dagsprogram
Dag 1. København Havn, ombordstigning og afsejling
Vi går om bord på Ocean Nova i København og får anvist vores kahytter. Der afholdes informationsmøde, hvor skibets rutiner og ruten gennemgås. Der vil ligeledes blive afholdt en obligatorisk redningsøvelse.
Dag 2. På havet mod Bergen
Dag 3. Bergen
Ocean Nova anløber Bergen først på formiddagen, og vi har frem til aftenen i denne spændende by, hvor de fleste seværdigheder ligger i kort afstand fra kajen. I havneområdet findes Bergens berømte »museumsstrækning«, kaldet Bryggen, med sine gamle karakteristiske huse, hvis historie går tilbage til Hanseforbundet og Bergens tid som hovedstad. Strækningen er så enestående, at bryggen er opført på UNESCO’s liste over World Heritage Sites. Det er hyggeligt at gå rundt i byen med de gamle bygninger og måske tage en tur, på egen hånd, med svævebanen til Fløyen.
Det er muligt at tage med på den guidede byrundtur, som også bringer os ud til Edvard Griegs hus, Troldhaugan. Her boede komponisten fra 1885 til 1907, og når vi ser de smukke omgivelser, forstår man måske hvorfra inspirationen til den underskønne musik kom.
(Udflugt i Bergen er ikke inkluderet i rejsens pris, særskilt udflugtspakke kan tilkøbes hjemmefra – se under priser).
Dag 4. På havet
Fra Bergen stævnes ud mod Færøerne og hele næste dag går med sejlads på åbent hav.
Dag 5-6. Tórshavn og Nordatlanten
Ifølge sejlplanen er vi ankommet til Tórshavn i løbet af natten og har landgang efter morgenmaden. De forrevne klippeøer synes at rive alle Atlantens skyer til sig og ofte lægger de sig som en let dyne omkring fjeldtoppene og giver de 18 øer et eventyragtigt præg.
Man kan vælge at tage med på dagens udflugt, der er en busrejse fra Tórshavn til Klaksvík og tilbage. Hvis man ikke deltager i udflugten, kan man opleve Tórshavn, inden Ocean Nova igen afsejler fra Tórshavn.
Busturen, man kan deltage på, går fra Tórshavn til Kirkjubøur, hvor man virkelig får historiens vingesus at mærke. I middelalderen var Kirkjubøur Færøernes bispesæde og øernes ubestridte kulturelle centrum. Bussen kører tilbage over fjeldet, gennem Tórshavn, og nordpå over hovedøen Streymoy til Sundinibroen, der fører over til Eysturoy. Vi når frem til Leivík og kører gennem Færøernes længste tunnel (6,3 km) til Bordoy og byen Klaksvik. Smukt beliggende mellem to beskyttende fjorde (og to 600 m høje fjelde) har Klaksvík én af de bedste naturlige havne på Færøerne og er derfor også én af de rigeste fiskerbyer. Vi nyder en let frokost undervejs og returnerer til Tórshavn og vores skib.
(Udflugten fra Tórshavn til Klaksvík er ikke inkluderet; særskilt udflugtspakke kan tilkøbes hjemmefra – se under priser).
Dag 7. Vestmannaøerne
Vestmannaøerne var på verdenspressens forsider i januar 1973, da et vulkanudbrud hærgede byen Heimaey. Samtlige 5000 indbyggere blev evakueret, men de fleste er nu hjemvendt, og i dag er indbyggertallet ca. 4000. Øerne er beliggende kun 14 kilometer ud for Islands sydvestkyst og består af 15 grønne småøer og klipperev.
Når man kommer sejlende, kan man i klart vejr på lang afstand se øernes stejle og takkede profil - de hæver sig smukt op af havet, og man forstår udmærket, at en islandsk digter har sammenlignet dem med safirerne i en sølvring. Selv i det meget smukke Island er det kun få steder, man finder en så storslået natur som her. Farverne er forrygende i det majestætiske og voldsomme vulkanlandskab. Fuglelivet er enestående og tæller blandt andet søpapegøjer, stormsvaler og ikke mindst “havets dronning”, sulen. Ud over risikoen for vulkanudbrud fra Eldfeld har tidligere tiders befolkninger været udsat for sørøveri. I 1627 angreb nordafrikanske korsarer øen og bortførte 380 mennesker, som blev solgt som slaver i Algier.
En bus holder klar til at køre os rundt på Heimaey og op på Eldfeld. Vi ser, hvordan flere af de begravede huse fra udbrudet i 1973 er ved at blive udgravet i en slags islandsk “Pompeji”.
Om natten fortsætter togtet mod Reykjavik.
Dag 8. Reykjavik
Efter morgenmaden går vi i land i Reykjavík.
Island er på vej mod at blive en af hotteste destinationer i Europa. Og med god grund. Den væsentligste årsag er Islands enestående landskabelige skønhed og forbløffende kontraster. Den traditionelle måde at tage nyt land for 1000 år siden var at smide et gudebillede over bord og så gå i land, der hvor billedet drev ind. Således også Ingólfur Arnarson, der i 874 som en af de første satte fod på Island - på et sted, han kaldte for »Røgbugten«. For 200 år siden boede der i Reykjavík 300 sjæle, men nu har 172.000 mennesker eller 60 % af Islands befolkning deres hjem i verdens nordligste hovedstad. Reykjavík har i mange år været en pulserende hovedstad og et kulturelt centrum. Selvom mange aktiviteter er stagnerede i den aktuelle økonomiske situation, er der stadig meget at se på og købe - blot til en rimeligere pris.
Det er muligt at tage med på ”The Golden Circle”, som er det klassiske navn på én af Islands bedste og populæreste udflugter. Vi kører fra Reykjavík mod øst til Gullfoss, Islands største attraktion. Det er et vandfald på 30 meter, der falder i terrasser gennem den dybe kløft. Gullfoss blev først kendt af omverdenen i begyndelsen af dette århundrede. En lille landbrugsfamilie, Tómasson, kørte i 20 år en lang retssag om ejendomsretten af landområdet, men tabte sagen til udenlandske investorer. Investorerne kunne dog ikke betale i sidste instans, hvilket gav islændingen Einar Gudmundsson mulighed for at købe området i 1939. I 1975 overdrog han området til den islandske stat, der har ført området tilbage til sit rette element som naturreservat.
Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 m høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der hvert 3. minut spyr sine vandmasser mere end 20 m op i luften.
Man slutter “Golden Circle”-turen i Thingvellir, der var rammen for verdens ældste parlament, dateret helt tilbage til år 930. Det er også her, at vi finder Islands største sø, Thingvallavatn, der sammen med dalen og sletten er udlagt til nationalpark. Den smukke kløft, der bugter sig gennem parken, er stedet, hvor to af jordens store, tektoniske plader mødes, og det er i teorien muligt at skræve med et ben på både det amerikanske og det europæiske kontinent.
(Udflugt på Island er ikke inkluderet i rejsens pris, særskilt udflugtspakke kan tilkøbes hjemmefra – se under priser).
Dag 9.-10: Danmarksstrædet
Vi tilbringer de næste par dage i Danmarksstrædet, hvor ruten er bestemt af storisen. I de frie vandmasser er der gode chancer for at se migrerende hvaler, men i de kystnære egne på fiskebanker er oplevelsen bedst, fordi hvalerne bliver på samme sted i længere tid. Jo mere is, der er, og jo tættere vi kommer på storisen, desto færre hvaler. Vejret kan desuden være temmelig hårdt i Danmarksstrædet.
Efter vi har rundet Kap Farvel sejler vi stort set i storisen hele tiden. Skinner solen, vil vi opleve nogle storslåede isscenerier, som man aldrig bliver træt af at se på.
Dag 11: Sydgrønland - med forbehold
Det er vanskeligt at forudsige ruten i Sydgrønland. I juni måned hersker Storisen, som er gammel vinteris, der med havstrømme er ført fra Østgrønland syd om Kap Farvel. Ofte er de sydgrønlandske havne i Nanortalik, Qaqortoq/Julianehåb og Narsaq lukket gennem hele måneden, inden sommersolen får magt over isen.
Sejlturen langs kysten byder på nogle flotte dage med utrolige scenerier, såfremt vejret tillader det. Sælerne holder til i storisen, og ofte slapper de af på en isflage, hvor isbjørnene jager dem. Sydgrønland er ikke typisk isbjørneland, men bjørnene følger med isen fra nordøstkysten, og her i det sydlige Grønland nedlægges der isbjørne hvert år. By- og kommunenavnet Nanortalik i Sydgrønland betyder faktisk “bjørnestedet”, hvilket dog ikke garanterer, at vi får nogen at se.
Dag 12: Arsuk og Ivituut
Når vi kommer længere op langs kysten, letter storisen typisk, og vi vælger en rute, der tilgodeser indenskærsoplevelser i så høj grad som muligt. Farvandene her er kendt for deres rige forekomst af både store og små hvaler, der ofte ses tydeligt i klart vejr. Hvalerne holder sig dog så vidt muligt fri af isen, og forekommer derfor først i større mængde sent på foråret og i sommerens løb, men der er altid chancer for at se en hval, når vandet er roligt og isfrit. Vi går om muligt ind i Arsukfjord og ser det nu nedlagte kryolitbrud i Ivituut.
Dag 13-14: Nuuk og Godthåbsfjorden
I løbet af natten er vi nået frem til Grønlands hovedstad, Nuuk. Hvis vi er heldige, ser vi de næsten “bofaste” pukkelhvaler på indsejlingen til byen. Typisk kommer de op i et par minutter for at ånde, inden de viser deres karakteristiske halefinne før et nyt dybdedyk.
Nuukfjorden bag byens kendingsfjeld, Sermitsiaq, tiltrækker forskere og geologer fra hele verden, idet man her finder nogle af verdens ældste bjergarter, ca. 3,8 milliarder år gamle. At de samtidigt har spor af levende organismer gør dem ikke mindre interessante.
Verdens mindste hovedstad er i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby – hele 15.000 mennesker bor her i dag. Området har været beboet af Saqqaq-kulturen, en inuit-kultur der levede i Grønland fra ca. 2000 til 1000 f. Kr. Fra ca. år 1000-1350 fulgte nordboerne, der med Erik den Røde i front bosatte sig i Sydgrønland og i Nuuk-området. Efterfølgende ankom medlemmer af den såkaldte Thulekultur, inuitforfædrene til grønlænderne i dag. Disse »neo-eskimoer« var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur, end nordboerne havde været. Men ikke længe efter begyndte europæerne at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.
Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et forsvindingsmysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.
I 1908, hvor handel og administration officielt adskiltes, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter Anden Verdenskrig, hvor byen bliver administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet. I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som Grønlands hovedstad.
Vi har eftermiddagen og den efterfølgende formiddag i Nuuk. Der er arrangeret en byrundvisning med bus og et besøg på Nationalmuseet, der bl.a. huser de berømte mumier fra Uummannaq. Vi sejler fra Nuuk ved middagstid (Dag 14), og stævner nordpå mod Maniitsoq
På vores kurs går indenskærs mod gennem Hamburgersund, der gennemskærer de dramatiske bjergområder ved Sukkertoppens Isbræ.
Dag 15: Kangerlussuaq - København
I løbet af natten er vi nået gennem den 170 km. lange Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved turens slutmål, Kangerlussuaq. Vi siger farvel til sømænd og officerer og sejles med zodiacs ind til kajen i Kangerlussuaq Havn og med bus videre til lufthavnen.
Vi bruger en del af dagen i Kangerlussuaq til den fantastiske tur i terrængående bus ca. 35 km ind til – og måske endda op på – den storslåede grønlandske iskappe. Der er gode chancer for at se det grønlandske ”storvildt”, rensdyrene og moskusokserne, når de græsser på den modsatte bred af elven.
(Udflugten til indlandsisen er ikke inkluderet i rejsens pris, særskilt udflugtspakke kan tilkøbes hjemmefra – se under priser).
Vi slutter rejsen med en afskeds-barbeque med lokale råvarer inden hjemrejsen med fly midt på aftenen.
Dag 16: Ankomst til København.
Vi ankommer tidligt om morgenen dansk tid til København efter ca. 4½ times flyvning.