Albatros Travel

Praktiske oplysninger 

Afrejse:Pris:Varighed:Bemærkninger:Bestilling:

Ekspeditionskrydstogt
Dette krydstogt stiller ikke særlige krav til deltagerne, men det forudsættes dog, at man er rask og rørig (adræt), og har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser. Man bør være opmærksom på, at rejsen adskiller sig fra almindelige ferierejser og herunder fra  Albatros traditionelle Grønlandskrydstogt , idet vi ikke har helt samme muligheder for at planlægge rejsen i detaljer. Mange elementer er uforudsigelige, og ruten bestemmes i vid udstrækning af vind, vejr, is og strømforhold. Rutebeskrivelsen bør ses som det idéelle mål, men den vil med sikkerhed ikke blive overholdt, selvom vi skulle opleve flere uger med højtryk og bragende solskin.

Ekspeditionslederen lægger i samråd med skibets kaptajn rute og dagsprogram undervejs, og vil derved sikre det størst mulige udbytte af rejsen på baggrund af de aktuelle forhold. Sejler vi eksempelvis pludselig gennem en flok hvaler, kan dagsprogrammet meget vel blive ændret  på stedet.
En vigtigt del af rejsen er krydstogt og landgange i de medbragte gummibåde af Zodiactype, som er konstrueret til professionel brug. Skibet er forsynet med en udvendig sænketrappe (lejder), hvorfra der er adgang til gummiflåderne, der er forsynet med en kraftig motor. Skibet sejler så tæt som muligt på landgangsstederne og herefter stiger vi om bord i gummiflåderne for at gå i land eller krydse rundt mellem hvaler, sæler eller fugleøer. Det er forholdsvist nemt for alle med fuld førlighed, men kan være et problem for handicappede. Så kan det i øvrigt også være en ganske kold og våd fornøjelse.

Fakta om skibet
M/S Spirit of Enderby er et moderne, komfortabelt fartøj bygget i Finland i 1984 for Hydrografisk Institut i Rusland. Skibet er chartret af Albatros Travel A/S af den nuværende reder, Heritage Expeditions i New Zealand, der har ombygget skibet i flere omgange til krydstogtsbrug. Det er et solidt bygget stålskib med isforstærkning (formodentlig ikke behov for på denne tur) og specielt egnet til sejlads i polare egne. Det er 72 meter langt og udstyret med to 1560 HK dieselmotorer, der muliggør en fart på omkring 12 knob (i praksis dog sjældent over 11,5 knob). Der er megen udendørs dæksplads, todelt spiserestaurant (hvor vi dog må klemme os lidt sammen), lounge med bar, sauna og et lille hospital med en læge. På rejsen har vi kaptajnens tilladelse til frit ophold på broen under almindelige vejrforhold. 

Maden
Er god og rigelig. Frokost og middag er varme måltider (medmindre vi er i land) og består af en fast menu på 3 retter. Der er fri adgang til te, kaffe m.m. dagen igennem. Selvom skibsprogrammet kan strække sig over alle døgnets 24 timer, forsøger vi at overholde måltidsplanen uden for megen slinger i valsen, da det ellers går ud over kvaliteten. På den anden side skal måltiderne heller ikke styre oplevelsen, og der vil være tidspunkter, hvor ekspeditionslederen vælger at medbringe håndmadder i land.

Økoturisme koncept
Økoturisme handler ikke bare om at færdes i økosystemer, men også om, hvordan man gør det. De højarktiske økosystemer er meget sårbare, og selvom vor tilstedeværelse næppe spiller den store rolle i denne sammenhæng, vil vi alligevel være påpasselige, og det vil således ikke være tilladt at efterlade noget eller smide noget overbord. Heller ikke cigaretskod. Alt affald og spildevand fra skibet bringes retur.

Vejret
Vi rejser i den varmeste periode og det mest sandsynlige er, at temperaturen svinger frem og tilbage over 10 graders medianen, sjældent meget lavere eller meget højere. Når solen er fremme vil det naturligvis forekomme temmelig varmt, men skibets fart medfører, at man får brug for sin vinterjakke det meste af tiden.  Langt sydpå er vejret ret ustabilt, med hyppig tåge og regn – præget af varmen fra Stillehavet - men jo længere nordpå desto mere stabilt vejr, og de nordlige provinser har ofte meget fint vejr på årstiden.      

Formalia
De russiske myndigheder har ikke for vane at gøre det nemt for turister. Alle skal have almindeligt besøgsvisum, som man får på baggrund af en invitation. I Sibirien er der en det såkaldt lukkede områder og  de her  relevante områder er kassificerede som ”grænseområder”, der hver især kræver speciel tilladelse ( propusk), hvilket tager op til et par måneder. Tilladelsen skal købes og man skal samtidig medbringe en russisk official.  Alt dette klarer Albatros i forvejen (nærmere besked vil tilgå), men der vil også være formaliteter undervejs.

Kahytter
Alle kahytter er relativt store, fortrinsvis med køjesenge, et lille bord og lille sofa, god skabs- og stuveplads og udvendigt vindue. 15 kahytter har privat bad og toilet, og 10 har er nem og rigelig adgang til bad og toilet fælles med  de resterende kahytter. Alle kahytter er udvendige med koøje eller vindue.

Type A; Heritage Suite
Stor luksuskahyt med separat soveafdeling og opholdrum med skrivebord, sofa og eget køleskab. Store vinduer. Eget bad og toilet. 27,5 m2

Type B; Minisuite
Luksuskahyt med separat sovekammer og opholdsrum. Store vinduer. Eget bad og toilet. 18 m2.

Type C; Superior Plus kahyt
Superior dobbeltkahytter med to senge, bad og toilet.
Vinduer. 12 m2.

Type D; Superior med bad
Superiorkahyt med to senge (over- og underkøje) og eget bad og toilet samt vindue. 12 m2.

Type E; Standardkahyt  med vaskekumme 
Kahytter med to senge (over- og underkøje), koøje, håndvask. Toilet og bruser fælles med andre kahytter. 11,3 m2.

Rejsemål
Østeuropa
Rusland

RUSLAND

Hovedstad: Moskva
Indbyggere: 141 mio.
Sprog: russisk
Religion: russisk ortodoks, islam
Valuta: rubel
Klima: polar - tempereret

Billeder og film
<%$ProActiveResources:FooterName%>
 
Albatros Travel A/S

Tøndergade 16

DK-1752 København V
 
Tlf.:
+45 36 98 98 98
Fax:
+45 36 98 98 99
Man - Fre: 9:30-17:00