Vi besøger Grønland i perioden mellem forår og sommer. Det er lyst hele natten, men storisen kan stadig ligge tæt ud for Sydvestgrønlands kyst, og det er således isen, der afgør, hvilke steder vi kan komme ind med skibet. Vi forsøger at nå til Arsuk Fjord med den berømte kryolitmine ved Ivittuut og besøger herefter Nuuk, hvor vi tager på byrundtur og følger livets gang i en af verdens mindste hovedstæder. Rejsens endemål er Kangerlussuaq i Vestgrønland, hvorfra vi flyver hjem med Air Greenland efter et spændende og anderledes skibstogt.
Specielt til denne rejse har vi udarbejdet en udflugtspakke med tre spændende udflugter, som rejselederne står for. Udflugtspakken inkluderer en ørundtur på hovedøen Mainland på Shetlandsøerne, en bustur fra Tórshavn til Klaksvík på Færøerne samt den berømte rute ad Den Gyldne Cirkel på Island. Udflugtspakken er ikke inkluderet i rejsens pris og skal købes særskilt. Se venligst under prisinformation.
Vi skal gøre opmærksom på, at vejr-, vind- og strømforhold med videre kan medføre, at der forekommer justeringer/ændringer i program og sejltider.
Krydstogtet stiller ikke særlige krav til dig som deltager, men det forudsættes dog, at du er rask, rørig og godt til bens, samt at du har lyst til at opleve naturen på dens egne præmisser.
Om Clipper Adventurer
Skibet blev bygget i 1975 og gennemgik en omfattende og luksuriøs ombygning i Fredericia i 1998. Hun er et eminent ekspeditionsskib med en aura fra de gamle oceanlinere. Messingbeslag og høje, mørke træpaneler præger de smukke kahytter og alle fælles arealer. Der er plads til 120 passagerer i 60 udvendige kahytter. Skibet medfører ti Zodiacflåder, der kan benyttes til enkelte landgange. Albatros Travel har købt Clipper Adventurer i 2011.
Dagsprogram
Dag 1-2. København – Lerwick, Shetlandsøerne
Vi går om bord på Clipper Adventurer først på eftermiddagen i København og indkvarteres i de respektive kahytter. Første dag afholdes informationsmøde, hvor skibets rutiner og sejlruten gennemgås. Der vil ligeledes blive afholdt obligatorisk redningsøvelse, inden vi om aftenen nyder vores første middag om bord. Den efterfølgende dag er vi på havet mod Shetlandsøerne. Dagen kan du bruge i dit eget tempo – måske hygge dig med en bog på skibets bibliotek, ligesom der er mulighed for at deltage i foredrag, som rejselederne står for.
Dag 3-4. Lerwick, Mainland, Shetlandsøerne. Mulighed for ørundtur
Clipper Adventurer anløber Lerwick om eftermiddagen, og vi har resten af dagen og næste formiddag i denne spændende by.
Øriget Shetland består af mere end 100 øer og skær, hvoraf kun 15 er beboede året rundt. Øerne udgør den nordligste del af det britiske kongedømme og ligger cirka 300 kilometer nord for det skotske fastland. Denne centrale beliggenhed i Nordatlanten har gennem tiderne ført mange sørejsende til øerne, og den skandinaviske arv skinner stadig igennem i både dialekter, folklore og stednavne.
Shetlandsøernes talrigeste beboere er de berømte får, som tæller mere end 330.000 hoveder. Herefter kommer fuglearterne mallemukker, lunder og lomvier – og set i det perspektiv kan de 24.000 mennesker på øerne synes ganske få. Lerwick har ikke den store udstrækning, så en byvandring er en oplagt aktivitet.
Om formiddagen dag 4 er der mulighed for at deltage i en guidet bustur her på hovedøen, Mainland. Vi skal blandt andet besøge Clickimin Broch, som er et enestående eksempel på arkitekturen i bronze- og jernalderen. Vi kigger siden nærmere på Fort Charlotte, bygget i år 1665, og nyder den gode udsigt over den gamle by fra fortets skydeskår.
(Udflugten fra Lerwick er del af en særskilt udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se under prisinformation).
Dag 5-6. Tórshavn – Klaksvík, Færøerne, og Nordatlanten. Mulighed for naturskøn busudflugt
Ifølge sejlplanen ankommer vi til Tórshavn om morgenen og har landgang efter morgenmaden. De forrevne klippeøer synes at rive alle Atlantens skyer til sig, og ofte lægger de sig som en let dyne omkring fjeldtoppene og giver de 18 øer et eventyragtigt præg.
Dagens Albatrosudflugt er en naturskøn bustur fra Tórshavn til Klaksvík. Hvis du ikke har købt udflugtspakken, kan du i stedet gå på opdagelse i Tórshavn, inden Clipper Adventurer sejler videre til Klaksvík.
På busturen kører vi fra Tórshavn mod nord over hovedøen Streymoy (Strømø) til Sundinibroen, der fører over til Eysturoy. Vi når frem til Leivík og kører gennem Færøernes længste tunnel (6,3 kilometer) til Bordoy og byen Klaksvik. Smukt beliggende mellem to beskyttende fjorde (og to 600 meter høje fjelde) har Klaksvík én af de bedste naturlige havne på Færøerne og er derfor også en af de rigeste fiskerbyer. Vi nyder en let frokost undervejs på udflugten, og fremme i Klaksvík går vi om bord på Clipper Adventurer igen.
(Udflugten fra Tórshavn til Klaksvík er del af en særskilt udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se under prisinformation).
Først på aftenen sejler vi videre og tilbringer dag 6 på havet mod Island, mens vi nyder livet om bord.
Dag 7. Heimaey, Vestmannaøerne, Island. Ørundtur
Øgruppen Vestmannaøerne var på verdenspressens forsider i januar 1973, da et vulkanudbrud hærgede øen Heimaey. Samtlige 5.000 indbyggere blev evakueret, men de fleste er nu hjemvendt, og i dag er indbyggertallet cirka 4.000. Vestmannaøerne ligger kun 14 kilometer ud for Islands sydvestkyst og består af 15 grønne småøer og cirka 30 klipperev.
Når man kommer sejlende, kan man i klart vejr på lang afstand se øernes stejle og takkede profil. De hæver sig smukt op af havet, og man forstår udmærket, at en islandsk digter har sammenlignet dem med safirerne i en sølvring. Her er ganske enkelt eventyrligt smukt! Fuglelivet på disse kanter er enestående og tæller blandt andet søpapegøjer, stormsvaler og ikke mindst “havets dronning”: sulen.
Vi tager på en guidet bustur på Heimaey, hvor vi blandt andet ser en række af de nyligt udgravede huse fra udbruddet i 1973 og ved selvsyn oplever, hvorfor øen også går under navnet ”Nordens Pompeji”.
Efter en spændende dag på Heimaey sejler vi videre til Reykjavík.
Dag 8. Reykjavík, Island. Mulighed for udflugt ad den berømte rute Den Gyldne Cirkel
Efter morgenmad går vi i land i Reykjavík, Islands hovedstad, der i dag rangerer som en af de hotteste destinationer i Europa.
For 200 år siden boede der i Reykjavík blot 300 sjæle, men nu har 172.000 mennesker, eller 60 procent af Islands befolkning, deres hjem i verdens nordligste hovedstad. Reykjavík har i mange år været Islands kulturelle centrum, og selvom mange aktiviteter er stagneret i kølvandet på den islandske økonomiske krise, er der stadig meget at se på og købe – i dag blot til en væsentlig lavere pris end tidligere.
Islands tidlige historie er rigt dokumenteret, og blandt de ældst kendte islandske bøger finder man sagaerne. Ifølge de islandske sagaer var den første fastboende nordbo norske Ingolf Arnarsson, der i år 874 som en af de første satte fod på Island på et sted, han kaldte for ”Røgbugten”. Han fulgte den traditionelle måde at indtage nyt land på, nemlig at smide et gudebillede over bord og så gå i land der, hvor billedet drev ind.
Med udflugtspakken har du i dag mulighed for at opleve den enestående smukke og dramatiske islandske natur på tætteste hold, når vi i bus tager af sted på ruten Den Gyldne Cirkel, som er det klassiske navn på en af Islands bedste og populæreste udflugter. Vi kører fra Reykjavík mod øst til vandfaldet Gullfoss, som er Islands allerstørste attraktion. Det 32 meter høje Gullfoss falder i to trin, på henholdsvis 10 og 21 meter, ned gennem den dybe kløft. Vandfaldet blev først kendt af omverdenen i begyndelsen af dette århundrede. En lille landbrugsfamilie, Tómasson, kørte i 20 år en lang retssag om ejendomsretten af landområdet, men tabte sagen til udenlandske investorer. Investorerne kunne dog ikke betale i sidste instans, hvilket gav islændingen Einar Gudmundsson mulighed for at købe området i 1939. I 1975 overdrog han området til den islandske stat, der har ført området tilbage til sit rette element som naturreservat.
Et lille stykke fra Gullfoss ligger Geysir, der har lagt navn til resten af verdens gejsere. Geysir kom første gang i udbrud i det 14. århundrede, men den 60 meter høje vandsøjle stoppede i vort århundrede. Lige i nærheden finder man Strokkur-gejseren, der hvert tredje minut spyr sine vandmasser mere end 20 meter op i luften.
Sidste punkt på dagens udflugtsprogram er Þingvellir, der dannede ramme om verdens ældste parlament, som er dateret helt tilbage til år 930. Her finder vi også Islands største sø, Þingvallavatn, der sammen med dalen og sletten er udlagt til nationalpark og er på UNESCO’s liste over verdens naturarv. Den smukke kløft, der bugter sig gennem parken, er stedet, hvor to af jordens store tektoniske plader mødes, og det er i teorien muligt at skræve med et ben på både det amerikanske og det europæiske kontinent.
(Udflugten på Island er del af en særskilt udflugtspakke og er ikke inkluderet i rejsens pris. Se under prisinformation).
Dag 9-10. Danmarkstrædet
Vi tilbringer de næste par dage i Danmarkstrædet, hvor ruten er bestemt af storisen. I de frie vandmasser er der gode chancer for at se migrerende hvaler, men i de kystnære egne på fiskebanker er oplevelsen bedst, fordi hvalerne bliver på samme sted i længere tid. Jo mere is der er, og jo tættere vi kommer på storisen, desto færre hvaler. Vejret kan desuden være temmelig hårdt i Danmarkstrædet.
Efter vi har rundet Kap Farvel, vil kaptajnen så vidt muligt undgå storisen ved at holde god afstand til kysten. Rejselederne krydrer dagene til havs med nogle spændende foredrag.
Dag 11. Sydgrønland – med forbehold
Det er vanskeligt at forudsige ruten i Sydgrønland. I juni måned hersker storisen, som er gammel vinteris, der med havstrømme er ført fra Østgrønland syd om Kap Farvel. Ofte er de sydgrønlandske havne i Nanortalik, Qaqortoq (Julianehåb) og Narsaq lukket gennem hele måneden, inden sommersolen får magt over isen.
Sejlturen langs kysten byder på nogle flotte dage med utrolige scenerier, såfremt vejret tillader det. Sælerne holder til i storisen, og ofte slapper de af på en isflage, hvor isbjørnene jager dem. Sydgrønland er ikke typisk isbjørneland, men bjørnene følger med isen fra nordøstkysten, og her i det sydlige Grønland nedlægges der isbjørne hvert år. By- og kommunenavnet Nanortalik i Sydgrønland betyder faktisk “bjørnestedet”, hvilket dog ikke garanterer, at vi får nogen at se.
Dag 12. Arsuk og Ivittuut
Når vi kommer længere op langs kysten, letter storisen typisk, og vi vælger en rute, der tilgodeser indenskærs oplevelser i så høj grad som muligt. Farvandene her er kendt for deres rige forekomst af både store og små hvaler, der ofte ses tydeligt i klart vejr. Hvalerne holder sig dog så vidt muligt fri af isen og forekommer derfor først i større mængder senere på sommeren. Vi går om muligt ind i Arsuk Fjord og ser det nu nedlagte kryolitbrud i Ivittuut.
Kryolit var tidligere en uundværlig bestanddel i al aluminiumsproduktion. Da Ivittuut var det eneste sted i verden, hvor mineralet var brydningsværdigt, havde kryolitten stor betydning for det grønlandske samfund. Under Anden Verdenskrig var det USA, der sikrede afsætningen mod levering af varer, der var mere moderne, end Grønland tidligere var vant til.
Efter krigen opstod der et naturligt krav fra grønlandske politikere om, at landet skulle ud af handelsmonopolet fra Danmark og indgå i den moderne verden. Et enigt Folketing besluttede derfor i begyndelsen af 50'erne, at Grønland skulle være en ligestillet del af det danske samfund. Kolonitiden var slut.
Dag 13. Nuuk. Byrundtur
I løbet af natten er vi nået frem til Grønlands hovedstad, Nuuk. Hvis vi er heldige, ser vi de næsten “bofaste” pukkelhvaler ved indsejlingen til byen. Typisk kommer de op i et par minutter for at ånde, inden de viser deres karakteristiske halefinne før et nyt dybdedyk.
Nuukfjorden bag byens kendingsfjeld, Sermitsiaq, tiltrækker forskere og geologer fra hele verden, idet man her finder nogle af verdens ældste bjergarter, der er cirka 3,8 milliarder år gamle. At de samtidig har spor af levende organismer gør dem bestemt ikke mindre interessante.
Verdens mindste hovedstad er i grønlandsk sammenhæng en mægtig storby – hele 15.000 mennesker bor der her i dag. Området har været beboet af Saqqaq-kulturen, en inuit-kultur, der levede i Grønland fra cirka 2000 til 1000 f.Kr. Senere fulgte nordboerne fra cirka år 1000-1350 e.Kr. Med Erik den Røde i front bosatte de sig i Sydgrønland og Nuuk-området. Efterfølgende ankom medlemmer af den såkaldte Thule-kultur, inuitforfædrene til grønlænderne i dag. Disse neoeskimoer var langt bedre rustede til at overleve i den barske arktiske natur, end nordboerne havde været, men ikke længe efter begyndte europæerne at vise sig langs den grønlandske kyst. Hollandske, baskiske og skotske hvalfangere kom til landet allerede fra det 16. århundrede.
Grønlands moderne historie indledtes i 1721, da den norske missionær Hans Egede grundlagde den første helårsbemandede koloni og handelsstation nær Nuuk. Faktisk kom Egede til Grønland for at omvende de katolske nordboere til lutheranere, men han fandt snart ud af, at nordboerne var forsvundet, et forsvindingsmysterium, der endnu ikke er endegyldigt løst.
I 1908, hvor handel og administration officielt blev adskilt, blev Nuuk vært for det sydgrønlandske landsråd, en styreform og et råd, der fortsatte sit virke til efter anden verdenskrig, hvor byen blev administrativt, handelsmæssigt og politisk centrum for hele landet. I 1979 blev Landstinget helt naturligt placeret her, hvor byen endegyldigt fik status som Grønlands hovedstad.
Vi tager på en spændende byrundtur i den grønlandske hovedstad, og midt på eftermiddagen sejler vi fra Nuuk og sætter kursen nordpå mod Evighedsfjorden.
Dag 14. Evighedsfjorden
Vi er nu nået frem til et af togtets naturmæssige højdepunkter: Evighedsfjorden – på grønlandsk Kangerlussuatsiaq, hvilket betyder ”den temmelig store fjord”. Evighedsfjorden forgrener sig dybt ind i et dramatisk bjerglandskab med toppe på op til 2.000 meter. Flere gletsjere styrter fra Sukkertoppen Isbræ stejlt ned i fjorden. Under hensyntagen til tiden sejler vi så dybt ind i fjorden og får et indtryk af det storslåede landskab.
Dag 15. Kangerlussuaq. Mulighed for udflugt til indlandsisen. Hjemrejse
I løbet af natten er vi sejlet gennem den 160 kilometer lange Søndre Strømfjord, og om morgenen er vi fremme ved turens slutmål, Kangerlussuaq. Kangerlussuaq er ikke en by som sådan, og faktisk har Kangerlussuaq først fået bygdestatus i 2001 og hører nu under den nye Qeqqata Kommune. Der bor permanent cirka 4-500 mennesker i Kangerlussuaq, hvoraf de fleste er tilknyttet lufthavnen. Her er et glimrende supermarked, et posthus, en restaurant (på hotellet) samt Polar Lodge, der fungerer som Albatros’ Grønlandskontor, hotel og souvenirbutik, beliggende blot 100 meter fra lufthavnsbygningen.
Det var amerikanerne, der under anden verdenskrig anlagde lufthavnen i Kangerlussuaq. Under navnet Bluie West Eight etableredes i 1941-42 en stor flybase for enden af den over 160 kilometer lange Søndre Strømfjord. Flybasen var strategisk vigtig, både under anden verdenskrig og den kolde krig. Da der var flest, var der stationeret over 1.400 personer her. Med den øgede teknologiske udvikling mistede basen imidlertid sin militære betydning, og i 1992 forlod amerikanerne stedet og overlod faciliteter og bygninger til Grønlands Hjemmestyre.
Efter morgenmad på skibet er der mulighed for at tage med på en spændende udflugt til den mægtige grønlandske indlandsis. Udflugten tager cirka fem timer. Vi kører i robuste specialbusser og vores rute følger den lange Sandflugtsdal med den lige så lange smeltevandselv, der inde fra indlandsisen bruser af sted med sit grumsede, til tider mælkehvide vand.
Vi passerer først Kangerlussuaqs interimistiske golfbane, siden den cirka 400 meter høje kegleformede klippe Sukkertoppen. Vi bevæger os videre mellem de hele tiden vekslende og fantastisk smukke landskaber af søer, frodig fjeldhede og tæt pilekrat, der indimellem afløses af store strækninger med golde sandklitter og fjelde uden nogen form for vegetation. Dette er efter grønlandsk målestok et mildt landskab. Her er en rig flora, og højden på de store, afrundede fjelde overstiger ikke 700 meter. Trods et tørt klima er her talrige søer, da vandet på grund af permafrosten ikke trækker ned i undergrunden. Samtidig betyder det tørre klima og den store fordampning, at enkelte søer i lighed med ørkensøer er blevet saltholdige.
Et par kilometer fra indlandsisens yderste bastion, Russelgletsjeren, drejer vi op i terrænet og fortsætter til Punkt 660 i et af de smukkeste israndslandskaber i Grønland, med indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd.
Vi parkerer ved indlandsisens rand og går ind på selve isoverfladen, der hvælver sig indover som en uendelig flade mod Grønlands midte. Det er en stor og særegen oplevelse at bevæge sig på denne næsten levende organisme og mærke den massive kulde fra den mægtige is. Isarealet svarer til mere end 40 gange Danmarks størrelse. Med en tykkelse på over tre kilometer presser isen sig ud mod havet, hvor den kan ses mange steder ved Grønlands kyster. Efter cirka 15 minutter går vi tilbage til bussen og kører gennem tundralandskabet tilbage mod Kangerlussuaq, hvor vi kører direkte til lufthavnen for check-in. De, der ikke deltager i dagens ekstraudflugt, kører fra skibet til lufthavnen for check-in om formiddagen. Kangerlussuaq Lufthavn er den største af Grønlands to internationale lufthavne for civil trafik. Herfra fordeles trafikken til resten af Vest- og Nordgrønland.
(Udflugten til indlandsisen er ikke inkluderet i rejsens pris. Udflugten kan købes særskilt, se under prisinformation).