hvor en russisk antropolog har opdaget et besynderligt fortidsmonument kaldet ”hvalbens-alléen”. Her har et fortidsfolk, som man tilsyneladende ikke kender så meget til, rejst en kilometerlang allé af hvalhoveder og kæbeben parallelt med stranden. Ingen tvivl om, at der er tale om et helligt sted for et tidligt hvalfangerfolk. Vi går i land forskellige steder, og skal blandt andet bade i varme kilder, men dagen planlægges også under hensyntagen til hvalspot. Der vil i området normalt opholde sig fødesøgende gråhvaler, som accepterer, at vi kommer tæt på med vores gummibåde.
Vi vil også forsøge at lande i nærheden af Kap Achchen og Bukhta Preobrazheniya, der er opdaget og beskrevet af Bering i 1728. Det er typisk polartundra gennemskåret af små bække og fugtig bund.
Dag 14 / 28. juli: Om Sibiriens nordøstligste kap og rensdyrnomader
Vi lægger til ved byen Egvekinot i Kresta bugten. Med godt 2.000 indbygger er Egvekinot noget hensygnende efter at minedriften i området er lukket ned. Fra byen går der en vej ind i landet, bygget af politiske fanger, og vi kører med en lokal truck for at se efter rensdyrnomader og vildt. I området lever de såkaldte chukchi- og inuit-folk, som vi måske også støder på andre steder. Folkene lever primært af rensdyr, men jager også havpattedyr som sæl, hvalros og hval, og det er ikke umuligt, at vi, inden dage er omme, har smagt det meste. Selve køreturen kan være lidt hård for ryggen. Om aftenen sejler vi videre mod sydvest.
Dag 15 / 29. juli: Anadyr
Vi lægger til ved Anadyr, der tidligere var kendt som Novo-Mariinskoe, først besøgt af den russiske kosak og opdagelsesrejsende Seme Dezhnev i 1648. Regionen er rig på råstoffer, og byen er i dag det handelsmæssige og administrative centrum for hele den nordøstlige region af Sibirien. Vi har hele dagen i byen og tager en overnatning på hotel.
Dag 16 / 30. juli: Flyrejse fra Anadyr til Moskva
Vi flyver fra Anadyr ca. 9 timer mod vest og lander sidst på eftermiddagen i Moskva, hvor vi tager endnu en overnatning.
Dag 17 / 31. juli: Hjemkomst til København
Afrejse fra Moskva om eftermiddagen. Efter et anderledes og oplevelsesrigt togt lander vi i Københavns Luftavn sidst på eftermiddagen.
Vi tager dog forbehold for ændringer af hjemkomsttidspunktet, da flytiderne for 2010 ikke er publiceret endnu.